591178032

Landssammenslutningen vedgik Arv og Gæld efter de nu opløste Foreninger. Det drejede sig om en Konflikt mellem Bagerforbun­ det og Arbejdernes Fællesbageri, Silkeborg, nemlig om, hvorvidt Bageriet kunde antage en Driftsleder og Regnskabsfører, der ikke var Medlem af Bagerforbundet. Saa mærkeligt det lyder, havde der været resultatløse Forhandlinger om det ejendommelige Krav fra Bagerforbundets Side om, at slige Pladser skulde være for­ beholdt Forbundets Medlemmer. Desuden var man fra Bageriernes Side kede af, at Bagerforbundets daværende Formand paa en Kon­ gres i Oslo skulde have fremstillet de danske kooperative Bagerier som mindre gode Arbejdsgivere i Modsætning til de private Ar­ bejdsgivere. P. Christensen erklærede, at det var en Selvfølge, at man vedgik Arv og Gæld, og man vilde snarest søge Konflikten bilagt. Det blev da ogsaa en af de første Opgaver, Bestyrelsen beskæftigede sig med, og den 5. Juli forelaa en Overenskomst mellem Bagerfor­ bundet og Sammenslutningen. Det havde dog vist sig nødvendigt, at Forhandlingerne førtes under Medvirkning af Stauning og Se­ kretær Otto Smith, De samvirkende Fagforbund. Allerede dengang var Stauning den formidlende Faktor, naar store Interesser tør­ nede sammen. Forøvrigt var Parternes principielle Synsmaader ikke saa for­ skellige, som man kunde have formodet. Bagerforbundet havde opfattet Stillingen saaledes, at Fællesbagerierne principielt var Modstandere af, at Bagersvende blev Bageribestyrere, og omvendt havde Fællesbagerierne den Opfattelse, at Bagerforbundet vilde kræve, at kun Bagere kunde blive Bestyrere. Men ingen af Par­ terne vilde vedkende sig de her refererede Standpunkter. Kon­ flikten var iøvrigt opstaaet, fordi en Bageribestyrer, der stod i Bagerforbundet, var blevet opsagt, dog ikke fordi han var Bager. Sagen bragtes saaledes hurtigt til en for begge Parter tilfreds­ stillende Afslutning. Men dette var altsaa iy 2 Maaned efter Delegeretmødet. Her