DenDanskeMarine_1814-1848_II

BREMERHOLM FRA OPRETTELSEN TIL 1559

66

V a ab en k u n v ise r en en k e lt Nøgle, og d e rv e d led e s h a n til en h e lt anden O p fatte lse af O p rin d e lse n til N av n e t B rem e rh o lm , som h a n frem fø re r paa følgende M a a d e : „Den h idtil g o d k en d te Tydn ing af N av n e t B rem erho lm , som komm ende fra B rem en , m a a dog væ k k e alvorlig Tvivl, d a O rd e t B rem e r e r k n y tte t til ialt en halv S n e s G a a rd e og H use ru n d t om i D anm ark , h v o r en F o rb indelse m ed B rem en e r g an sk e u d e lu k k e t; f. Eks. den a lle re d e 1385 fo rekomm end e G a a rd B rem e(r)holm i T ullebølle Sogn p a a L angeland. A n d re S am m en sæ t­ n in g e r e r B rem erskov , B rem e rv o ld og B rem e rsté n te , d e r u tvivlsom t e r afledet af b rem e (m iddelneder ty sk e brim e) T jørn, som genfindes i B rom bæ r, D ialekt B rem b æ r, p a a A ls k a ld e t B ræm er. Vel frem b y d e r d en lave, af B rak v an d jævnligt ov e rsk y lled e Holm som H elhed ikke m egen M ulighed for T jø rnevæ k st, dog k a n d e r tæ n k e s en lille K nold om kring K o te 1,25 n o rd for H olm ens K irke, h v o r d en k a n h av e fæ ste t R o d “. R e su lta te t af d e t hele er, a t vi fak tisk d en Dag i Dag ikke m ed S ikkerhed ved, h v ad d e r e r O p rind e lsen til N av n et B rem erho lm , d e rim od e r d e t givet, a t Ø en h a r haft N avn af B rem erho lm , in d en de b rem isk e S k ib b y g g e re und er CHRISTIAN III kom hertil, og S p ø rg sm a a le t b liv e r d e rfo r: Skyldes Navnet, at Bremerne før dette Tidspunkt har haft Ophold ved eller paa Øen, eller skyldes det, at Øen oprindelig har væ ret bevokset med T jørnek rat? D a D r. B obé selv sig e r, at nog en sto r B evok sn ing af T jø rn h a r der næ p p e k u n n e t væ re p a a d e n til T id e r af S a ltv an d oversvømm ed e 0 , synes d e t lid e t sandsynligt, at en enlig T jø rn e b u sk skulde h av e fo ran led ig e t e t Navn, som ho ld t sig gennem 3 å 4 A a rh u n d re d e r. E r d e r ikk e sn a re re Sandsynlighed for, a t b rem isk e K øbm æ nd h a r h a ft T ilhold i Dybet , dengang d e tte e n d n u var fa rb a rt, og h a r haft T illadelse til a t fo rh an d le d e re s V a re r fra S k ib en e eller fra B o d e r i L and, sa a led es som vi e n d n u i v o re D age h a r se t de finske T ræ ­ skud er, Finlapperne , ligge i B ø rsk an a len m ed T illadelse til a t sæ lge fra deres S k ib e ? — Hvornaar Planen er fattet om at flytte det kgl. Skibbyggeri over paa Bremerholm kan ikke siges med Bestem thed; man ved kun med Sikkerhed, at det er sket, efter at CHRISTIAN III er kommet til Magten (15 34), og maa derefter slutte af de enkelte Kendsgerninger, som kan tilvejebringes, og som er: D en gam le Sm edie e r i B rug 1551. E n S k riv e r p a a B rem erho lm e r a n sa t v e d M id ten af d e t 16. A a rh u n d re d e (L i n d : C h r . IV S. 34 6 ).