591178032

Carl Rasmussen, og Lederen af Arbejdernes Fællesbageri i Svend­ borg, Albert Jensen. Begge udtalte deres Tilfredshed med Ind­ købsforeningen, og deres Bageriers Indmeldelse paafulgte iøvrigt kort Tid efter. Paa Forslag af Forretningsudvalget for Indkøbsforeningen vedtoges, at denne fremtidig skulde være Bageriernes Organisa­ tion, saaledes at den oprindelige Sammenslutning af 1911 dermed ophørte. Forretningsudvalget udvidedes til 5 Mand og blev frem­ tidig kaldt Bestyrelsen. Hertil valgtes P. Christensen (Formand), K. Kristiansen (Næstformand), Husmand Chr. Olsen, St. Thors­ høje, Snedker J. Jensen, Roskilde, og Redaktør S. Chr. Grove, Holbæk. I Bestyrelsens første Møde ansattes L. Voigt som den daglige Leder af Kontoret. Mærkelig Mølleri-Mand. Paa det nævnte Bestyrelsesmøde forelaa iøvrigt en ejendom­ melig Henvendelse fra en stor Mølle paa Sjælland. Møllens Direk­ tør — forøvrigt den samme, vi tidligere har omtalt — forlangte ved Ordrer fra Indkøbsforeningen, at de paagældende Bagerier, som i det enkelte Tilfælde skulde have Melet, skulde afgive skrift­ lig Erklæring om, at hvert Bageri til enhver Tid hæfter for sin Bestilling. Man henviste bl. a. til Indkøbsforeningens ringe Drifts­ kapital. Bestyrelsen vedtog at lade Skrivelsen gaa videre til de paagældende Bagerier. Disse svarede, at det var en Selvfølge, at de hæftede for deres Bestillinger, og nogen Erklæring vilde de ikke afgive. Da Møllens Direktør fik dette at vide, henvendte han sig personlig til Formanden og foretog et undskyldende Tilbage­ tog: »Indkøbsforeningen var god nok o. s. v.«. P. Christensen skriver i Protokollen i Tilslutning til denne Sag: »Da hele denne Sag formenes at kunne betragtes som et Forsøg fra Møllersammenslutningens Side paa at genere Indkøbs

Made with FlippingBook Learn more on our blog