DenDanskeMarine_1814-1848_II

110

GAMMELHOLM 1735— 1756

P a a Kollegiets Forestilling re so lv e re d e K ongen u n d e r 11. N o v em b e r 1747, a t d en om h and led e P lads v ed d e t gam le T jæ reh u s m a a tte o v e rlad e s til Publico, dog m a a tte d e ra f afgives sa a m eget, som vilde væ re n ø d v en d ig t til O p førelse af e t Com ediehus p a a B etingelse af, at d e r mellem d e tte og G je th u se t blev en Strimm el L an d af 10 A lens B red d e for a t k u n n e b rin g e K a n o n e r til og fra G jethu set. D e su d en skulde P lad sen s e p a re re s fra H olm en e n te n v e d en Mur eller Bygning, i hvilken ingen V indu e r eller Udsigt til H olm en m a a tte findes. D a A a rstid en v a r saa frem sk red en , a t d e t ikke k u n d e n a a s a t op fø re no­ gen Bygning til T e a te r, blev T jæ reh u se t o v e rla d t de d a n sk e A k tø re r til fore­ løbigt Brug. M en A a re t e fte r ansøgte d e om a t m a a tte beho ld e T jæ reh u se t, d a de havde anv en d t en Del p a a d ets Istan d sæ tte lse og h avd e B rug fo r det, og d e t blev dem tilsta a e t v ed kgl. Resol, af 4. Ju li 1748 m ed E fterg ivelse af de 160 Rdl,, og saaledes b egynd te „Den d an sk e S k u e p la d s“ p a a Holm ens G ru n d i d e t gamle T jæ rehu s, som d e re fte r blev afløst af d e t fø rste kgl. T e a te r 1748. Bremerholm gøres til en 0 . D e su d en m aa næ v n e s e t F o re ta g e n d e , som for en Del fo ra n d re d e Gammelholm s Fysiognom i, nem lig F o rb indelseskanalen mellem Holmens K anal og B an eg rav en . A llered e i 1721 v a r S p ø rg sm aa let fremm e om a t fa a e n Forbindelse mellem d e t stille staa en d e og ild elug tend e V and v e d G je th u se t og Dokken (Kbhvns. Diplom. VIII S. 516); m en d e t b lev ikke til noget. I 1739 tog G rev e DANNESKJOLD S agen op p a a n y og ind stilled e til Kongen at g rave en Kanal, 10 F od dyb, fra E n d en af Holm ens K an al til de tvende fersk e P a rk e r og ind i d en gam le Dok fo r: „om mulig a t blive af m ed den onde Lugt, som ofte findes v ed Holm ens K an al og fo r v ed V an d e ts Cirkulation a t fo rh ind re d en hu rtige T ilm udring“, d e su d e n vilde m an d e rv e d opn aa at ku n n e komm e m ed V arep ramm e hele Holmen ru n d t. S a a frem t d e t skulde vise sig, a t m an ikke kund e komme ind i D okken p a a G ru n d af de derinde n ed sunkn e F a rtø je r og ind faldne B o lvæ rk er, foresloges d e t a t fø re Kanalen til de ferske P a rk e r og d e rfra gennem en h væ lv et K an a l u n d e r R eberbanen ind i B aneg raven . D e tte sid ste Forslag fik kgl. A p p ro b a tio n d. 16. S e p tem b e r 1739, og i de paafølgende A a r blev G rav en g rav e t; i A a re t 1750 v a r m an n a a e t til det S ted, hvor den ku n d e graves ind i B an eg rav en , m en d a m an ikke havd e kun­ n e t opn aa den fo rnødne D ybde p a a G ru n d af Q uellsand , fan d t m an d e t ikke Um agen væ rd a t føre d en til d en gam le Dok, hvo r m an d e su d e n p a a d e t Tids­ p u n k t tæ n k te p a a igen at anlægge en Dok. I S te d e t for H væ lvingen foresloges a t grave en lige K anal m ed B o lvæ rk e r i F lugt m ed h en ho ld sv is Banegraven