DenDanskeMarine_1814-1848_II

NYHOLM 1690—1697

1 4 5

dengang ikke strak te sig længere mod Nord end til Nyhavn, for indskrænket. Desuden behøvede Havnen Uddybning for de stø rre Skibe, hvoraf F laaden nu bestod, og da man ved Opmudringen af den erholdt tilstrækkeligt Fyld til at danne et ny t Væ rft, begyndtes der derfo r i det første Aar af dette Tidsrum (1680—90) p aa Anlægget af Nyholm (Nye-Werch)“. Men det er ikke rigtigt, at Bremerholm p aa det T idspunkt var u tilstrække­ ligt for F laaden; thi det havde faa A ar iforvejen faaet sit Omraade forøget saameget ved Indlemmelsen af A realet mellem R eberbanen og Charlottenborg, at det samlede A real vilde væ re fuldt ud tilstrækkeligt til Værft for hele den danske og norske Sømagt. Hvis H, G. GARDE med „Anlægget af Nyholm“ m ener den 0 , som senere blev Værft, e r det ikke rigtigt; m ener han derimod det i Paran tes anførte „Nye W erch“ er det rigtigt, nemlig det store Batteri, som fik Navnet „Nep- tunus“ og godt 60 A a r senere indgik i Nyholm som B atteriet S ix tu s ; men det har ikke noget at gøre med Anlægget af Væ rftsøen Nyholm. — I sin Bog om „N iels J u e l “ (Kbhvn. 1842 S. 136) angiver H. G. G a r d e A aret 1685 som det, hvor Opfyldningen af Nyholm paabegyndtes; men heller ikke dette er rigtigt; thi vel fandt der p aa dette Tidspunkt en Opmudring Sted af Flaadens Leje, men det opmalede Mudder anvendtes til Opfyldning ved Told­ boden, hvor der, som foran anført, var opsat Ballastpæle for Opfyldning, En Bekræ ftelse paa, at ingen Opfyldning ved Øen Nyholm har fundet Sted paa de ovenfor om talte Tidspunkter, findes deri, at alle autentiske Kort før 1690 ikke viser nogen 0 østenfor F laadens Leje (se bl. a. Kortene i T. f. S. 1916 S. 88), medens alle Kort efter dette Tidspunkt viser en 0 paa det nævnte Sted. Opfyldningen af Øen Nyholm paabegyndtes først 10 A ar efter Etableringen af Flaadens Leje, og Aarsagen til den første Opfyldning, saavelsom til næsten hele den fortsatte Udvidelse lige til 1840, var en bekvem Anbringelse af det fra Havnen og Kanalerne opmalede Mudder, hvilke Opfyldninger Marinen udnyttede paa bedste Maade til dens Tarv, saaledes som det vil fremgaa af det følgende. I Midten af 1680erne havde man efte r Udpumpning af Vandet foretaget en fuldstændig Oprensning og Regulering af Holmens Kanal med Sætning af Bolværker p aa begge S ider; det optagne Mudder, som man ikke havde faaet Brug for andet Sted, var blevet oplagt p aa Bremerholm ligefor det nye Sø­ kommissariat, hvorfra man af naturlige G runde ønskede det fjærnet. Den 20. M arts 1690 ansøger de D eputerede Kongen om at anvise et Sted, hvor det Mudder, d e r opbagges i K analerne skal henføres, „da A rbejdet nu er ved at gaa istaa, og Hestene spiser deres Foder uden at gøre Nytte . 19