Teglgaardsstræde_1934-35

— 19 —

Gade blev fremtryllet, thi da Ny Østergade saa blev brudt igiennem, blev det lille Stykke mellem Grønnegade og Regnegade en Art naboløs Gade, hvortil de nævnte Gaders Baghuse, Gavle, Gaardspladser og Plankeværker vender ud, men medens den fiærne Fortids Naboløs kun var en ringe Jordvei, er denne naboløse Del af Ny Østergade en bred, asfalteret Gadestrækning, som nyder den Ære, at elektriske Sporvogne kører her igiennem. Jeg vender nu tilbage til det gamle Naboløs, om hvilket til Slutning skal siges, at saavel i hine fiærne Tider — i sin naboløse Periode — som i de følgende Aar- hundreder, har Gaden i det stille opfyldt sin Bestemmelse. Til Naboløs knytter der sig ikke bemærkelsesværdige Be­ givenheder udover, at det var her, at det endelig lykkedes at faa den voldsomme Bybrand standset, d. 23 Octb. 1728, og som Gaden ved den Leilighed giorde Epoke og var paa alles Læber, skulde den ogsaa blive ved med at bære Navnet Naboløs, og det staar endnu den Dag i Dag at læse paa dens Hiørner, og det vil blive staaende, for at minde Slægt efter Slægt om de længst forsvundne Tider, da Gaden var vanskabt. Just som jeg lagde sidste Haand paa nærværende Beretning, læste jeg i Dagbladet „Politiken“ , at Antiqui- tetshandlerne i Hyskenstræde beskæftiger sig med et Project, som gaar ud paa, at Hyskenstræde skal danne Forbindelsen fra Strøget til Slotsholmen, og samtidig skal der skaffes Luft ned mod Canalen, saa det smalle Stræde aabnes, og der bliver fri Udsigt over mod Thorvaldsens Museum. Man tænker sig en let Gangbro, førende over Canalen, lige imod Trapperne til Museets Hovedindgang, men for at dette kan realiseres, og for at skaffe det frie Udsyn, vil det være nødvendigt at nedrive Nr 1, 3 og 5 i Naboløs, thi naar Facadelinien er rykket tilbage, vil man benytte Resten af Grunden til en Bygning, der kan rumme en Restaurant, og paa den foran liggende aabne Plads skal der om Sommeren indrettes Fortovsrestaurant, et hyggeligt og fredfyldt Sted midt inde i den gamle By.