591178032

E X L I B R I 3

K Ø B E N H A V N S

R A A D H U S B I B L I O T E K EH

DE SAMMENSLUTTEDE FÆLLESBAGERIER GENNEM 25 AAR

SAMMENSLUTNINGEN

DE SAMMENSLUTTEDE FÆLLESBAGERIER GENNEM 25 AAR

1916 * 21. MAJ * 1941

VED FR. DALGAARD * *

KØBENHAVN DANSK ANDELS TRYKKERI 1941

FORORD

M eget faa tilgængelige Oplysninger har hidtil foreligget om De Sammensluttede Fællesbagerier. Bestyrelsen har der­ for ment, at det vilde være nyttigt, at der til Sammenslutningens 25 Aars Jubilæum den 21. Maj i Aar blev udarbejdet en Frem­ stilling af Sammenslutningens Tilblivelse og Udvikling. Derfor fremkommer nærværende lille Skrift. Med Hensigt har man ikke foranlediget udarbejdet et større Værk. Tiden opfordrer ikke til noget saadant. Men et Rids af Sammenslutningens Historie og en Karakteristik af dens Mænd vil sikkert blive modtaget med Til­ fredshed. Fremstillingen skyldes Fr. D a lgaard , der fra sit mangeaarige Arbejde indenfor Arbejderkooperationen har haft meget med Fæl­ lesbagerierne og deres Sammenslutning at gøre. Fra Kontorets Side har man stillet de Oplysninger til Raadighed, som det var muligt at give. S am m en s lu tn in g en kaldes den jubilerende Organisation i Almindelighed i det foreliggende Skrift. Under dette Navn ken­ des den af sine Venner og Frænder, og det er Bestyrelsens Haab, at denne Kreds — og først og fremmest Fællesbagerierne selv — vil modtage denne lille Mindebog om Sammenslutningen med Tak A for godt Samarbejde gennem de mange Aar.

Maj 1941.

BESTYRELSEN FOR DE SAMMENSLUTTEDE FÆLLESBAGERIER

P. CHRISTENSEN Helsingor Sammenslutningens Stifter, Formand 1916—19

Forløberne for Landssammenslutningen.

S om de fleste Landsorganisationer har ogsaa De Sammensluttede Fællesbagerier sine Forløbere. Den Landssammenslutning, der har Jubilæum den 21. Maj 1941, havde forud eksisteret i Form af to Landsdels-Organisationer, nemlig i Jylland og paa Sjælland. I denne Henseende er Forholdet ganske det samme som for Fælles­ foreningen for Danmarks Brugsforeninger, der ved sin Start i 1896 var et Produkt af de allerede eksisterende Fællesforeninger for Jylland og Sjælland. De to Forløbere for Bageri-Sammenslutningen er begge stiftet i 1911. Forskellige dunkle Udsagn i Kilderne synes dog at tyde paa, at De Samvirkende jydske Arbejderbagerier er stiftet før 1911, men Sammenslutningens Kassebog, der omtrent er det eneste, der er tilbage af synlige Minder om den jydske Organisation, er paa­ begyndt November 1911. Det er iøvrigt meget lidt, man kender til den jydske Sammen­ slutnings Historie, og fra Tiden før 1911 i hvert Fald slet intet. Som vi vil se i det følgende, er der derimod bevaret et fyldigt Materiale fra De Sammensluttede Fælles-Andelsbagerier paa Sjæl­ land og Lolland-Faister, et Navn der iøvrigt stedse var for vidt­ favnende, thi i Sammenslutningens femaarige Bestaaen havde den kun sjællandske og tilsidst ogsaa et Par fynske Bagerier som Med­ lemmer, men ingen fra »Sydhavsøerne«, i

Hvorfor Sammenslutningstanken dukkede op netop omkring 1911 er ikke ganske klart. Og. navnlig kan det synes mærkeligt, at man ikke paa et langt tidligere Tidspunkt sporer Forsøg paa at samle de kooperative Bagerier. Nogle af disse havde jo i 1911 over 25 Aar bag sig, ja Randers Arbejderforening havde oprettet Bageri allerede i 1868. De næste i Rækken er Arbejdernes Produk­ tionsforretning i Aarhus fra 1884 og Fællesbageriet i Horsens fra 1885. Arbejdernes Fællesbageri i Kobenhavn oprettedes i 1886. En Række Provinsbagerier stiftedes i Begyndelsen af Halvfem­ serne. Da Formaalet overalt var ganske ens: Et godt og fuldvægtigt Brod til billig Pris, fremstillet under de bedst mulige Arbejds­ betingelser, forstaar man ikke ret, at disse Fællesbagerier, opret­ tede af Arbejdere og andre Smaakaarsfolk, ikke paa et tidligt Tids­ punkt — saaledes som Brugsforeningerne — søgte sammen for at løfte Fællesopgaver i Flok, navnlig saadanne der tog Sigte paa Fællesindkøb af Raastoffer. De forskellige Provinsbagerier var saa ens i Anlæg og Virke- maade, at man skulde have troet, at de hurtigt fandt hverandre. Det skete imidlertid ikke. Det synes, som om man har været sig selv nok rundt om i Fællesbagerierne. Desuden har man af mange Grunde ønsket at forsyne sig saa vidt muligt lokalt, hvilket natur­ ligvis betyder adskillige Fordele, hvorfor man ogsaa den Dag i Dag ser denne Forsyningsform foretrukket adskillige Steder. Samarbejdet mellem Byerne indskrænkede sig til en vis Føling nu og da, mere tilfældig præget. Oprettelsen af et Fællesbageri et eller andet Sted var oftest foraarsaget ved de Erfaringer, man havde hørt om i en nærliggende By, og en vis Samvirken fandt Sted i Begyndelsen, men i Almindelighed ophørte Samarbejdet hurtigt, og hver passede sit. Naar man i 1911 paabegynder et organiseret Samarbejde baade i Jylland og paa Sjælland, maa dette vel have sine Grunde. Det var iøvrigt samme Aar By-Brugsforeningernes Samarbejde paabe-

gyndtes gennem De Samvirkende Brugsforeninger, selv om denne Sammenslutning oprindelig var et storkøbenhavnsk Fænomen. Ser man paa de Spørgsmaal, der beskæftiger Fællesbageriernes Folk paa den Tid, man paabegyndte Samarbejdet, viser de sig at angaa baade Indkøbs- og Udsalgspriser. Endvidere tumler man med kollektiv Ulykkesforsikring for Personalet, ligesom Forholdet mellem Ledelse og Funktionærer nu og da er til Drøftelse. Hvad Priserne angaar er der ingen Tvivl om, at disse i de Aar er under Paavirkning af visse Monopoliseringstendenser. Fælles­ bagerierne mærker Sammenslutninger paa flere af deres Indkøbs- omraader, og hos Konkurrenterne indenfor Privathandelen er der Ønsker om at komme i Forbindelse med Fællesbagerierne for at opnaa en vis Stabilisering af Brødpriserne. Tiden omkring 1911 er en Opgangstid efter den svære Krise i Aarene 1907—10. Denne Opgangstid præges af Initiativ og Virkelyst, men tillige af visse Trusttendenser. Adskillige Eksempler herpaa kan nævnes, men kun et Par skal anføres. De omtales i det nylig udkomne 50 Aars Festskrift til Arbejdernes Fællesbageri, Holbæk. I 1911 opfordrede Holbæk Dampmølles Direktør til Dannelsen af en Sammenslutning af Møllere og Bagere, ogsaa Fællesbageriet. Hvis dette ikke vilde være med, vilde man nægte at sælge Mel til det. Kort efter udgaar fra Bagermesterforeningen for Sjælland og Lolland-Falster en lignende Opfordring med samme Trusel. Begge Henvendelser blev afvist af Fællesbageriet. Aaret efter henstiller Holbæk Dampmølles Direktør til Fællesbageriet at forhøje Brød­ prisen, »da Omegnens Bagere ellers bliver nødsaget til at nedsætte deres Brødpriser«. Heller ikke denne Trusel gør Indvirkning paa Fællesbageriet. Samme Direktør var i det hele meget geschæftig. Da Fælles­ indkøbsforeningen dannedes i 1914 (se det følgende) opfordrede han Fællesbageriets Bestyrelse til at oplyse ham om Indkøbskon

torets laveste Tilbud ved Licitationer om Mel-Le­ verancer. Denne Pris vilde han saa levere til, og i den Anledning vil­ de han tilbyde Bestyrel­ sen ^Procent. Tilbudet blev afslaaet med den Bemærkning, at hver­ ken Bestyrelsen eller Personalet var modtage­ lig for Bestikkelse. T il­ budet minder om Hans Broges berømte Tilbud til de jydske Brugsfor­ eninger, da F. D. B. dan­ nedes, nemlig at han un- der alle Forhold vilde

Erik N. Sørensen Horsens

-

Formand for De samvirkende jydske Arbejderbagerier. I Sammenslutningens Bestyrelse 1916— 20. levere Varer 4 PrOCdlt under Fællesforeningens Pris, uanset hvordan denne var. Men heller ikke de jydske Brugs­ foreninger gik paa Limpinden. I Jylland dannedes som nævnt De Samvirkende jydske Arbej­ derbagerier antagelig i 1911. Det drejede sig om en halv Snes Fællesbagerier. Initiativet laa navnlig i Horsens, Randers, Skive og Silkeborg. Det gamle Bageri i Aarhus var ikke med. Lederne var Poul Larsen, Skive, der var Formand, samt den gamle, jydske Pioner Erik N. Sørensen, Horsens, Detailhandler L. Eriksen, Ran­ ders, samt Pantefoged H. F. Knudsen, Silkeborg. Sidstnævnte er den Dag i Dag i Ledelsen for De Sammensluttede Fællesbagerier. Det er som nævnt kun lidt, vi kender til denne Sammenslutning. Den oprettede en kollektiv Ulykkesforsikring for Arbejderne og forsøgte sig tidligt med Fællesindkøb, dog uden synderligt Held.

Man fulgte med Opmærksomhed Udviklingen paa Sjælland, og allerede det første Aar udveksledes gensidigt Delegerede til de respektive Aarsmøder.

Begyndelsen paa Sjælland.

Den sjællandske Sammenslutnings Forhandlingsprotokol og Ar­ kiv er bevaret. Heraf fremgaar, at Initiativet til Sammenslutningen udgik fra Slagelse Andelsbageri, iøvrigt et Foretagende som faa Aar efter overgik til Privateje, medens det nuværende Arbejdernes Fællesbageri, Slagelse, stiftedes i 1913 og straks blev Medlem af Sammenslutningen. Det stiftende Møde afholdtes paa Jernbanehotellet i Slagelse 24. September 1911, hvor Slagelse Andelsbageris Formand, Tøffel­ mager Poulsen, bød Velkommen til Repræsentanterne for 12 Fæl­ les- og Andelsbagerier, nemlig:

Slagelse Roskilde Ringsted Køge

Kalundborg Holbæk (2) Helsingør Gislinge Tudse-Næs Nærum Sydstevns

Der var, som man vil se, flere Landbagerier med. Nogle af disse var dog kun Medlemmer i forholdsvis faa Aar. Paa Mødet førtes en almindelig Drøftelse af fælles Interesser, og sluttelig vedtoges følgende Resolution:

Repræsentanter for Fælles- og Arbejderbagerier paa Sjælland og Lolland-Falster ( !) forsamlede til Møde i Slagelse den 24. September 1911 beslutter at nedsætte et Udvalg paa 5 Mand, hvoraf mindst 1 for Landbagerierne. Udvalgets Opgave skal i første Række være at repræsentere den almindelige Sammenslutning, hvis Formaal er: 1) at arrangere et ordinært Repræsentantskabsmøde mindst en Gang aarlig. 2) at indkalde til ekstraordinære Repræsentantmøder, naar vig­ tige Spørgsmaals hurtige Afgørelse maatte tale derfor, 3) at. modtage og tilrettelægge de Forslag, som ønskes behand­ lede paa Repræsentantskabsmøder, 4) iøvrigt udføre de Beslutninger, som Repræsentantmøderne paalægger Udvalget. Kontingentet for det første Aar sattes til Kr. 15,00 pr. Bageri. Udvalget kom til at bestaa af: Faktor K. Kristiansen, Ringsted. Bestyrer Madsen, Holbæk. Snedker Jens Jensen, Roskilde. Murermester And. Larsen, Havnelev. Gaardejer Chr. Jensen, Tudse Næs. Til Formand valgtes Faktor K. Kristiansen, Ringsted, og til Sekretær Jens Jensen, Roskilde. Udvalget gik straks i Gang med Arbejdet. I November udsend­ tes et Spørgeskema til de tilsluttede Bagerier. Det indeholdt ikke mindre end 66 Spørgsmaal til Belysning af Bageriernes Drifts­ form, Produktions- og Salgsmetoder, Arbejdsforhold m. m. Der maa have været adskillig Ildhu omkring i Bagerierne, thi allerede i Januar 1912 forelaa Besvarelserne bearbejdede og trykt i en 20- sidet Pjece, der gav god Besked til Bagerierne indbyrdes. En Organisationsmand kan formelig misunde hine Tiders Organi­ sationsledere for den Energi, hvormed Besvarelserne er indkrævet,

eller den Beredvillighed til at afgive disse, der maa have fore- ligget. Indsamlingen og Bear­ bejdningen af Oplysninger var det væsentlige af det første Aars Arbejde. Herudover mel­ des om nogle Forhandlinger med private Bagermestre, der ønskede en Minimumspris for Brød. Sammenslutningen havde heroverfor erklæret, at en Mini­ mumspris ikke kunde dikteres . Fælles- O g Andelsbagerierne. Be- styrelsen for de enkelte Bagerier maatte selv fastsætte Priserne.

Snedker J. Jensen , Roskilde. Bestyrelsesmedlem i Indkøbsforeningen

Paa Delegeretmødet i Roskilde den 15. September 1912 aflagde Formanden, Faktor Kristiansen Beretning for Aaret, og der førtes en interesseret Debat, der drejede sig bl. a. om Fællesindkøb, Priser m. v.. Saaledes drøftedes, om Wienerbrødsprisen skulde være 4 og 8 Øre eller 5 og 10 Øre. Det var dengang! Paa Delegeretmødet var Erik N. Sørensen til Stede som Repræ­ sentant for den jydske Sammenslutning, og det oplystes, at Bager I. C. Madsen havde repræsenteret den sjællandske Forening paa Jydernes Møde i Randers Maaneden forud. Store Sager kunde man naturligvis ikke vente af det første Aar. Sammenslutningen havde intet Kontor eller daglig Arbejds­ kraft. Bestyrelsens Arbejde var Fritidsarbejde. Hele Budgettet balancerede med Kr. 195.—. Paa Delegeretmødet i 1913 i Holbæk har man allerede fastere Greb om Tingene. Man er i Gang med at forberede Fællesindkøb. Flere Firmaer har været i Forbindelse med Sammenslutningen for at gøre Forretning. Man indhenter Tilbud fra flere store Møller,

men man er klar over, at fore­ løbig kan der kun være Tale om at udsende de indhentede Priser til Vejledning. I Debatten om Fællesindkø­ bet giver Poul Larsen , Forman­ den for den jydske Sammen­ slutning, nogle Oplysninger om de Forsøg, man havde gjort i Jylland. Det var ikke svært at faa acceptable Tilbud, det kneb mere med Forbindelsen med Ba-

/.JC. Madsen, Holbæk. I Indkøbsforeningens Bestyrelse 1911—16.

g e r i e m e .

To andre Spørgsmaal optog Delegeretmodet: Arbejdslønningerne og en kollektiv Ulykkesfor­ sikring for Arbejderne. Der er Enighed om, at Fællesbagerierne maa ligge foran med Lønninger og Arbejdsvilkaar. » Hvad vi maa protestere imod«, siger / . P. Hansen, Roskilde (daværende Besty­ relsesmedlem, nuværende Bestyrer af Fællesbageriet og Medlem af Sammenslutningens Bestyrelse) »er at komme saa langt forud, at det for Alvor skader os i Konkurrencen«. Disse Ord rammer i Centrum og angiver den Holdning, Fællesbageriernes Sammen­ slutning har indtaget gennem alle Aarene.

Den første Indkøbsforening.

D et blev Fællesindkøbs-Sagen, der kom til at præge den føl­ gende Tid, og i Løbet af 1914 naaede man frem til at danne en virkelig Fællesindkøbsforening. To nye Mænd blev førende under denne Udvikling, daværende Forretningsfører, nuværende Borgmester Peder Christensen, Hel­ singør, og Bageribestyrer Louis Voigt, Nærum. Til Brug under Forarbejdet for et Fællesindkøb indhentede Udvalget sagkyndige Udtalelser hos disse to Mænd, der hver for sig i en Aarrække havde arbejdet i Kooperationens Praksis. Ogsaa Fr. Schram, Koge, tilkaldte man til Udvalgets Forhandlinger. Disse resulterer i, at Formanden, Faktor Kristiansen og P. Chri­ stensen som Underudvalg faar til Opgave at udarbejde en Be­ tænkning om Fællesindkobssagen. Betænkningen foreligger 24. August 1914 og udsendes til Bagerierne. Den 31. August behand­ les den paa Delegeretmodet i Ringsted. Det er P. Christensen, som forelægger Betænkningen og med baade Kyndighed og Myn­ dighed trækker han Linjerne op. Betænkningen er Programmet for Arbejdet indenfor Fælles­ bageriernes Samvirke gennem alle de følgende Aar. Den er et Produkt af de foregaaende Aars Drøftelser og af de indhentede Erklæringer fra Voigt og Christensen selv, men det er P. Chri­ stensens faste Haand, der mærkes i hver Linje. Først og fremmest kræves eget Mølleri, idet Fællesindkøb af Mel efter Undervalgets Mening loses bedst ad denne Vej. Store

Fordele tror man ikke, der kan opnaas ved Fællesindkøb hos pri­ vate Leverandører af Mel. Dog foreslaas Fællesindkøb af ameri­ kansk Bagerimel, tysk Sigtemel samt af Korn. Et nyt moderne Møllerianlæg vil kræve stor Kapitalanbringelse, og Udvalget mener, man bør gaa i Samarbejde med Arbejdernes Fællesbageri, København, der allerede forsynede flere Bagerier, men som jo iøvrigt stod udenfor Sammenslutningen. København er efter Udvalgets Mening den bedste Plads for Møllen, baade hvad Transport og Indkøbsforholdene angaar. Fællesindkøbet skal iøvrigt beskæftige sig med andre Bageri­ artikler, saasom Olie, Fedt, Smør etc.. Og hvad Gær angaar, kan man tænke sig en Fabrik anlagt. Paa Gær-Omraadet mærker man i særlig Grad Monopolet, og Fællesbagerierne er meget irriteret over, at de private Bagermestre faar Bonus ogsaa af det Kvan­ tum, Spritfabrikkerne leverer Fællesbagerierne. I Betænkningen redegøres for de Forhandlinger, man har ført med Bryggeriet Stjernen om Opførelse af en Gærfabrik. Stjernen mener dog, at Tanken for Tiden er urealisabel. Endelig er der Spørgsmaalet Kul. Man har her baade Andels- Kul og Arbejdernes Kulforsyninger for Øje. Til Fællesindkøbet maa knyttes en handelskyndig Mand, der skal have den merkantile Ledelse under Bestyrelsens Tilsyn. Delegeretmødet den 31. August tilsluttede sig Betænkningen, og Udvalget, der nu ogsaa formelt blev suppleret med P. Chri­ stensen og L. Voigt, fik Bemyndigelse til at forberede Starten af Fællesindkøbsforeningen. Det var jo i Verdenskrigens første Dage. Man var klar over Tidens Alvor og ogsaa over den Rolle, Fællesindkøbet kunde faa. Paa Baggrund af den Prisstigning, der snart skulde komme, er det helt rørende at se, at de Delegerede kunde deltage i en Fælles­ spisning, omfattende Kylling, Ost og Snaps for Kr. 2,25. Efter at Delegeretmødet havde givet Tilslutning til Tanken, skulde Vedtægterne for Indkøbsforeningen udarbejdes, og Udval

get med P. Christensen som den førende Kraft gaar straks i Gang hermed. Jævnsides hermed varetages de almene Forretninger. Sam­ men med Arbejdernes Fællesbageri, København, henvender man sig 1. September til Prisreguleringskommissionen med Henstilling om, at der maa blive skredet effektivt ind, for at det for Befolk­ ningen fornødne Brødkorn kan blive sikret. Endvidere har man med de private Bagermestre forhandlet Spørgsmaalet fast Brod­ vægt, et Spørgsmaal, Fællesbagerierne Aar efter Aar beskæftiger sig med. Der skulde dog gaa en Snes Aar, før Spørgsmaalet brag­ tes til Løsning. Ogsaa Gær-Bonus’en er Genstand for livlig For­ handling med Spritfabrikkerne, men en endelig Ordning kan paa Grund af Situationen ikke træffes. Udvalget arbejder stærkt, og allerede den 25. Oktober 1914 af­ holdes et ekstraordinært Delegeretmøde paa Søpavillonen, Køben­ havn. Her foreligger udarbejdede Vedtægter for Fælles- og An­ delsbageriernes Indkøbsforening. De er korte og klare og følger Retningslinierne i Betænkningen uden dog at specificere For- maalet. Dette udtrykkes kort saaledes: at forsyne Medlemmerne med forskellige af de til deres Virksomhed benyttede Raastoffer og Materialer. Det fastsættes, at Indkøbsforeningens Driftskapital skal bestaa i Indskud fra Medlemmerne paa 1 pCt. af sidste Aars Omsætning. Der er intet solidarisk Ansvar. Der foreslaas ikke Købepligt. Foreningen ledes af et Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer, som antager en provisionslønnet handelskyndig Forretningsfører. Delegeretmødet drøfter indgaaende Forslaget. Journalist Mel- gaard (nuværende Borgmester), der møder for det nystiftede Ar­ bejdernes Fællesbageri, Slagelse, peger paa Betydningen af, at Fællesindkøbet bliver størst muligt — derfor bør man søge at faa Landets øvrige Fællesbagerier med. Med faa Ændringer tiltraad- tes Vedtægterne, og samtlige Delegerede for ialt 14 Fælles- og Andelsbagerier tilsluttede sig den nye Fællesindkobsforening.

Lederen for Arbejdernes Fællesbageri, København, C. C. An­ dersen overværede som Gæst Delegeretmodet. Han var dog ikke Tilhænger af Planen om Fællesindkøb af mange Foreninger. Den nye Fællesindkøbsforening af 25. Oktober 1914 var skabt, og den blev det Redskab, der senere førte til Dannelsen af den landsomfattende Sammenslutning. Til Forretningsudvalget for den nye Organisation, der altsaa bestod indenfor den oprindelige foreningsmæssige Sammenslut­ ning, valgtes P. Christensen, L. Voigt og K. Kristiansen. Paa sit første Mode valgte Forretningsudvalget P. Christensen til For­ mand. Paa samme Møde valgtes til Forretningsfører A. Rosen- quist, en Repræsentant bl. a. for udenlandske Melfirmaer, som Sam­ menslutningen allerede paa et tidligere Tidspunkt havde Forbin­ delse med. Rosenquist havde godt Kendskab til Handelslivet, og Forretningsudvalget fik gennem ham Kendskab til adskillige af de Snirkelgange, i hvilke privat Forretningsvirksomhed nu og da foregaar. Gammel i Gaarde blev den nye Forretningsfører dog ikke. Da han kort efter den endelige Indkøbsforenings Start i 1916 havde forladt Foretagendet, udtales det i paagældende Aarsberet- ning, »at hans Naturel ikke passede for en kooperativ Forretning«. Det første Kontor. Man tog straks fat. Der lejedes Kontor i Gaasegade 2, Detail­ handlerbankens Ejendom. Man indledede Forbindelse med inden- og udenlandske Firmaer. Det gjaldt om at faa slaaet den nye Ind­ købsforenings Navn og Autoritet fast og ikke kore med Privat­ personer som Mellemled. Det er en Fornøjelse at se den Oplagthed, hvormed Forret­ ningsudvalget tager fat paa de nye store Opgaver. P. Christensen var Fyr og Flamme. Han var og er den Dag i Dag Initiativets Mand. Skal noget nyt grundes, skal Begyndelsesvanskeligheder overvindes, saa er Peder Christensen lige Manden, der passer.

Utrættelig, energisk, fuld af Humor gaar han paa. En Arbejdsdag paa 24 T i­ mer gaar han i slige Stun­ der ikke af Vejen for. Maaltider kan uden Skade stryges, hvis Tiden ikke er til dem. Den, der skriver disse Linjer, var vel ikke med dengang, men kender P. Christensen fra Starten at et Par andre Hovedor­ ganisationer, og der er in­ gen Grund til at trO, at

Gaasegade 3. Indkøbsforeningens forste Kontor.

P. Christensens Energi og Gaapaasomhed var mindre, 10—20 Aar for de sidstnævnte Organi­ sationer dannedes. Baade bogstavelig og overfort mærker man fra Starten hans faste Haand. Det gælder baade Forhandlingsproto­ kollens Førelse og selve de Beslutninger, der omtales i Proto­ kollen. Han synes at have været paa Færde hele Tiden til Trods for, at han i Helsingør havde Hænderne fulde, og ogsaa derhjemme voksede og groede det under hans Hænder. Mange Slags Sager. Foruden selve Indkobsopgaverne beskæftiger man sig med Ord­ ning af Gærbonus, med Brodnotering, med Henvendelser til Mini­ steriet om Fremskaffelse af Brødkorn og meget andet. Og der maa skaffes Penge. Bagerierne havde ved Indkøbsforeningens Op­ rettelse tegnet sig for 1 Procent af sidste Aarsomsætning som Foreningens Driftskapital. Det drejede sig om ca. 10.000 Kr., da den samlede Aarsomsætning laa paa omkring 1 Mili. Kr. Dette Indskud kom forholdsvis hurtigt.

Paa Delegeretmodet i Helsingør 1. August 1915 oplyses, at Ba­ gerierne har indbetalt Kr. 9.246,00. Men disse Penge forslaar langt­ fra til Opgaverne. Det er Krigstid med Vareknaphed og Pris­ stigning. Vil man importere fra Amerika (og det vil man!), maa man stille Rembours længe før man faar Varer. Der maa alt- saa skaffes Bankkredit. Den skaffer Formanden i Helsingør Bank. Det drejer sig om 25.000 Kr., og Bagerierne maa tegne sig som Kautionister. Det var allerede dengang paa Tale at gaa til Andels­ banken, men foreløbig ordner man sig som nævnt. En af Forretningsudvalgets første Handlinger var iøvrigt at udsende en Slags privat Brødnotering til Medlemmerne, idet man i Tilslutning til de tidligere udsendte Produktionsberegninger og paa Grundlag af den foreliggende Mel-Notering angav, hvilke Brødpriser der kunde anses passende. Man fastslog derved, hvad der tidligere paa anden Maade var fremhævet fra Fællesbageriernes Side, at Opgaven var at frem­ stille Brødet billigst muligt. Hvad denne kooperative Praksis, der fortsattes gennem hele Krigen og derefter, har gavnet Forbru­ gerne, kan ikke gøres op i Kroner og Øre, men det er Million­ beløb, der er Tale om. Paa samme Maade som med Hensyn til Brødprisen udsendtes Meddelelse om den faste Brodvægt, som adskillige Steder fast­ sattes af de kommunale Myndigheder i Henhold til Bemyndigelse fra Indenrigsministeren — en Bemyndigelse denne kunde give paa Grundlag af Loven om overordentlige Foranstaltninger. Som nævnt var P. Christensen med tidlig og silde i den første Tid, og han virkede saaledes som egentlig Forretningsfører, me­ dens den antagne Medhjælp stillede sin faglige Indsigt til Raa- dighed. P. Christensen kunde imidlertid ikke til Stadighed ofre sin Tid i en saadan Udstrækning paa Indkøbskontoret, og i Løbet af Aaret traf man forskellige Dispositioner, der betød Aflastning. Dels antog man som yderligere Medhjælp i Forretningen en Gros­ serer Wohnsen, dels traf man i Juni 1915 den Ordning, at L. Voigt

paatog sig det daglige Tilsyn med Kontoret, og Forretningsudvalget vedtog at indstille til det kommende Delege­ retmøde, at Voigt an­ sattes som Bestyrer af Indkøbsforeningen. Til Delegeretmødet, der afholdtes 1. August 1915 i Helsingør, var ud­ arbejdet og paa For- haand udsendt en sær­ deles fyldig Beretning over Aarets Arbejde. Det fremgaar heraf, at Omsætningen i de for­ løbne Maaneder fra Star­ ten (selve Kontorets Virksomhed begyndte

L ou is V oigt. Forretningsforer for Indkøbsforeningen og derefter for Sammenslutningen. Senere Næstformand til 1927.

17. November 1914) til 15. Juni 1915 havde udgjort Kr. 280.159,00. Denne Omsætning fordelte sig paa 14 Bagerier, idet det nystiftede Vordingborg Fællesbageri var med, og desuden havde man haft et mindre Salg til Randers Arbejderforening. Det største Salg, Kr. 125.192.00, laa paa Rugmel, medens Hvedemel udgjorde ca. Kr. 94.500.00, heraf amerikansk Mel Kr. 21.501,00. Med Hensyn til amerikansk Mel oplystes, at man havde indkøbt 200 Sække i Kan- sas, der noteredes til Bagerierne Kr. 5,50 pr. 100 kg under Dags­ prisen for tilsvarende Mærker, efter at Provision 50 Øre og Netto- avance til Indkøbsforeningen 100 Øre var beregnet. Det hedder i Beretningen: »Dette giver et lille Fingerpeg i Retning af hvilke Fordele, der kan ligge ved egen Import, og til yderligere Illustration

kan anføres, at private Grossister tilbød at afkøbe os dette Parti Mel mod en kontant udbetalt Fortjeneste af Kr. 2.000, men For­ manden nægtede at sælge, da Melet selvfølgelig burde gaa til Medlemmerne«. I Beretningen beklages, at Driftskapitalen desværre ikke tillod at gøre et større Indkøb i Amerika paa dette Tidspunkt. Den samlede Bruttoavance i de første 7 Maaneder udgjorde Kr. 4.706,00, foruden en Gærbonus paa Kr. 756,00. Nettoavancen var Kr. 1.925,00. Etableringsomkostningerne androg Kr. 482,00. Beretningen omtaler de større Leverandører, man havde ind­ ledet Forbindelse med. Det drejer sig om en Række af de største danske Møllerier, en Margarinefabrik, et Oliefirma og enkelte andre Foretagender. Det hedder i Beretningen, at Erfaringen viser, at Leverance fra lokal Mølle i Almindelighed kan ske med Fordel gennem Indkøbsforeningen, der som Regel er i Stand til at opnaa en billigere Pris end Bageriet og som i alle Tilfælde vil opnaa en Provision. Der peges videre paa, at Bagerier i adskillige Tilfælde har be­ nyttet Indkøbsforeningen til at trykke Prisen hos en eller anden privat Handelsforbindelse, og — hedder det videre: »hvis dette kun gøres for at kontrollere Indkøbsforeningen, er der intet at erindre herimod. Men det skulde synes indly­ sende, at en Benyttelse af dette Princip i større Udstrækning simpelthen vilde fore til Foreningens Betydningsløshed, thi vor Styrke ligger i Sammenslutningen og deraf følgende Indkøb«. Det er saa sandt, som det er sagt, og mange Bagerier forstod dette fra Begyndelsen af. Til Gengæld er det ikke alle, for hvem det i sin fulde Udstrækning er gaaet op endnu den Dag i Dag. Det samme gælder den Sandhed, der ligger i et andet fyndigt Citat fra samme Beretning: Erfaren Mands Tale.

»At de private Forretningsfolk ønsker Indkøbsforeningen derhen, hvor Peberet gror, er der vistnok ingen delte Meninger om, og saafremt en privat Forretningsmand kan bevare en For­ bindelse ved at spille et Underbud ud en Gang imellem, maatte han være en Taabe, om han ikke benyttede sig deraf. Og paa den anden Side, dersom Indkøbsforeningen ikke kan præstere den Aftagning, som betinger den billige Pris, ja saa kan en saa- dan ikke vedblivende erholdes. Hovedprincippet for de Foreningen tilsluttede Bagerier maa derfor være, at Indkøbsforeningen er den eneste Forretnings­ forbindelse, og at Indvendinger mod Kvalitet og Pris sker til denne; der vil da altid kunne opnaas det billigst mulige inden­ for Rimelighedens Grænser«. Bageriernes Indkøbssammenslutning er naaet langt, siden disse Ord blev skrevet i 1915, men man kunde være naaet langt videre, dersom alle gennem Aarene havde nemmet og efterlevet disse erfarne Ord. Man betoner iøvrigt i Beretningen, at man ikke vil foreslaa Købepligt, thi Frivillighedens Vej har allerede vist gunstige Resul­

tater. Men man prøver naturlig­ vis at komme ind overalt, og Formanden berejser alle Bage­ rierne for at gøre den personlige Indsats. Som det ses, er det og- saa ganske gode Resultater, der opnaas allerede i det første korte Forretningsaar. Delegeretmødet den 1. Au­ gust 1915 beskæftigede sig na­ turligvis først og fremmest med Indkøbsforeningens Arbejde og Resultater. Tilstede paa Mødet var iøvrigt Lederen af Arbej­ dernes Aktiebageri i Odense,

S. Chr. Grove. I Bestyrelsen for Indkøbsforeningen og for Sammenslutningen til 1919.

Carl Rasmussen, og Lederen af Arbejdernes Fællesbageri i Svend­ borg, Albert Jensen. Begge udtalte deres Tilfredshed med Ind­ købsforeningen, og deres Bageriers Indmeldelse paafulgte iøvrigt kort Tid efter. Paa Forslag af Forretningsudvalget for Indkøbsforeningen vedtoges, at denne fremtidig skulde være Bageriernes Organisa­ tion, saaledes at den oprindelige Sammenslutning af 1911 dermed ophørte. Forretningsudvalget udvidedes til 5 Mand og blev frem­ tidig kaldt Bestyrelsen. Hertil valgtes P. Christensen (Formand), K. Kristiansen (Næstformand), Husmand Chr. Olsen, St. Thors­ høje, Snedker J. Jensen, Roskilde, og Redaktør S. Chr. Grove, Holbæk. I Bestyrelsens første Møde ansattes L. Voigt som den daglige Leder af Kontoret. Mærkelig Mølleri-Mand. Paa det nævnte Bestyrelsesmøde forelaa iøvrigt en ejendom­ melig Henvendelse fra en stor Mølle paa Sjælland. Møllens Direk­ tør — forøvrigt den samme, vi tidligere har omtalt — forlangte ved Ordrer fra Indkøbsforeningen, at de paagældende Bagerier, som i det enkelte Tilfælde skulde have Melet, skulde afgive skrift­ lig Erklæring om, at hvert Bageri til enhver Tid hæfter for sin Bestilling. Man henviste bl. a. til Indkøbsforeningens ringe Drifts­ kapital. Bestyrelsen vedtog at lade Skrivelsen gaa videre til de paagældende Bagerier. Disse svarede, at det var en Selvfølge, at de hæftede for deres Bestillinger, og nogen Erklæring vilde de ikke afgive. Da Møllens Direktør fik dette at vide, henvendte han sig personlig til Formanden og foretog et undskyldende Tilbage­ tog: »Indkøbsforeningen var god nok o. s. v.«. P. Christensen skriver i Protokollen i Tilslutning til denne Sag: »Da hele denne Sag formenes at kunne betragtes som et Forsøg fra Møllersammenslutningens Side paa at genere Indkøbs

foreningen og svække dens Betydning, kan Resultatet kun hilses med Tilfredshed«. I Løbet af Efteraaret optages Kassekrediten paa Kr. 25.000 mod Fællesbageriernes Kaution, og man anvender Størsteparten af Beløbet til et større Indkøb af Mel i Amerika hos et Par store Møller, man havde indledet Forbindelse med. Det varede et halvt Aars Tid, før Leveringerne kom frem, men det var en god og nyt­ tig Forretning, Indkøbsforeningen her gjorde. I Eftersommeren indledes nærmere Forbindelse med den jydske Bagerisammenslutning. Denne var naturligvis interesseret i Ind­ købsforeningens Udvikling, og fra Øboernes Side var man inter­ esseret i at faa Foreningens Indkøbsevne størst mulig. De indledende Forhandlinger efterfulgtes af flere Møder i Vinterens Løb, og som det vil ses af det følgende, blev Resultatet den nuværende Sammenslutning fra Foraaret 1916. I Marts 1916 flyttedes Kontoret fra Gaasegade 2 til Kompagni­ stræde 22. Den første Arbejdsoverenskomst. En af Vinterens store Sager var Afslutningen af den første Arbejdsoverenskomst med Bagerforbundet. Forholdet var jo, at dette Forbund i Almindelighed havde Overenskomst med de en­ kelte Fællesbagerier. Det var ikke ganske ensartede Overenskom­ ster, og det er forstaaeligt, at de enkelte Overenskomster blev anvendt i Forhandlingerne med de andre Bagerier. At der fra disses Side ønskedes Ensartethed var ligesaa naturligt, men en saadan opnaas bedst ved, at der er kollektiv Optræden paa begge Sider. Dette havde da ogsaa siden 1913 været Tilfældet for den jydske Bagerisammenslutnings Vedkommende. Efter Ønske fra Bagerier, for hvem Overenskomsterne udløb, optog Sammenslut­ ningens Bestyrelse derfor i Løbet af Efteraaret Forhandling med Bagerforbundet om en samlet Overenskomst, og en saadan opnaa-

edes 19. Marts 1916. Nogen Overenskomst i teknisk Forstand var det ikke. Den gik ikke længere, end at Parterne forpligtede sig til at anbefale deres respektive Parter at antage de i Overens­ komsten opstillede Bestemmelser, efterhaanden som de gældende Overenskomster udløb. Efter den nye Overenskomst var Mini­ mumslønnen for Bager- og Konditorsvende 30 Kr. pr. Uge, Ar­ bejdstiden 8 Timer, Ulykkesforsikring, 8 Dages Sommerferie. Fra Sammenslutningens Side havde man søgt at faa etableret faste Voldgiftsregler, men der kunde kun opnaas Forhandlings­ regler. Bestyrelsen betoner i sin Beretning for 1915, at Delegeret- mødet maa give Bestyrelsen Bemyndigelse til at afslutte Over­ enskomst paa samtlige Bageriers Vegne, hvilket ogsaa blev T il­ fældet. Det er et Særpræg for Bagerisammenslutningen, baade de to Forløbere i Landsdelene og den endelige Sammenslutning, at man fra Begyndelsen fra Ledelsens Side har haft Spørgsmaalet om Arbejdsoverenskomsterne i sin Haand. Det har fra Starten givet Sammenslutningen en Autoritet paa dette Omraade, som andre kooperative Landssammenslutninger stedse har savnet. I det hele er der i Bagerisammenslutningen fra Starten mere reelt Indhold, end det var Tilfældet i vore andre Landssammenslutninger.

K. KRISTIANSEN Ringsted Formand for Den sjællandske Sammenslutning 1911-16. Formand for Sammenslutningen 1919-20

Landssammenslutningen stiftes.

P aa kort Tid havde den sjællandske Indkøbsforening vundet Position og havde bevist sin Eksistensberettigelse. Den havde været heldigere med at etablere Fællesindkøb end sin jydske Tvil­ lingbroder, De Samvirkende jydske Arbejderbagerier. Det første fulde Forretningsaar 1915 udviste en Omsætning paa ca. Kr. 550.000,00, et ganske antageligt Beløb for 16 Bagerier. Brutto­ avancen androg ca. Kr. 8.300,00, og man havde allerede efter at have afholdt alle Udgifter og Etableringsomkostninger, oparbejdet en lille Kapital paa Kr. 1.000,00, og Medlemmernes Indskud androg Kr. 9.246,00. En Række Forretningsforbindelser var indledet, og paa mange Maader havde Sammenslutningen ydet sine Medlemmer Raad og Bistand i den vanskelige Krigstid. Man havde skaffet Korn fra Statslagrene, man havde importeret Mel fra Amerika, man havde afsluttet Overenskomst med Bagerforbundet. Det var et virksomt Arbejdsaar, der skulde redegøres for paa Delegeretmødet i For- aaret 1916. Men en endnu vigtigere Sag stod paa Dagsordenen — den længe ventede Forening af de to Landsorganisationer, Fælles- og An­ delsbageriernes Indkøbsforening og den jydske Organisation De Samvirkende jydske Arbejderbagerier. Som nævnt i foregaaende Kapitel havde der allerede været Forhandlinger i .Gang fra Efter- aaret, og ved et Fællesmøde den 23. Januar 1916 i København mellem de to Sammenslutningers Bestyrelser blev det overdraget

de to Formænd, P. Christensen og Erik N. Sørensen, Horsens, der havde afløst Poul Larsen, at udarbejde Vedtægter for en landsomfattende Sammenslut­ ning og at indkalde Sammenslut­ ningen til Delegeretmøder paa en fælles Dag og eventuelt at afholde stiftende Fællesmøde den samme Dag. Vedtægterne udarbejdedes og tilsendtes paa Forhaand samtlige Bagerier. De to Delegeretmøder fastsattes til den 21. Maj 1916 i Odense. De afholdtes i Folkets

Hus, og efter at der om Formiddagen var afholdt separate Dele­ geretmøder, hvor Sammenslutningsplanen drøftedes og tiltraadtes, samledes samtlige Repræsentanter til Fællesmøde om Eftermid­ dagen. De to Sammenslutninger omfattede ialt 27 Bagerier (15 paa Sjælland-Fyn og 12 i Jylland). De paagældende Bagerier var følgende: Aalborg Vejle Køge Brønderslev Viborg Nærum Esbjerg Randers Næstved Fredericia Odense Ringsted Horsens Svendborg Roskilde Holstebro Gislinge Slagelse Skive Helsingør Sydstevns Silkeborg Holbæk Tudse-Næs Frederikshavn Kalundborg Vordingborg Alle disse Bagerier paa nær 2 (Gislinge og Vordingborg) var repræsenterede med ialt 48 Repræsentanter foruden Bestyrelserne

for Sammenslutningerne. Mange af disse første Repræsentanter er paa den ene eller anden Maade borte; det gælder f. Eks. Erik N. Sørensen, Horsens, Carl Rasmussen, Odense, Albert Jensen, Svend­ borg, A. M. Kristensen, Næstved, den senere Forsvarsminister Laust Rasmussen, K. Kristiansen, Ringsted, og flere. Men mange er med den Dag i Dag. Dette gælder saaledes H. Thon, Aalborg, Johansen og Keisig, Fredericia, Redaktør, nu Landstingsmand Stumph, Holstebro, Typograf, senere Borgmester Bindslev, Silkeborg, P. A. Ludvigsen, Frederikshavn, Snedker Chr. Jørgensen og Gustav Andersen, Vejle, Redaktør, nu Folketings­ mand A. C. Mortensen, Viborg, nuværende Borgmester Chr. Søren­ sen, Randers, Murer, nu Forvalter Kr. Rasmussen og Skatteop­ kræver Martin Hansen, Holbæk, Fiskehandler Jørgen Petersen, Ringsted, nuværende Borgmester Melgaard, Slagelse, Detailhandler L. Eriksen, Randers, H. F. Knudsen, Silkeborg, Redaktør, nu Landstingsmand Grove, nu Horsens, samt L. Voigt og P. Chri­ stensen. Som ved de fleste Delegeretmøder før og siden indenfor Sam­ menslutningen var Redaktør, senere Borgmester A. M. Kristensen,

Næstved, Mødets rolige og myn­ dige Dirigent, Hans udmærkede Maade at lede Forhandlingerne paa, hans Evne til at sammen­ fatte en Forsamlings Synspunk­ ter og Vilje faldt i Bagerifol­ kenes Smag. Var han af en eller anden Grund forhindret, var A. C. Mortensen, Viborg, hans gode Afløser, og efter A. M. Kristen­ sens Død har Mortensen som en Selvfølge været Delegeretmø- dernes udmærkede Dirigent. Sammenslutningen gik glat.

A. M. K risten sen , Næstved. Delegeretmødernes mangeaarige Dirigent.

Den var jo vedtaget paa For­ middagens Delegeretmøder. Det var P. Christensen, der paa begge Bestyrelsers Vegne fore­ lagde Forslaget til Landssam­ menslutningen og dens Ved­ tægter, og begge Dele anbefale­ des af Erik N. Sørensen. Uden Diskussion vedtoges Forslagene med alle afgivne Stemmer, og dermed var Lands­ sammenslutningen en Kends­ gerning. Dens Navn var De Sammensluttede Fælles- og An­ delsbagerier i Danmark. Man

L. E riksen , Randers. I Bestyrelsen for den jydske Sammenslut­ ning- for Landssammenslutningen 1916—20.

kan ikke paastaa, at der var tilstræbt Korthed ved dette Navn, og det til Trods for, at man jo netop fornylig havde vedtaget et kort Navn for den sjællandske Organisation. Men naar Navnet nu blev saa langt, skyldtes det, at man vilde have noget med af begge de oprindelige Organisationer. Fra den jydske tog man »De Sammensluttede« (omformet fra »Samvirkende«) og fra den sjællandske stammede »Fælles- og Andelsbagerier«. Det er derimod uoplyst, hvorfor Navnet yderligere skulde forlænges med »i Danmark«. Strengt nødvendigt var dette jo ikke. Man havde næppe gættet paa andet, end at Sammenslutningen var pæredansk, men saa mange blev altsaa Ordene. Vedtægterne var ligeledes en Sammenfatning af det hidtil gældende indenfor begge Organisationer. Det bibeholdtes, at Bage­ rierne skulde betale 1 Procent af sidste Aarsomsætning som an­ svarlig Driftskapital. Aarskontingentet blev sat til 50 Øre pr. Kr. 1.000,— Omsætning. Som et væsentligt Bidrag fra de jydske Vedtægter optoges den kollektive Ulykkesforsikring, hvorved der

blev Adgang for Bagerierne til kollektivt at sikre deres Arbejdere Ulykkeserstatning og Dagpenge, Kr. 2,00 i de første 13 Uger. Bestyrelsen udvidedes til 7 Medlemmer. Til Formand valgtes med Akklamation P. Christensen. Til Bestyrelsen valgtes for Jylland Erik N. Sørensen, der blev Næstformand, L. Eriksen, Randers, og H. F. Knudsen, Silkeborg. For Øerne Carl Rasmussen, Odense, K. Kristiansen, Ringsted, og S. Chr. Grove, Holbæk. K. Kristiansen blev Sekretær. A f denne første Bestyrelse er der et Medlem, nemlig H. F. Knudsen, Silkeborg, der har haft Sæde gennem alle de forløbne 25 Aar. Ja, han havde endda i en Aarrække været med i den jydske Sammenslutnings Bestyrelse. Paa sin stille Maade har H. F. Knud­

sen i de mange Aar været en solid Støtte for Bagerisammenslut­ ningen. Han har været dens Talsmand overalt, hvor han kom, og der er paa Jubilæumsdagen Grund til at hilse den trofaste, jydske Koope­ ratør og takke ham for god Indsats gennem en lille Menneskealder. Forinden det konsti­ tuerende Delegeretmøde afsluttede, havde Erik N. Sørensen Ordet for at omtale en Sag fra den jydske Sammenslut- ning, idet han udtalte, »t han gik ud fra, at , -

h . f . Knudsen, Silkeborg.

I Bestyrelsen siden Starten 1916. Tidligere Medlem af

den jydske Bestyrelse.

Landssammenslutningen vedgik Arv og Gæld efter de nu opløste Foreninger. Det drejede sig om en Konflikt mellem Bagerforbun­ det og Arbejdernes Fællesbageri, Silkeborg, nemlig om, hvorvidt Bageriet kunde antage en Driftsleder og Regnskabsfører, der ikke var Medlem af Bagerforbundet. Saa mærkeligt det lyder, havde der været resultatløse Forhandlinger om det ejendommelige Krav fra Bagerforbundets Side om, at slige Pladser skulde være for­ beholdt Forbundets Medlemmer. Desuden var man fra Bageriernes Side kede af, at Bagerforbundets daværende Formand paa en Kon­ gres i Oslo skulde have fremstillet de danske kooperative Bagerier som mindre gode Arbejdsgivere i Modsætning til de private Ar­ bejdsgivere. P. Christensen erklærede, at det var en Selvfølge, at man vedgik Arv og Gæld, og man vilde snarest søge Konflikten bilagt. Det blev da ogsaa en af de første Opgaver, Bestyrelsen beskæftigede sig med, og den 5. Juli forelaa en Overenskomst mellem Bagerfor­ bundet og Sammenslutningen. Det havde dog vist sig nødvendigt, at Forhandlingerne førtes under Medvirkning af Stauning og Se­ kretær Otto Smith, De samvirkende Fagforbund. Allerede dengang var Stauning den formidlende Faktor, naar store Interesser tør­ nede sammen. Forøvrigt var Parternes principielle Synsmaader ikke saa for­ skellige, som man kunde have formodet. Bagerforbundet havde opfattet Stillingen saaledes, at Fællesbagerierne principielt var Modstandere af, at Bagersvende blev Bageribestyrere, og omvendt havde Fællesbagerierne den Opfattelse, at Bagerforbundet vilde kræve, at kun Bagere kunde blive Bestyrere. Men ingen af Par­ terne vilde vedkende sig de her refererede Standpunkter. Kon­ flikten var iøvrigt opstaaet, fordi en Bageribestyrer, der stod i Bagerforbundet, var blevet opsagt, dog ikke fordi han var Bager. Sagen bragtes saaledes hurtigt til en for begge Parter tilfreds­ stillende Afslutning. Men dette var altsaa iy 2 Maaned efter Delegeretmødet. Her

paalagde man Bestyrelsen at bringe Konflikten til Afslutning, hvad altsaa skete, men iøvrigt tog man ikke Stilling til Arbejdsforhol­ dene i Almindelighed. Det havde egentlig været Meningen, at der skulde være givet Bestyrelsen Bemyndigelse til at afslutte Over­ enskomst for alle Bagerier, men en saadan Bemyndigelse blev forst indhentet sent paa Aaret, hvad der vil ses i det følgende. Vedtægterne kom heller ikke til at indeholde nogen Bestem­ melse, der direkte tog Sigte paa Overenskomstforholdene, hvad der iøvrigt heller aldrig senere blev Tilfældet. Delegeretmødet afsluttedes med begejstrede Leveraab for Koo­ perationen. Landssammenslutningen traadte nu ud i Livet. Man havde hidtil marcheret adskilt. Nu var man een samlet Hær.

De første Aar for Landssammenslutningen.

D et var ikke en Debutant, der forlegent viste sig for Offent­ ligheden. Fælles- og Andelsbagerierne baade paa Øerne og i Jylland var jo et ikke ukendt Fænomen. Forretningsverdenen havde mærket et og andet til Indkøbskontoret. Regeringen havde faaet adskillige Henvendelser fra det, og lejlighedsvis var navnlig den sjællandske Sammenslutning blevet nævnt i Pressen. Den store Offentlighed kendte vel mest til Arbejdernes Fællesbageri, Køben­ havn, som jo ikke var Medlem af Sammenslutningen, men Broder- foretagenderne rundt om i Landet havde dog ogsaa gjort sig gæl­ dende, og deres Sammenslutninger havde som sagt sat deres Spor. For Omverdenen betød Ændringen kun, at den bedst kendte Sammenslutning — den sjællandske — nu fremtraadte under et lidt ændret Navn og med en betydelig Forøgelse af Medlemsstyr­ ken, med samme Formand og Forretningsfører — L. Voigt fort­ satte som saadan — og i det hidtidige Kontor i Kompagnistræde. Det siges om den engelske Kooperation, at fra Dannelsen af Fællesforeningen (Co-operative Wholesale Society) og af The co-operative Union, begge Dele i Tiaaret 1860—70, har den en­ gelske Kooperation ingen Historie mere. Alt udvikler sig efter de planlagte Linjer, der sker ingen afgørende Ændring, kun Tal­ lene vokser og vokser ustandseligt. Der er naturligvis nogen Overdrivelse heri, thi selvfølgelig har den mægtige engelske Kooperation sine Mile- og Mærkepæle

op gennem Tiden. Men Grundlaget og Retningslinjerne er en Gang for alle skabte. Paa samme Maade kan man sige det om Fællesbageriernes Sam­ menslutning, ja endda paa en endnu mere paradoksal Maade: A l­ lerede inden sin Stiftelse var den klar i sin Opbygning. Man fulgte den sjællandske Indkøbsforenings Linje og Praksis, og man hen­ tede forøget Styrke og Indhold fra det jydske Element, der nu kom med. I samme Øjeblik Foreningen af de to Landsdelsorgani­ sationer var sket, havde man et Apparat, ikke alene færdig til Brug, men allerede paa Forhaand i fuldt Sving. Som Pallas Athene,

der fuldt rustet og ud­ viklet sprang frem af Alfader Zeus’ Pande. Det var en Lands­ organisation uden virke­ lige Begyndervanske­ ligheder, thi dem havde den haft i Landsdels­ organisationernes Tid. Og de grundlæggen­ de Principper var gen­ nemtænkte, saaledes at de i det store og hele har været raadende gen­ nem alle de Aar, Lands­ sammenslutningen har bestaaet — fra 1916 til i Dag. Det er sagt tidligere i dette Skrift, men det gentages her: I Hoved­ sagen var og er det Peder Christensens Tan-

Kompagnistræde 22.

Sammenslutningens Kontor 1916-17.

ker og hans Udførelse af dem i Praksis, der er Grundlaget for De Sammensluttede Fællesbagerier, som Organisationens Navn lyder paa Jubilæumsdagen. Men det skal føjes til, at han baade ved sin Side og som sine Efterfølgere havde Mænd, der forstod Opgavens Betydning og var i Stand til at træffe de rigtige Beslutninger og føre dem ud i Livet. Og bag Ledelsen stod Fællesbagerierne selv, en Kreds af solide Foretagender med rolige og dygtige Ledere. Derfor har Forholdene altid været rolige og støtte indenfor Bageri­ sammenslutningen. Maalbevidst og sikkert uden Svinkeærinder eller store Armbevægelser er man gaaet frem indenfor denne Organisation. A f Personkævl og indre Stridigheder finder man intet gennem alle Aarene. Det er en Fornøjelse at følge Kilderne tilbage i Tiden — samme Ro og Sikkerhed dengang som nu. Den personlige Kontakt. En af de første Ting, der skete efter Sammenslutningen, var, at Formanden foretog en Rundrejse til de jydske og fynske Bage­ rier, saaledes som han tidligere havde gjort det til de sjællandske. Den personlige Kontakt betyder saa meget i en Landsorganisation. Med Brevskriverier alene gaar det ikke. Der bliver let noget stift og formelt over Samarbejdet, og mange Ting kan man jo slet ikke skrive om paa samme Maade, som man kan tale om det. Man kan have staaet i Korrespondance med en Mand gennem flere Aar, og man har Indtrykket af en stiv, lidt gnaven Person (for der er dem, der mener, at man skriftligt bør udtrykke sig, som om man hele Tiden var godt gal i Hovedet). En skønne Dag træffer man Manden personlig, og man opdager, at han er en gæv Gut uden Spor af Krusseduller — det var bare paa Papiret, han var en Gnavpotte. Indenfor Sammenslutningen har man altid haft Øje for Betyd­ ningen af det personlige Samkvem, den mundtlige Kontakt. Det gik ogsaa frem med Omsætningen, skønt det var svært at

skaffe Varer. Hertil kom Vanskelighederne ved den nye Brod­ ordning. I Maj 1916 blev det saa at sige umuligt at skaffe Rug. Indforslen svigtede. Statens Beholdninger var knappe. Fra Sam­ menslutningens Side bankede man Gang paa Gang paa Regeringens Dore. Meget energisk paatalte man det Misforhold, at Provinsens Bagerier maatte betale Statens amerikanske Rug med Kr. 26,00, medens Hovedstadens Brødfabriker kun skulde give Kr. 21,00. Man fik da ogsaa Prisen ned paa Kr. 23,00, men man kunde kun faa Partier paa under 5000 kg. Saa svigtede Trafikken, og Sammen­ slutningen maatte have Forhandlinger med Statsbanerne. Som Følge af, at en Regeringsforanstaltning blev ophævet, rog Sigtemelsprisen op paa indtil 40 Kr. pr. 100 kg, men Sammen­ slutningen havde i Tide dækket sig til 30% Kr. Den Import af Hvedemel fra Amerika, man havde paabegyndt i 1916, maatte man opgive, da Priserne steg til 40 Kr., og iøvrigt var der som nævnt mange Vanskeligheder med at faa Varerne frem. I Løbet af de næste 12 Maaneder var Prisen oppe paa 70 Kr. Fedtpriserne var i Begyndelsen af Aaret oppe i Fantasipriser, og Oliepriserne og Priserne paa Kolonialvarer var ligeledes i stærk Udvikling. Større og mindre Troskab. Det første Aar viste en Omsætning paa Kr. 817.606,00 og en Brutto-Avance paa Kr. 12.386,00, hvilket svarede til en Gennem­ snitsprovision paa 1% Procent. Nettoavancen androg kun Kr. 274,00. Lønkontoen var begyndt at stige. De merkantile Med­ hjælpere var paa Provision, og der var i Aarets Løb udbetalt en Provision paa Kr. 4.241,00. Kontorholdsudgifter androg et Par Tusinde Kroner, og der var betalt Kr. 1.300,00 i Renter, idet Kasse- krediten jo lagde Beslag paa et betydeligt Rentebeløb. Ialt havde 26 Bagerier gjort Indkøb. Der var naturligvis stor Forskel paa Indkøbene. Den største Aftager var Holbæk (Fællesbageri og

Fintbrødsbageri) med Kroner 118.108,00, medens Helsingør havde købt for Kr. 104.281,00. Men et meget stort Bageri havde kun købt for Kr. 1.663,00. Dette var Yderpunkterne. En Række Fællesbagerier havde Indkøb fra 40 til 70.000 Kr., et Landbageri som Sydstevns viste 71.765,00 Kr. Tallene viser, at der endnu er nogen Forskel paa Varmegraden af Følelsen over­ for Fællesindkøb. Adskillige Bagerier vil helst »købe uden­ om« for saa »opnaar vi de gun­

Chr. Olsen, St. Thorshøj. Formand for Sydstevns Andelsbageri. I Indkøbsforeningens Bestyrelse 1915—16.

stigste Tilbud«. Heroverfor kan henvises til Formandens Kommen­ tarer foran Side 24. Det kniber stadig med at faa Forstaaelsen frem alle Vegne, og der er Besvær forbundet med at faa Mollerne til at forstaa at det er Sammenslutningen, der optræder, og at den skal have sin Provision, sædvanligvis 2 Procent. Nogle af Mollerne er saa tungnemme, at de ogsaa belaster Varen med Provision til deres sædvanlige Agenter. Formanden besogte Mollerne, som han havde besøgt Bagerierne. Der forhandles, og i de fleste Tilfælde kommer man til Forstaaelse. Det kan af og til knibe med, at Bage­ rierne forlanger Varen faktureret gennem Sammenslutningen i Stedet for den hidtidige Salgsagent, men en Ting kan jo siges flere Gange. Det sker, og det hjælper. Det kneb med Gær-Bonusen. Tidligere havde Bagermestrene jo faaet Bonus ogsaa af det Kvantum, Fællesbagerierne fik. Det fik man rettet i den sjællandske Sammenslutnings Tid, dog at man maatte betale en Afgift paa 10 Procent i Bidrag til Bagermestrenes Forenings-Administration. Da Landssammenslutningen var blevet dannet, søgte man na-