591178032

de. De nye Kontorer blev Højbroplads 21, og her slog man sig til Ro for mange Aar. Det var en gammel Ejendom, og den var ikke fulgt med Tiden, men der var noget hyggeligt solidt over Lokalerne. De havde da ogsaa kendt fornemme Dage, thi det var just paa Højbroplads 21, at Digteren Carl Ploug havde haft Bolig og Kontorer for sin kendte Avis »Fædrelandet«, et Avisnavn, der dengang var uden nogen Biklang. Det hævdes, at Martsministeriet 1848 blev dannet i de Lokaler, hvor Fællesbagerierne nu flyttede ind. Til Delegeretmødet, der afholdtes 24. Juni 1917 paa Søpavil- lionen, København, forelaa en tyk Aarsberetning, hvor der gaves udførlig Besked om alle de førnævnte Sager, der havde foreligget siden Landssammenslutningens Start. P. Christensen havde be­ budet sin Fratræden nu, efter at Foretagendet var sat i Gang. Han kunde ikke afse Tiden. Haardt presset fra alle Sider maatte han dog indvilge i at tage mod Genvalg. Bestyrelsen genvalgtes ligeledes. Aaret 1917 viste en stigende Vareknaphed, og Vanskelighederne taarnede sig op. Omsætningen for Aaret naaede op paa ca. Kr. 976.600,00, og Nettoavancen er paa Kr. 3.340,00. Medlemmernes indskudte Kapital er vokset til Kr. 19.070,00, og desuden er der en Overførsel paa Gevinst- og Tabskontoen paa Kr. 4.548,00. Sam­ menslutningen er allerede ved at faa Luft under Vingerne, fi­ nansielt set. Ved Udgangen af 1917 sluttedes ny Overenskomst med Ba­ gerne. Lønsatserne var uforandret. Dyrtidstillæget fordobledes til Kr. 8,00 ugentlig. Paa Delegeretmødet 30. Juni 1918 i Odense oplystes, at der havde været en mindre Kontrovers med Forbundet angaaende et Par Bagerlærlinge paa Fællesbageriet i Viborg. Det er første Gang, man ser noget til Forbundets Modstand mod, at Fælles­ bagerier uddanner Lærlinge. Senere blev det jo til et Dogme fra Forbundets Side, at en saadan Uddannelse ikke kunde finde Sted. Dette Dogmes Rigtighed har Fællesbagerierne dog aldrig anerkendt. Paa samme Delegeretmøde tog man Afsked med L. Voigt som

Made with FlippingBook Learn more on our blog