Teglgaardsstræde_1934-35

— 17 —

projecterede Gaders Retning, Gadeudvidelser m. m. Heraf ses, at Naboløs skulde gøres bredere. Forslaget gik ud paa, at Naboløs, Hyskenstræde og Klosterstræde burde udvides til 20 Alens Bredde, saaledes at der kunde skabes en lige Vei fra Stranden op til Skindergade. Disse 3 Gader blev ogsaa udvidet paa begge Sider, Klosterstræde dog navnlig paa Vestsiden. I de følgende Aar reiste det hærgede Kiøbenhavn sig af Asken, men i den nye By gienkiendtes, trods alt, den ældres Træk, de sad saa dybt og fast indridset, at den hyggelig og fortrolig kunde slutte sig til de ærværdige Qvarterer, som havde undgaaet den store Katastrophe. Den indre By bibeholdt stadig sin gamle Karakter, Gader­ nes lunefulde Bugter og Strædernes mærkelige Ophobning her og der havde sin Forudsætning i længst forsvundne Tidsforhold. Trods Flammernes Ødelæggelse var Kiøben­ havn vedblivende en ærværdig Stad, i hvis Træk Aar- hundreders Historie stod skrevet. De omfattende Planer om at benytte denne Brand til kraftig at lufte ud og regulere Byens ældgamle, forvoxede Gadenet, var stille løbet ud i Sandet, Tanken blev dog ikke skrinlagt, og hvad man ikke formaaede at føre igien- nem i eet Træk, kunde jo lidt efter lidt virkeliggiøres i Aarenes Løb. Der maatte handles paa langt Sigt, og 1754 befalede Kongen, at naar noget Hus i de smalle Stræder fra Tid til anden dødsdømtes, for at erstattes af et nyt, skulde Magistraten i hvert enkelt Tilfælde gribe ind og bestemme, hvor bred en Strimmel Eieren skulde afstaa af sin Grund til Gadeudvidelse. Heller ikke dette Forsøg bar nævneværdig Frugt, idet Pengespørgsmaalet jo meldte sig hver Gang, og efterhaanden opgav Magistraten derfor helt at interessere sig for denne Sag, der først delvis fandt sin Løsning, efter at Flammerne paany — i 1795 — vold­ somt havde ryddet ud i de tætpakkede Qvarterer. Fredag d. 5. Juni 1795 udbrød den anden store Ilds- vaade. Man havde stolet saa sikkert paa Brandvæsenets Fortræffelighed, at det ikke vakte nogen som helst Uro,