DenDanskeMarine_1814-1848_II

545460912

545460912

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KOMMANDØR J. H. SCHULTZ DEN DANSKE MARINE 1814—1848

II. BIND

1

1739

KØBENHAVN V I LHE LM TRYDES BOGH A NDE L 7 J • - • - \ ' V- ,'t t . . 1 9 3 2

DEN' DANSKE MARINE 1814—1848

DEN DANSKE MARINE 1814—1848

AF

KOMMA NDØR J. H. SCHUL TZ

ANDET BIND

K Ø B E N H A V N V I LHE LM TRYDES BOGHANDE L H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1 9 3 2

tf.51 Se ¿8

&

UDGIVET VED UNDERSTØTTELSE AF CARLSBERGFONDET

0>4%\

FORORD M ed H envisning til F o ro rd e t til 1. D el af „Den d an sk e M arine 1814— 1848“ skal jeg h e r tilføje: Som d e t gik m ed B esk riv elsen af S k ib sm aterielle t 1814—48 — N ødven ­ d igheden af a t re d e g ø re fo r e t fo rud liggende T id srum for a t fa a d en fulde F o rsta a e lse af Udviklingen — e r d e t g a a e t h e r m ed Holmen , hvis B eskrivelse udgø r en væ sen tlig D el af d e tte Bind. Om Nyholm findes hidtil kun sp re d te M edd e le lser, og navnlig e r M ed d e le lse rn e om d en s O p rind e lse en Del uk lare. M en for a t fo rsta a O p rind elsen til Nyholms S k ab e lse m a a tte m an k e n d e G ammelholm s eller re tte re B rem erho lm s T ilstand p a a d e t T id sp u n k t, og d e t findes, sa av id t mig b ek en d t, ikke fuldt belyst. Følgen h e ra f blev N ødvend ig ­ h ed en af en F rem stilling af saav e l Gammelholms som Nyholms Udvikling. D ertil kom , a t d e r m a a tte finde en B esk riv else S te d af hele d e t Om- ra a d e , Holmen om fa tted e , for b e d re a t kun n e fo rsta a O v e rv ejelse rn e om Gammelholm s O verflytning til Nyholm, hvilket P rob lem b e skæ ftig ed e M arinen i hele T id srumm e t 1814—48. E t sa a om fa ttend e S tof som : Holm en gennem tre A a rh u n d re d e r, vilde fo r a t b eh an d les grundigt i alle H en se en d e r k ræ v e flere B ind af samm e S tø r­ relse som d e tte , og B ehand lingen h e r h a r d erfo r m a a tte t in d sk ræ n k es til væ sentlig a t om fatte d en r e n t m aterielle Udvikling af Holm ens Omfang, m eden s A dm in istra tio n en og F ab rik sv irk som h ed en kun e r b e rø rt, hvor d e t v a r n ø d ­ vend ig t til F o rsta a e lse af d e t an d e t; d e t a rk itek tu rm æ ssig e e r ganske u d e lad t i B ev id sth ed en om, a t d e r i en næ r F rem tid vil udkomm e e t V æ rk af M a­ g iste r C h r . E l l i n g og A rk ite k t V. S t e n M ø l l e r , b e title t: „Holmens Bygnings- h istorie 1680— 1930, en a rk itek tu rh isto risk U d redn ing v e d rø re n d e Nyholms Bygninger og enkelte af G amm elholm s“. M ed H ensyn til B illedstoffet e r d e tte af økonom iske G ru n d e for Holmens V edkomm ende in d sk ræ n k e t til d e t for T ek sten m est nødvend ige og iøvrigt henvises dels til d e t af F. ZACHARIAE i 1924 p a a „Fø r og N u “s Forlag udgivne u dm æ rk ed e B illedvæ rk : „O rlog svæ rftets H isto rie “ m ed T ek st af V iceadm iral

G. H. R. ZACHARIAE og K omm andø r T. A. T o p s ø E - J e n s e n , dels til o v en næ v n te V æ rk af M ag iste r ELLING og A rk ite k t S t e n M ø l l e r . Je g sk y ld e r afdøde H a v n e d ire k tø r BORG og „K rak s L e g a t“ T ak for Cli­ ch éer, de h a r stillet til m in D isposition. Je g sk y ld e r G en e ra lm a jo r H . U. RAMSING en sæ rlig T ak fo r h an s altid re d e b o n n e og væ rd ifu ld e H jæ lp m ed O p ly sn inger om B rem erho lm s D ann else og om de æ ld re B ygn inger p a a B rem erho lm , sæ rlig v e d Holm ens Laage, og O rlo g sk ap tajn P. HOLCK sky ld es T ak for velvilligst m ed d e lte O ply sn inger om forskellige F o rh o ld v e d rø re n d e S k ibbygg e riet p a a B rem erho lm i d en n e s fø rste P e rio d e , som h an gennem sit in d g a a e n d e S tud ium af de gam le O rlogsskibe e r komm et i B esidd e lse af. E ndelig sk y ld e r jeg T ak til L ø jtn an t JACOBSEN for h an s u dm æ rk e d e A ssistan c e v e d A rb e jd e t i A rk iv e rn e . S id st m en ikke m ind st en T ak til D irek tio n en for C a rlsb e rg fo n d e t, som h a r givet M id le rn e til d e tte A rb e jd e s F rem kom st.

K Ø B E N H A V N , den 9. M a j 1932.

J. H. SCHULTZ.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

TEKS T M A T E R I E L L E T S T I L V E J E B R I N G E L S E

Side

Materiellets Tilvejebringelse..................................................................................

1 1

Konstruktions-Personellet ..................

Fabrikmesteren

.......................................................................................................................... 11

Underfabrikmesteren . . . . .......................................................................................... 15 Skibbygmestrene................................................................................................................................... 17 Haandværkerne..................................................................................................................................... 22 Konstruktions- og Reglerings-Kommissionerne...................................................................................... 22 Konstruktions-Kommissionen........................................................................................................... 23 Regieringskommissionen.................................. 37 Konstruktions- og Reglerings-Kommissionen.............................................................................. 39 Holm en............................................................................................................................................................... 41 Slotsholmen......................................................................................... 41 Slotsholmens Omfang og U dvid else.................................................................................. 46 Skibbyggeriet............................................................................................................................. 47 Adm inistrationen.................................................................................................................... 48 Bygninger m. ......................................................................................................................... 48 Bremerholm fra Oprettelsen til 1559 . . . . - .................................................................................. 63 Bremerholms Omfang og Udvidelse.................................................................................. 63 Oprindelsen til Navnet Bremerholm.......................................................'......................... 64 Bygninger m, m..................................................... 67 Skibbyggeriet, Smedien. Bremerholm 1559—1588 .................................................................................................................... 67 Bremerholms U dvidelse........................................................................................................ 6 8 Administration.......................................................................................................................... 69 Bygninger m, .............................................................................................................. 69 Tømmermandsboden, Reberbanen, Den store Smedie, Bolig for Holmens Admiral, Kornmagasinet, Dellehaven. Bremerholm 1588—1648...................................... 71 Bremerholms Afgrænsning og U dv id else........................................................................ 72 Bygninger m. m............................................................................... 72 Chr. III's Tøjhus, Chr. IV's Tøjhus, det lille Tøjhus, Vagtbygning, Batteriet, Provianthuset, Smaahusene, Galejhuset, den nordlige Længe, Bryghuset, Skibshavnen, Bradbænk.

V ed H o lm en s L a a g e: Holmens Laage, Baadsmændenes Sygehus, Anker­ smedien, Bremerholms Kirke, Skipperboderne, Nyboder, Bolig for Hol­ mens Admiral, — B rem erh o lm : Reberbanen, Kornmagasinet, det nye store Hus, Tjærehus, Trunken og Slavekirken, Bradbænk, Begrænsnings- mure, Vandporten.

Side

Bremerholm 1648—1680 .................................................................................................................... 81 Administration............................................................................................................... 82 Bremerholms U dv id else.......................................................................... 83 Gjethuset.................................................................................................................................... 85 Bygninger m. ........................................................................................................................ 8 6 B rem erh o lm : Admiralitetet, Kvæ sthuset.— U d en fo r B re m e rh o lm : Bolig for Holmens Admiral. Bremerholm 1680—1697 ...................................................... - ........................................................... 8 8 Administration, Admiral S p AN........................................................................................... 90 Bremerholms U dv id else....................................................................................................... 92 Bygninger m. ........................................................................................................................ 94

V ed H o lm e n s L a a g e: Admiralitetet, Bolig for Holmens Viceadmiral, Holmens Kirkegaard. — B re m e rh o lm : Bolig for Ekvipagemestre og Skib­ bygmester, Reberbanen, Værksteder, Materialhuse, Bradbænke, Værfts Brandkorps, Lægevagtstationen, Klokkespil. — B a a d e b y g g e rp la d se n : Dellehaven, Bradbænk. -— M a stevce rftet: Masteværft, Mastegrav.

, ............................................................... 96

Gammelholm 1697—1735....................................

Administration................ .................................................. . .............

97

Bygninger m. m.............. 98 V ed H o lm en s L a a g e : Generalkommissariatet, Bolig for Holmens Chef, Hovedvagten. — B rem erh o lm : Tjæremagasin, Tjærehus, Trunken, Spaane- haven. — B a a d e b y g g e rp la d se n : Chalouppeskuret, Bradbænke. Gammelholm 1735—1756............. . . ............. . . . ...................................................................................... . 105 Gammelholms Udvidelse...................................................................... Comediehuset............................................................................................................................. 109 Gammelholms Genopbygning........................................................ Bygninger m. m ............................................... ....................... 111 V ed H o lm e n s L a a g e : Admiralitetet, den Kombinerede Ret. — B re m e r­ h o lm : Hovedmagasinet, Jernmagasin, Bradbænk og Snedkerværksted, Skolebygning, Sejllægger- og Bødkerværksted, Ekvipagemesterbolig, Bolig for Holmens Chef, Smedierne, Reberbanen, Kontor for Reberbanen, Trunken, Dellehaven. — B a a d e b y g g e rp la d s e n : Chalouppeskuret, Sejl­ haven, Barkasseskur, Bedding. — M a stevcerftet: Frossenborg Vagthus. Gammelholm 1756—1848................................................................................................................... 120 Branden 1795 og dens Følger .......................................................................................... 120 Formindskelsen af Gammelholm ...................................................................................... 123 Gjethuset.................... 126 Bygninger m. m............... 128 De geografiske Forhold i Københavns Havn og Red før Nyholms Oprettelse............ 134 Flaadens Leje og Nyholm 1680—1697 ......................................................................................... 138 Flaadens Leje 1680—1697..................................................................................................... 138 Nyholm 1690—1697 ............................................................................................................... 143 Krudttaarne ..................................................................................................................... 151 Nyholm 1697—1735............................................................................................ •............................... 151 Flaadens L eje........................................................................................................................... 151 Nyholm ...................................................................................................................................... 153 Bygninger m. m........................................................................................................................ 153 Materialskure, Takkelagehusene, Plan med Spanteloft, Bedding Nr. 2 . Motzmanns P la d s................................................................................................................... 158 V ed H o lm e n s P o rt: Holmens Port, Husarstalden, Hovedvagten. — B r e ­ m erh o lm : Hovedmagasinet, Smedierne, Ekvipagemesterboligen, Reber­ banen, Tjærehus, Bradbænk og Sejlmagasin, Skolebygningen, Sejl- og Bødkerværksted, Vaskehuset, Bradbænk, Beddinger.

Side

Nyholm 1735—1756............................................................................................................................ 159 Nyholms Genopbygning...................................................................................................... 159 Søartilleriets Overflytning fra Tøjhuset til Motzmanns P la d s.............................. 160 D ann esk jold s D esse in ...................................................................................................... 161 Flaadens L e je ......................................................................................................................... 169 Bygninger m. m....................................................................................................................... 171 K rudttaarne............................................................................................................................. 179 Quintus B a stio n ..................................................................................................................... 179 Plads ved Savmøllen(ved Amalienborg)........................................................................ 179 Nyholm 1756—1781 ......................................................................................................................... 179 Flaadens L e je ......................................................................................................................... 180 Tømmerpladserne paa Amalienborg................................................................................ 180 Bygninger m. m....................................................................................................................... 181 N y h o lm : Smedien, Spanteloft, Hovedvagten, Mastekran. — L a n g ø en : Maste- og Mærseskure, Takkelagehusene. — A rse n a lø e n : Arsenalet. — C h ristia n sh o lm : Vagthus. Ulrichs Bastion: Laboratorium.......................................................................................... 185 K rudttaarne............................................................................................................................. 186 Nyholm 1781—1792 ........................................................................................................................... 187 Udvidelser................................................................................................................................. 187 Nyholm, Langøen, den nye Ankerø og Stenkiste. Flaadens L e j e ...................... ....................................................................................... .......... 189 Bygninger m. m .................................................................................................. 190 Nyholm 1792—1814 .......................................................................................................................... 191 Udvidelse ...................................................................................................................... 191 Bygninger m. m....................................................................................................................... 194 N y h o lm : Beddingerne Nr. 1 og 3, Tjæremagasin, Savmølle, Egetømmer- Skure, Kontorbygning, Defensions-Materialskur, Kanonbaadsbeddinger. — M u d d erø en : Materialhus for Opmudringsvæsenet, Rorbedding, Smedie, Kanonbaadsskure, Dellehave, Rapperthus. — L a n g ø en : Takkelagehusene. — A n k e rø e n : Skolehus. — C h ristia n sh o lm : Skolebygningen. .'.................................................. 2 0 1 U dv id elser.............................................................................................................................. 2 0 1 Frederiksholm, Ankerøen, Arsenaløen. Flaadens L e je ........................................................................................................................ 203 Bygninger m. m................................................................................................................. 204 E lep h a n ten : Ekviperingssted, — N y h o lm : Bedding Nr. 2 og 3, gamle vestre Takkelagehus, Spanteloftet, Hovedvagten, Kranen, Materialskuret, Savmøllen, Plankeskurene, Kanonbaadsbeddingerne, Spaanehaven, Be­ tjenthus. — F red eriksh o lm : Takkelagehusene, Rorbeddingen, Kanon­ baadsskure, Dellehaven, Rapperthuset, Sydlige Mærsehus. — A rse n a l­ ø en : Kanonbaadsskurene, Laboratorium. — C h ristia n sh o lm : Skolebyg­ ningen, Mastekranen, Materialhus. K r u d tta a r n e ............................................................................................................................ 209 Bodenhoffs P la d s............................................................................................................................. 2 1 0 Nyholm 1814—1848 ................ E le p h a n te n : Skur. — N y h o lm : Flaget, Bedding Nr, 3, Plankestabler, Canonerbaadsskure. — L a n g ø en : Takkelagehuse til Fregatterne, Maste- skurene. N y h o lm : Galejbeddingen, Plan med Pavillon, Haarbankerbod, Dampe­ maskine. — L a n g ø en : Takkelagehusene. — A rse n a lø e n : Sidefløje til Arsenalet. — C h ristia n sh o lm : Mastekran, Barkasseskur, Skolebygning, Eksercerbatteri, Materialbod,

Side

D okk en e................................................................................................................................................. 215 Dokken paa Bremerholm............................................. 215 Flydedokke................................................................................................................................ 221 Dokken paa Christianshavn............................................................................................... 225 Dokkens Bygning 1734—1739................................................................................. 226 Dokkens K on struktion ...................... 232 Reparationer af D okken . ................ 237 Dok-Etablissementet................................................................................................. 242 En ny D ok : ............................................................................................................... 248 Gammelholms Overflytning til Nyholm................................ 271 Overvejelserne under Reduktionen................................................... 275 Kommissionen af 29. December 1831 ............................................................................... 279 Kaptajn de C onincks Forslag af 31. August 1836 ...................................................... 284 Kommissionen af 13. Oktober 1836.................................................................................. 287 Kommissionen af 1 2 . Juli 1845........................................................................................... 289 Sejldugs-Fabrikationen..................................................... 294 Privat Industri.......................................................................................................................... 294 Monopoliseret privat Industri............................................................................................. 294 Statsdrift.................................................................................................................................... 295 306 Tømmerleverancerne.......................................................................................................................... 306 Kommandør ROTHES F o rsla g............................................................................................. 311 Fabrikmester ScHIFTERS Forslag....................................................................................... 319 Tømmer-Kommissionen............................* ........................................................................... 325 Skure over Tømmerstablerne....................................................... 327 Forholdsregler under Skibets Bygn ing................................................................................................... 328 Skrogets Tørring paa S tab elen ..................................................................................................... 328 Tage over Beddingerne................................................................................................................... 329 Kobberforboltning og Kobberforhudning................................................................................... 332 Zinkforboltning . og Zinkforhudning............................................................................................... 335 Forholdsregler under Skibets Oplægning............................................................................................... 336 Tage over Skibene............................................................................................................................. 339 Skibenes Oplægning i Nord og Syd ........................................................................................... 336 Fregatter og andre Skibes R eparation ....................................................................................... 339 Hovedreparation.................................................................................................................................. 340 Resultatet af Anstrengelserne..................................................................................................................... 342 B I L LEDER OG KOR T Slotsholmen. Kort over København ved Aar 1 2 0 0 ............................................................................ 42 Kort over København ved Aar 1600........................................................................................... 43 Prospekt over København fra 1611............................................................................................. 44 København fra Søsiden i 1585 ..................................................................................................... 49 Søetatens Proviant M agasin ........................................................................................................... 55 Slotsholmskomplekset....................................................................................................................... 61 Bremerholm. Kort over Bremerholm 1500—1530 .............................................................................. 65 Nyboder................................................................................................................................................. 75 Det store Hus (Sm edierne)................................................................. 77 Gjethuset fra 1671.............................................................................................................................. 84 M A T E R I E L L E T S V E D L I G E H O L D E L S E Tømmeret..................

Side

Gjethuset fra 1776 .................................................................................................. 85 Admiralgaarden i St. Kongensgade (Gavl)............................................................... 86 do. do. do. (Facade)............................................................ 87 Gammelholm. Generalkommissariatet............................................................................... 98 Bolig for Holmens Chef.......................................................................................... 99 Kort over Gammelholm fra c. 1735 ........................ 103 Greve F rederik D anneskjold S amsøe .................................................................. 105 Admiral U lrich F red ERICH von S uhm .................................................................... 105 Hovedmagasin med Pavillon.................................................................................... 114 Hovedmagasinet efter Ombygningen 1805 ............................................................... 115 Overekvipagemesterboligen..................................................................................... 117 Branden i Dellehaven 1795..................................................................................... 122 Admiralitets Brand i 1795....................................................................................... 123 Kort over Gammelholm 1806 .................................................................................. 125 Nyholm. Kort over Københavns Red fra 1840.................................................................. 135 Kong C hristian IV' s Blokhuse.............................................................................. 136 Bjørns Plads........................................................................................................... 137 Kort over Nyholm fra 1690 ................................................................................... 147 Kort over Nyholm med Flaadens Leje 1692 ........................................................... 149 Det første Materialhus paa Nyholm........................................................................ 154 Takkelagehuset 1727 ............................................................................................... 155 Kort over Nyholm fra c. 1735.................................................................................. 157 D anneskjolds Dessein........................................ ••................................................. 164 Spanteloftets Østside............................................................................................... 172 Takkelagehusene 1767............................................................................................. 183 Den engelske Nations Skiendsel paa Nyholm 1807 .................................................. 192 Englændernes sidste Daad i København 1807.......................................................... 193 Kort over Nyholm 1806.......................................................................................... 195 Slaget paa Reden 2. April 1801........................................................ 196 Kort over Langøen og Mudderøen 1806,................................................................. 199 Kort over Christiansholm og Arsenaløen 1806........................................................ 200 Bodenhoffs Plads. Kort over Bodenhoffs Plads 1806 ............................ 213 Dokkene. Admiral S påns Flydedok................................................................................ 223 Flydedok......................... 224 Model af Dokken paa Christianshavn..................................................................... 233 Dokken paa Christianshavn................................................................................... 244 Kort over Dokken paa Christianshavn .............................................................. 245 Gammelholms Overflytning til Nyholm. Udsnit af Resens Atlas...................................... 272 Flaadelejet med Skibenes Oplægning i Nord og S yd ................■..................................... 338

MATERIELLETS TILVEJEBRINGELSE

K O N S T R U K T I O N S - P E R S O N E L L E T

FABR IKM ESTEREN T il S k ib sm aterie llets T ilvejeb ringelse h ø re r fø rst og fremm est K on struk tø ren , I tidligere T id e r byggedes S k ib en e u d e lu k k en d e af p ra k tisk u d d a n n e d e Folk; m en e fte rh a a n d e n som F o rd rin g e rn e til K rig ssk ibene ø g ed e s, sæ rlig e fte r Ind fø relsen af K an o n e rn e som V aab en , b lev K rigsskibbygningen en V iden ­ skab, hvortil P e rs o n e r u d d a n n e d e sig specielt- S a ad an n e viden skabelig t u d ­ d a n n e d e Sk ibbyggere frem stod fø rst hos de sto re sø fa ren d e N ationer, og da m an herhjemm e tog alvorligt fat p a a Bygningen af sto re O rlogsskibe, m a a tte m an ty til fremm ede L and e for a t faa d e d e rtil u d d a n n e d e Folk; d e t ses sa a led es, a t Kong CHRISTIAN IV h avd e tre fremm ede Sk ibbyggere i sin T jeneste, nem lig D a v id B a l f o u r , D a n i e l S i n c l a i r og P e t e r M i c h a e l s e n (ved Elben), En sa ad an en g ag eret kongelig M e ste r-S k ib b y g g e r fik en r e t sto r Løn; skulde d e r bygges e t Skib, tog h an d e t i E n trep rise , d, v, s, han fik en b e stem t B e ­ taling for e t Skib, og for a t gøre Bygningen sa a billig som muligt, byggedes S k ib et p a a d e t S ted , hvo rtil E g e tøm m e r-T ran sp o rten v a r k o rte st. D erfo r se r man, a t e n d n u u n d e r CHRISTIAN IV byggedes O rlogsskibe p a a m ange S te d e r i L a n d e t fo rud en p a a B rem erholm , saasom N akskov, Kolding, H aderslev, F len s­ borg, G luck stad t, N eu stad t og i Norge v e d H ovedøen v ed C hristian ia (LlND: Chr. IV S, 362); af disse v a r N akskov og N eu stad t de m est b rug te. T ræ e t huggedes en te n i de kongelige Skove, eller d e t k ø b te s af p riv a te S kov ejere til en „rim elig“ P r is ; de kongelige F o g ed e r fik O rd re til a t lade K ron en s B ø n d e r væ re behjæ lpelig m ed T ra n sp o rte n af T ræ e t til Udskibnings- eller B yggestedet. For a t sik re sig, a t S k ib en e blev godt bygget, k o n tro lle re d e s de af u d ­ se n d te O fficerer; d e t ses saaledes, a t d en sven ske Søofficer C la s UGGLAS i A a re t 1665 i N eu stad t træ ffe r en d an sk K ap ta jn ORNING som T ilsynsførende Anm . Naar der i Teksten er henvist til følgende tre Værker af H. D, LlND: „Fra Kong Frederik II's Tid“ (LlND: Fred. II): „Kong Christian den IV og hans Mænd paa Bremerholm“ (Lind: Chr. IV), og „Kong Frederik III’s Sømagt“ (Fred. III), samt til „Tidsskrift (Arkiv) for Søvæsen“ (T. f. S.) og H. G. Garde : Efterretninger om den danske og norske Sømagt (Eft.), er de i Parenteserne anførte Forkortelser anvendte.

4

FABRIKMESTEREN

v ed e t O rlogssk ib , d e r b lev bygget d e r til d en d an sk e M a rin e (T, f. S. 1928 S. 272). D en n e K ap tajn ORNING b e te g n e r H. D. LlND som „en af de b e d ste K a p ta jn e r og fo rfa rn e ste S øm æ nd i d en d a n sk e M a rin e “ (LlND: Chr. IV S. 305). M en d e n o v en fo r a n fø rte O rdn ing gav A n ledn ing til m ange B ry d e rie r m ed d e fremm ed e S k ibbygg ere; S k ib en e b lev ikke altid, som de sku lde h av e væ re t, og m an in d saa , a t d e t vilde væ re b e d st a t faa alle K rig ssk ib en e bygget p a a B rem erho lm u n d e r d e a n sv a rsh a v e n d e s Ø jne, h v o rfo r S k ibbygg eriet h e r u d v id e d e s sa aled e s, at d e t fra 1663 e r re n t u nd tag elsesv is, a t Sk ib e bygges u d e n fo r Holmen elle r k ø b e s i U d landet. E n d n u u n d e r CHRISTIAN V v a r d e t u d e n la n d sk e K o n stru k tø re r, d e r fo re ­ stod S k ibbygn ingen p a a H olm en; d e r v a r 3 af dem , h vo ra f id e tm in d ste de 2 v a r H o llæ nd e re. I A a re t 1686 a fsk ed ig ed e s d en en e af dem , og i S te d e t for a n sa tte s en engelsk S k ibbygger SHELTON, som a n sa a s fo r en m eget dygtig K o n stru k tø r og fo rm en es a t væ re d e n fø rste h erh jemm e, d e r h a r bygget e fte r T egn inger. M en h an kom i s tæ rk t M odsæ tn ing sfo rho ld til A dm iral SPAN, som p a a d e t T id sp u n k t h av d e T ilsyn m ed H olm ens V irk som h ed , og som selv v a r kyndig i Skibbygning, hv ilket h a v d e til Følge, a t SHELTON b lev afsk ed ig et i 1690; i de næ rm e st p aa fø lg en d e A a r u d fæ rd ig e d e A dm ira l S p å n T egn ing ern e til 2 L in iesk ib e, 2 F re g a tte r og 3 m in d re S k ib e , og h an s E fte rfø lg er som H olm ens Chef, A dm iral V. S tøC K EN , vides a t h av e le v e re t T egn in g ern e til en T re d æ k k e r og 2 F re g a tte r. S a a s n a rt S pan v a r b lev e t H olm ens Chef i A a re t 1690, g reb han Lejlig­ h e d e n til a t afhjæ lpe d en o v en næ v n te Mangel, d a h an d, 27, Maj 1690 fik O rd re til „at op led e og fo re sla a et dygtigt S u b je k t til d en led igb levne Po st som V ic e -E k v ip ag em e ste r“ , og u n d e r 30. J u n i in d stilled e h a n : . . . „E en P e rso n v ed N avn O l u f JUDICHÆR, som vel ikke e r en sø fa ren d e M and, m en e r dog en P e rso n af god F o rs ta n d og skal væ re en god M atem aticu s, hv ilk et sig vel p a sse r v ed Skibbygn inger og h a r h e lst d en B erømm else at væ re en flittig P e rs o n “ . — A p p ro b e re t af K ong en d. 1. Ju li s. A. SPAN o p n a a e d e h e rv e d a t fa a en d a n sk M and m ed gode m a tem a tisk e K u n d sk a b e r an sa t fa st v ed Holmen, hvem h a n k u n d e u d d a n n e v id e re i S k ib ­ bygning, og h a n h a v d e ikke se t fo rk e rt p a a JUDICHÆR, som kom til a t spille en sto r Rolle i M arin en , h v o r h an fra S tu d e n t e fte rh a a n d e n a v a n c e re d e op gennem G ra d e rn e til A dm iral og Holm ens Chef, sam tidig m ed a t h a n v a r F ab rikm e ste r. JUDICHÆR v a r fød t d. 16. M a rts 1661 p a a G o tland , h v o r h an s F a d e r v a r P ræ st. H an kom til K ø b en h av n for a t stu d e re , b lev S tu d e n t 1683 og b eg y n d te at stu d e re Teologi, m en kom i F o rb in d e lse m ed OLE RøMER , som u n d e rv iste

5

FABRIKMESTEREN

ham i M atem atik , for hvilken han v iste gode A nlæg; RøMER fik ham d e re fte r an sa t som H u slæ re r hos V iceadm iral SPAN, og d e t v a r gennem sit h e rv e d e r ­ h v e rv e d e K en d sk ab til JUDICHÆR, a t SPAN foreslog ham til V ice-E kvipage- m e ste r p a a H olm en m ed d en o v en fo r a n fø rte M otivering. JUDICHÆR kom stra k s til a t hjæ lpe SPAN m ed U d a rb e jd e lsen af T egn in ­ g e rn e til de af d e n n e k o n stru e re d e Skibe, og e fte r a t L in ie sk ib e t Dannebrog v a r løb et af S tab e len p a a Nyholm , u d næ v n te s JUDICHÆR d, 10. D ecem b er 1692 til „ Ekvipage - og Fabrikmester v e d V or F la a d e og H olm “. D e t v a r ikke fø rste G ang ,£at B enæ v n e lsen F a b rikm e ste r a n v e n d te s i d en d an sk e M arine, thi H. D. L in d a n fø re r (LlND: F re d , III S. 91): „og 29, M ai 1656 u d næ v n te s WlLLUM S p i e r s til F a b rik - eller S k a b e lu nm e ste r for a t gøre alle Slags M odeller af B lokhus, K a ste lle r e tc .“ T itelen F a b rikm e ste r synes a t væ re b o rtfa ld e t og e rs ta tte t af Bygm ester. M en fra A a re t 1692 b e te g n e r „ F a b rikm e ste r“ den specielle og se n e re en e ste L e d e r af S k ib sk o n stru k tio n en p a a Holmen, indtil N av n et i 1864 om by tte s m ed „D irek tø r fo r Sk ibbyggeriet, M ask in -, H us- og V an d b y g n in g svæ sen et“. E fte r a t SPAN v a r død i 1694, og A dm iral V. S tøC K E N h avd e o v e rta g e t P o sten som Holmens Chef og tillige v a r S k ib sk o n stru k tø r, a ssiste re d e JUD I­ CHÆR ham v ed K o n struk tion en ; m en d. 23. M a rts 1697 fik h an A pp ro b a tio n p a a siné fø rste selvstæ nd ige T egninger til to 64 -K anon sk ibe, og fra nu af k an m an sige, a t h an v a r ene K o n stru k tø r; i han s T je n e ste tid byggedes ialt 23 L inieskibe, 9 F re g a tte r, 6 Skjø tsk ibe og en D el m ind re F a rtø je r. M æ rkvæ rd igv is fik h an fø rst d. 15. A p ril 1708 R ejsetilladelse til U d land et for a t stu d e re K o n stru k tio n ; T illadelsen gjaldt for to A ar, m en a llered e A a re t e fte r blev h a n k a ld t hjem v e d U d b ru d d e t af d e n sto re no rd isk e Krig fo r at o v e rtag e sine F u n k tio n e r p a a Holmen, hvo r h an fo rtsa tte sin V irksom hed som F a b rikm e ste r, til h an blev afsk ed ig et d. 10, N ovem ber 1727. M en og saa M a rin en s ø v e rste S ty re lse havde, allerede in d e n JUDICHÆRS A n sæ ttelse som F ab rikm e ste r, v æ re t b e tæ n k t p a a a t faa o p d rag e t unge d an sk e M æ nd til Skibbyggere, og de tidligere Sk ibbygm estre, f. Eks. de to B rø d re ROBBINS, v a r forpligtede til at inform ere Læ rlinge i d e re s Kunst. M en disse Læ rlinge h avd e ikke teo re tisk e K und sk ab er, og det, in d sa a m an nu, v a r n ø d ­ v end ig t for at blive en duelig K on struk tø r. I F e b ru a r 1691 in d sen d te de D e ­ p u te re d e v ed S ø e ta te n en Forestilling til K ongen , hvori de bl. a, u d ta lte : . . . „E ders kgl. Majst. h a r ellers u d en voris alle ru n d erd an ig ste E rind ring vel selv fo rnumm et h v ad V an skeligheder Sk ibbyggeriet h e rv ed Holm en u n d e rtid en h a r v æ re t underg iven , fo rm ed elst m an sig sted se m ed fremm ede S kibbyg­ m e stre sa av el fra England som fra Holland h a r m a a tte t b eh jæ lp e ; hvilke

6

FABRIKMESTEREN

h a v e r c o rre s p o n d e re t m ed d e re s N a tio n e rs herliggende M in istre, og alt hv ad d en n em u n d e r H æ n d e r h a r v æ re t b e tro e t fo r dem a a b e n b a re t, fo ru d en a d ­ skillige F a u te r i B ygn ingerne e re forløben, id e t de u n d e rtid e n en d e l af m is­ fo rsta n d om M a tem aticqv en , en d e l mulig af fo rsæ t e t og a n d e t h a v e r o v er- seet. S a a p a a d e t E d e rs kgl. M ajst. engang k u n d e af R igets egne ind fød te til sligt e t højt im po rterlig t w e rck a t b etjen e , u n d e rs ta a vi os a lle ru n d e rd an ig st a t fo reslaa, om E d e rs kgl. M ajst, ikke a lle rn a ad ig st m a a tte beh ag e, a t een eller to unge Studenter , som sig i M atem a ticq v en og a n d re S tu d ia h av d e la d e t in ­ fo rm e re , hvilke for L æ rlin g e 1 og aarlig Løn ligem ed de a n d re k u n d e ind teg n e s og w enn is m ed Ø x en ud i H a a n d -A rb e jd e , sa av e l som og sid en T id e fte r an d en v e d R e jse r p a a fremm ed e S te d e r gø res sa a capab le, a t m an alle ru n d e rd an ig st vil form ode af E d e rs kgl. M ajst. egne in d fø d te a t faa sa a v e l d e rtil sk ik k ed e P e rso n e r som b e d re sku lde k u n n e v ide a t give en Bygning sin P ro p o rtio n end de som i M a tem a tiq v en e re ukynd ige og d e rfo r ikke v eed , h v ad K ra ft e t Skib e fte r sine S a rte r re tte lig b ø r h av e Vi fo rb liv er C . S e h e s t e d . I. E l e r s .“ U n d e r 20, F e b ru a r 1691 a p p ro b e re d e K ongen F o rsla g e t, og p a a B etaling s­ reg lem e n te rn e op fø rte s fra n u af en fa st P o st for 2 Skibbyggerlæ rlinge. D e r b lev e fte r disse B estemm e lser u d d a n n e t adskillige Læ rlinge i K on ­ stru k tio n en , som se n e re .ses b e næ v n e t K o n stru k tio n s-K a d e tte r, og n a a r de sk u ld e re jse u d en lan d s for a t stu d e re d e re s F ag b lev de g ra tific e red e m ed S e k o n d lø jtn an ts K a ra k te r for a t h av e en R ang (Noten til A dm ira lite te t af 2. Maj 1721 Nr. 74). H e r ses for fø rste Gang, a t m an k ræ v e r v id en sk ab elig U d d an n e lse for S k ib sk o n stru k tø re rn e ; m en R e su lta te t af d e n n e F rem g an g sm a ad e a t u d d a n n e K o n s tru k tø re r p a a faldt ikke heldigt ud. D e r v a r nem lig ikke tilstræ kk e lig V irk som hed for dem i M arinen , saalæ ng e d e r h e r k u n v a r een K o n stru k tø r, d e r p a a d e t T id spunk t tilm ed v a r en ung M and, og flere af de unge u d d a n ­ n e d e K o n stru k tø re r gik d e rfo r o v e r i de fa re n d e O ffice re rs R æ k k e r eller u d en lan d s (Rusland). D en sid ste K on struk tion s-Læ rling syn es a t væ re an tag e t i 1734. D en sto re n o rd isk e K rig 1709— 1720 gav jo og sa a a n d e t a t tæ n k e p a a ; m en d a d en n e v a r endt, tog m an p a a n y S p ø rg sm a a le t op til O v e rv ejelse, og b e læ rt af E rfa rin g e rn e gik m an en an d en Vej end før. E fte r K rigen h avd e N av ig atio n sd irek tø r LORENTZ LOUS indgivet Forslag om a t ville in fo rm e re sam t­ lige L ø jtn an te r i d e re s N av igation sam t a n d re dem tjenlige m atem atisk e V iden- 1 Hermed menes Officerslærlingene, de senere Kadetter.

7

FABRIKMESTEREN

sk ab e r. A dm ira lite te t gik ind p a a Fo rslaget, og u n d e r 19. J a n u a r 1722 b e ­ stem tes, at N av ig ation sd irek tø r LOUS, for d e t fø rste for 1 A ar, 1 Gang ugentlig sku lde holde m atem a tisk e F o re læ sn in g e r fo r Søo fficererne, hvo rfo r alle disse sku lde b e ta le ham 2 Rdl. aarlig. E n d v id e re b lev d e t ham p aalag t a t u n d e r­ vise de O fficerer, som øn sk ed e det, i d e a n d re V id en sk ab er, som vedkom d e re s Fag, m od en aarlig B ekostning af 2 å 3 Rdl. for hver. D en 20. D e c em b e r 1723 re so lv e re d e K ongen , a t K ap ta jn lø jtn a n t KNUD B e n s t r u p , P rem ierlø jtn . L a r s B r a g e n æ s og S ekond lø jtn . N i c o l a j P e t e r J u d i- CHÆR og DlETRICH T h u r a sam t to K on struk tion s-Læ rling e og to unge Tømm er- m æ nd skulde re jse u d en lan d s „for v ed fremm ede P o te n ta te rs V æ rfte r udi S k ibbygg e rie t og a n d re v ed M a rin en nyttige In v en tio n e r a t gøre sig habile og p e rfe c tio n ere t. S a a e r V ores allern aad ig ste Villie, a t tv e n d e af disse b e ­ rø rte O fficerer til F rank rig , og de a n d re tv en d e O fficerer til E ngland skal sig forføje, hvo r de h v e rt S te d ud i h a lv an d e t A a r skal forblive, og n a a r d e n Tid e r forbi, d a de alle p a a e t belejligt S te d sam les, for m ed h v e ra n d re a t k o n ­ fe re re , hvad de h a v e r o b se rv e re t og p ro fite re t, og n a a r sligt e r sket, skal d e t Parti, som h a r væ re t i F ran k rig g aa til England, og d e t som v a r d e r g a a til F rank rig , h v o r de a tte r igen h a lv an d e t A a r sk al forblive og sig sid en sam t- ligen ud i H olland ind finde fo r samm ested s conjunctim af S k ibbyggeriet og de v ed M a rin en brugelige M an ie re r a t p ro fite re , og d e rnæ st, n a a r de udi ialt tre A a r h av e ude v æ re t sig igen h e r tilbage fo rfø je“ . D isse fire O fficerer re p ræ s e n te re d e tre forskellige F o rm e r fo r U ddannelse til F ab rikm e ste r. K ap ta jn lø jtn an t BENSTRUP og P rem ie rlø jtn an t BRAGENÆS v a r fuldt u d d a n n e d e Søofficerer, som rimeligvis h a r g enn em g aa et v id e re U n d e r­ visning e fte r d en oven fo r angivne M aade, S ek o nd lø jtn an t N. P. JuDICHÆR, Søn af A dm iralen , b lev an tag e t som K onstruk tion slæ rling i A a re t 1712, blev u d ­ næ v n t til S ekond lø jtn an t d. 2. Maj 1721, og in d en han re jste uden land s, blev h an k a ra k te ris e re t K ap tajn lø jtn an t d. 17. A p ril 1724 for a t h ave en p a ssen d e Rang. Om S ek ond lø jtn an t DlDERICH DE THURA sk riv er KLINGBERG i sit R egi­ s te r: „DlDERlCH DE T h u r a v a r L a n d k ad e t; m en som h an v a r det, v iste h an en besynd erlig Lyst til C on structionen og de d e rm ed fo rbundne S cien c e r og fo rfæ rd igede adskillige M odeller, end el af Rav, som blev p re s e n te re t for Hs. Maj. hvo rfo r h an ej alene erho ld t S ekond lø jtnan ts K a ra k te r i S ø e ta te n d en 13. D e cem b er 1723, m en strak s d e rp a a v ed kgl. Befaling fik O rd re til a t re jse u d en land s p a a C o n stru c tio n e n “. De fire O ffic erer m ed Følge afrejste i A p ril 1724 og fik se n e re F o rlæ n ­ gelse af Rejsen, sa aled es a t denn e kom til a t stræ k k e sig o v e r ca. 4 A ar. Im idlertid udv ik lede F o rho ld en e hjemme sig saaledes, at A dm iral og F a

8

FABRIKMESTEREN

b rikm e ste r JUDICHÆR b lev d isp e n se re t fra sin P o st i A a re t 1725, og Spørg s- m a a le t blev d e rfo r b ræ n d e n d e om F ab rikm e ste r-P o ste n s B e sæ tte lse ; m en d e r v a r p a a d e n T id s tæ rk t d elte M en inger om d e n b e d ste M a ad e a t faa Skib- b y g g e rie t s ty re t p a a . D a de stu d e re n d e O ffice rer h avd e v æ re t u d e i godt h a lv a n d e t A a r, sk re v A dm ira lite te t i en Fo restilling af 15. D e c em b e r 1725, at e fte r de fra O fficerern e indkom ne R a p p o rte r a t dømm e, h av d e d isse ingen elle r ringe p ra k tisk U d b y tte af d e re s R ejse, d a d e ikk e fik Lov til a t tage M a al elle r P ro p o rtio n e r af nog et Skib u n d e r Bygning, og d e t v a r fo rb u d t de frem m e d e S k ib b y gm estre a t info rm ere dem . A dm ira lite te t m en te, a t d e t v a r m eget b e d re , om m an fik en dygtig M an d fra U d land e t, som v a r b e k e n d t for a t h av e bygget gode O rlogsskibe af adskillige K alib re for a n d re N ationer. D et, H olm en træ n g te til, v a r en dygtig S k ibbygm este r, og A dm ira lite te t b ad d e rfo r K ongen om a t m a a tte k ald e de re jse n d e O fficerer hjem til F o ra a re t fo r a t sp a re v id e re uny ttig B eko stn ing og fo røv rig t lad e dem an v e n d e den re s te re n d e T id til p a a V æ rfte rn e i E ngland og F ra n k rig a t fo rh ø re sig om de dygtigste Sk ibbygm estre. E fter at have indhen tet G eheim eraad og Landdrot SEHESTEDS Betænkning i Spørgsmaalet resolverede Kongen im idlertid un d e r 18. M arts 1726, at de ud ­ sendte Officerer endnu skulde blive et P ar A ars Tid i Udlandet. E fte rh a a n d en m a a A dm ira lite te t væ re komm et p a a a n d re T a n k e r, th i den 30. Ju n i 1727 ind stilled e d e t til Kongen, om K ap ta jn lø jtn an t BENSTRUP, som „i F ra n k rig h a r ap p lic e re t sig vel p a a T h eo rien og n u ku n fa tte s d en n ø d ­ vend ige ex e rc ise og p rax is til a t p e rfe c tio n e re sig d e rud i, han tilm ed e r af e t æ rlig t og vel in te n tio n e re t Gem iit, sa a at D e re s M ajt. i sin T id k a n fo r­ v e n te tilforladelig T jen e ste af h am “, m a a re jse til E ng land fo r a t s tu d e re der og se a t fa a T illadelse til a t komm e u d m ed e t velbygget Skib for i S ø en at se og o b se rv e re d e ts B evæ gelse og M anøv rer. Under 17. F eb rua r s. A. bevilgede Kongen Forslaget, og B enstrup rejste til England, men kom forøvrigt ikke ud med Eskadre, og han og de andre p aa S tudierejse væ rende O fficerer fik O rd re til at væ re tilbage i Landet inden A arets Udgang, efter hvilket Tidspunkt, der ikke vilde blive betalt dem Rejsepenge. Ved kgl. R esol. af 1. S e p tem b e r 1727 (Nr. 159) fik S ø e ta te n s G e n e ra l­ komm issariat O rd re til a t ov erv eje „om d e t ej e r tjenligt, a t en F a b rikm e ste r p a a H olm en blev antagen , p a a d e t ej S k ibbygn ingen alen e sku lde ankomm e p a a Holm ens A dm ira l“. F a k tisk havd e d en n e, siden A dm iral SPAN i A a re t 1690 b lev u d næ v n t til Holm ens Chef, sam tidig v æ re t M arin en s K on stru k tø r nem lig: SPAN, V. StøCKEN og JUDICHÆR, og m an e r a a b e n b a rt komm et til

9

FABRIKMESTEREN

E rk e n d e lse af, at Holmens ø v e rste M yndigheds Indehavelse af K o n s tru k tø r­ stillingen v irk e d e hæmm ende p a a Skibbygn ingen s Udvikling. Foreløb ig o rd ­ n e d e m an Sagen v ed i samm e kgl. Resol. a t b e o rd re K omm an d ø rk ap tajn KRAGH, som h av d e b e skæ ftig e t sig m ed Skibbyggeri, til p a a M odelkamm eret a t forfæ rdige en M odel til e t 56 K anon sk ib , som d e re fte r skulde bedømm es, og B etæ nkn ing d e rom indgives til Kongen, og d. 10, N ov em b er 1727 blev en ikke sk ibbygningskyndig O fficer, V iceadm iral V. POULSEN, u d næ v n t til Holmens Chef i JUDICHÆRS S ted, og fra d e t T id spunk t h a r F ab rikm e sterstilling en væ re t ad skilt fra Stillingen som d en Ø v e rstk om m a n d e re n d e p a a Holmen. U n d e r 25. N ov em b er s. A. u d ta lte A dm ira lite te t, a t d en af KRAGH u d fæ r­ digede M odel p a sse d e godt til vo re F a rv a n d e , hvortil ikke kund e bygges sk a rp e og d y b tg a a en d e S kibe, som a n d re N ation ers, og ved Resol. af 1. D e cem b er s. A. b e o rd re d e Kongen, a t d e r skulde bygges e t O rlogsskib e fte r Modellen strak s og d e re fte r a arlig t to sa a d a n n e Skibe. E fte r at de stu d e re n d e O fficerer v a r komm et hjem fra d e re s R ejser, a p ­ p ro b e re d e Kongen d. 9. A ugust 1728 p a a A dm iralite tets Indstilling, a t O ffice­ re rn e h v e r M andag skulde sam les i A dm ira lite te t, for a t m an d e r k u n d e v e n ­ tile re m ed dem om M arin en s S ag er og læ re d e re s K v alifik ation er a t k end e. Im id lertid v a r m an p a a Holm en m eget u tilfred s m ed de fø rste af Kom ­ m a n d ø rk a p ta jn KRAGH byggede Sk ibe; O p sy n et m ed Sk ibbyggeriet blev fra ­ ta g e t ham ; u n d e r 24. J a n u a r 1729 (Nr. 30) fik A dm ira lite te t O rd re til a t o v e r­ tage K o n stru k tio n en , og d e t blev d e re fte r o v e rd ra g e t K a p ta jn lø jtn an te rn e BENSTRUP og B r a g e n æ s hv er at bygge e t O rlogsskib, og de to a n d re O fficerer a n sa tte s til a t a rb e jd e u n d e r dem . D en 16. S ep tem b e r s. A. død e K ap ta jn ­ lø jtn an t BRAGENÆS, h v o re fte r P rem ie rlø jtn an t THURA fik O rd re til a t fu ld ­ før e th a n s K on struk tion . F ø rst d. 12. D e c em b e r 1731 (Nr. 182) fik BENSTRUP U dnæ vnelse til O ver- fab rikm e ste r og sam tidig K omm andø rkap tajn s K a ra k te r. D er findes ikke nogen Forestilling, d e r m o tiv e re r Stillingen Overfabrikmester, m en m an h a r m aask e d a alle red e haft til H ensig t at a n sæ tte en af de to an d re u d d a n n e d e O ffi­ c e re r som Fabrikmester ; d e tte sk ete im id lertid fø rst d. 1. O k to b e r 1734, d a THURA blev an sat. Som b e k e n d t kom BENSTRUP i S trid m ed G rev e DANNESKJOLD-SAMSØE, som sn a rt e fte r kom til a t sty re M arinen s Anliggender, og R e su lta te t he ra f blev en for M arin en sørgelig A ffaire, d e r end te m ed BENSTRUPS A fsked. T h u r a fo rtsa tte som F a b rikm e ste r d en ø v e rste L edelse af Sk ibbyggeriet, og siden h a r d e r ikke væ re t nogen O v e rfab rikm e ste r i M arinen. Som fo ran om talt blev d e r ikke a n tag e t K on struk tion s-Læ rlinge e fte r 1734,