Teglgaardsstræde_1934-35

— 10 — men allerede paabegyndt, omend ikke endnu saa vidt frem­ skreden, at Sognedelingen havde fundet Sted. Da der endnu 1193 kun fandtes een Kirke, den gamle beskedne Sanct Clemens,, og da vor Frue Kirke nævnes i et Dokument, der senest kan være udstedt 1201, maa dens Grundlæggelse formentlig falde inden for det Tidsrum, der begrændses af disse to Aar. Dette stemmer ogsaa overens med, hvad der er overleveret om Kirkens Grund­ lægger. I Frue Kirkes Dødebog nævnes nemlig Peder Sunesen, der 1191 var bleven Bisp i Roeskilde, som „denne Kirkes Grundlægger (fundator) og den fromme Indstifter af det Kannikekollegium, der sammesteds tiener Gud og Jomfru Maria“ . Efter middelalderlig Sprogbrug behøver „Fundator“ vel ikke at opfattes som Grundlægger, men kan betyde den, der blot har indviet en Kirke og taget den i Brug. Naar man har villet anlægge denne sidste Fortolkning om Biskop Peder, da har det været ud fra den Betragtning, at Roeskildebispen ikke havde den mindste Myndighed i Kiøbenhavn før Absalons Død, saaledes heller ikke Ret til her at paabegynde Bygningsforetagender. Der er dog næppe nogen tvingende Grund til at forlade den naturligste Forstaaelse af Ordet Fundator som den virke­ lige Grundlægger. Vel er det nemlig sandt, at Absalon Gang paa Gang i de Stadfæstelsesbreve, som han erhver­ vede paa sin Godsgave til Roeskilde Bispestol, fik indføiet Bestemmelser, der sikrede ham selv Herredømmet over Kiøbenhavn, saa længe han levede, men dette behøver paa ingen Maade at udelukke, at hans nærmeste Efterfølger som Biskop i Roeskilde, der foruden at være hans nære og kiære Slægtning tillige var hans Medhiælper i Besty­ relsen af Ærkebispedømmet, i Kiøbenhavn kan have begyndt paa at bygge en Kirke, der, hvilende paa det høieste Punkt i Byen og i det Qvarter, som var ved at faa større og større Betydning ved det opvoxende Handelsrøre, natur­ ligvis ganske anderledes kunde hævde sin Plads og staa som et Symbol paa den Betydning, Absalonstaden havde naaet i det sidste kvarte Aarhundrede, end den gamle Sognekirke, Sanct Clemens, der krøb sammen mellem