Teglgaardsstræde_1934-35

— 10 — Myndigheder. Om Natten blev Staden dog først for Alvor usikker. Et stort Proletariat, Tiggere, Landstrygere, Sol­ dater og usædelige Kvinder færdedes ved Nattetider paa Gaderne, og var man end saa heldig at undgaa dem, kunde man let falde i Hænderne paa drukne Folk, som ikke altid hørte til de lavere Klasser, men hvis Fornøielse det var at forulempe fredelige Veifarende. Natlige Over­ fald, Tyveri, Indbrud og Drab forefaldt ikke siældent, saaledes fandtes der i 1668 en Morgen tre mandlige Lig i Canalen uden for Børsen, hvilke rimeligvis først var blevet udplyndret og derpaa kastet i Vandet. To Aar efter klagedes over „mangfoldige Klammerier, Slagsmaal, Mord og Tyveri, som her om Nattetider begaas“ , hvorfor der maatte træffes overordentlige Forholdsregler. Velstaaende Folk lod sig ledsage hiem af Tienere med Kaarder og Fakler, hvilket imidlertid paa Grund af Brandfarligheden blev forbudt, og man brugte da i Stedet for lukkede Lygter, der blev baaret paa lange Stænger eller smaa Haandlygter, der blev baaret i Haanden. Alle disse usikre og uhyggelige Forhold trindt om i Staden gav omsider Anledning til et saare vigtigt Frem­ skridt: Kiøbenhavn fik sin første Gadebelysning, som det udtrykkelig siges „for at hindre og afværge den Røveri og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved Aften- og Nattetid pleiede sammesteds at øve“ , og i Forening hermed sine Gadevægtere og sin Politimester. 1679 fore­ slog Johan Huusman, at der skulde opsættes 500 Lygter i Byen og indsættes et fast Vægterkorps til deres Pasning. Tanken fandt strax Tilslutning, og der nedsattes efter Sædvane en Commission, som skulde tage den under Over- veielse. Ogsaa Magistratens Betænkning blev indhentet, og 15 Octb. 1680 udgik kongelig Befaling om, at der skulde anstilles en praktisk Prøve med Gadelygter ud for Husene langs Gaderne, og giøre en Begyndelse i visse Gader bl. a. langs ud med Stranden fra Hiørnet af Nabo­ løs indtil Holmens Bro. Kongens Brev herom har følgende Ordlyd: