591178032

Lederen for Arbejdernes Fællesbageri, København, C. C. An­ dersen overværede som Gæst Delegeretmodet. Han var dog ikke Tilhænger af Planen om Fællesindkøb af mange Foreninger. Den nye Fællesindkøbsforening af 25. Oktober 1914 var skabt, og den blev det Redskab, der senere førte til Dannelsen af den landsomfattende Sammenslutning. Til Forretningsudvalget for den nye Organisation, der altsaa bestod indenfor den oprindelige foreningsmæssige Sammenslut­ ning, valgtes P. Christensen, L. Voigt og K. Kristiansen. Paa sit første Mode valgte Forretningsudvalget P. Christensen til For­ mand. Paa samme Møde valgtes til Forretningsfører A. Rosen- quist, en Repræsentant bl. a. for udenlandske Melfirmaer, som Sam­ menslutningen allerede paa et tidligere Tidspunkt havde Forbin­ delse med. Rosenquist havde godt Kendskab til Handelslivet, og Forretningsudvalget fik gennem ham Kendskab til adskillige af de Snirkelgange, i hvilke privat Forretningsvirksomhed nu og da foregaar. Gammel i Gaarde blev den nye Forretningsfører dog ikke. Da han kort efter den endelige Indkøbsforenings Start i 1916 havde forladt Foretagendet, udtales det i paagældende Aarsberet- ning, »at hans Naturel ikke passede for en kooperativ Forretning«. Det første Kontor. Man tog straks fat. Der lejedes Kontor i Gaasegade 2, Detail­ handlerbankens Ejendom. Man indledede Forbindelse med inden- og udenlandske Firmaer. Det gjaldt om at faa slaaet den nye Ind­ købsforenings Navn og Autoritet fast og ikke kore med Privat­ personer som Mellemled. Det er en Fornøjelse at se den Oplagthed, hvormed Forret­ ningsudvalget tager fat paa de nye store Opgaver. P. Christensen var Fyr og Flamme. Han var og er den Dag i Dag Initiativets Mand. Skal noget nyt grundes, skal Begyndelsesvanskeligheder overvindes, saa er Peder Christensen lige Manden, der passer.

Made with FlippingBook Learn more on our blog