DenDanskeMarine_1814-1848_II

74

BREMERHOLM 1588—1648

E fte r a t K irk en h av d e fa a e t sin egen S ty relse , h av d e d e n ikke andet m ed Holm en a t gø re en d N abo sk ab et, og om d en s v id e re Udvikling henvises d e rfo r til d e t i A a r e t 1 9 2 0 udgivne sto re V æ rk af D r. LOUIS B o b É : „Bremer- holms K irke og Holm ens M en ighed gennem tre A a rh u n d re d e r“. Skipperboderne. D en fø rste O plysning om d isse ly d e r sa a le d e s: „BREIDE RANTZAU, K ongens S ta th o ld e r h a r 29. N o v em b e r 1614 g jo rt Fo rtingn ing med W lT KRAGEN T ømm erm and udi K ø b e n h a v n , at h an skal hugge og oprejse 50 B od e r, som e r tilsamm en 225 B ind inger og sk al væ re to L o fter høj, det u n d e rs te Loft fra F o d sty k k e t til d en u n d e rste B jæ lke 4 A len, og d e t øverste Loft mellem begge B jæ lker 4 A len rin g e re end e t K v a r te r “. D isse Boliger skulde bygges i d e n gam le H av e v ed d en sto re Smedie p a a B rem erho lm h e r fo r K ø b enh avn s S lot (Rent. R egn, 1614 S. 431—33) og synes a t væ re fæ rd igbygget v ed N y ta a rstid 1617. D en 30 . N ov em b e r 16 1 6 fa a r W lT KRAGEN A rb e jd slø n for en D el Boder, han igen p a a n y h a r p a a ta g e t sig a t opfø re, og som skal bygges i d en gamle Drillhauffen h e r fo r S lo ttet (Rent. Regn. 1 6 1 6 S. 4 5 ); d e re s A n ta l opgives se n e re til 34, og de e r fæ rd igbyggede i 1 6 1 9 . D rillhave b e ty d e r en Øvelses­ plad s for T u rn ering , a ltsa a sin T ids S po rtsp lad s, og d en h a r rimeligvis ligget v ed Boldhuset. H. D. LlND siger om disse B o d e r (N yboder og d e ts B eb o e re . Kbhv. 1882 S. 4): „M edens d e tte „N y b o d e r“ vel oprindelig b e b o e d e s af H olm ens Folk af alle G rad e r, h a r S ø e ta te n s stadig v o k se n d e S ty rk e s n a rt b ev irk e t, a t d e t kun h av d e P lad s til „Sk ippere, S ty rm æ n d , H ø jb a ad sm æ n d og a n d re Hs, Majestæts S k ib so ffic e re r“, og a t d e t gængse N avn for H u sen e d e rfo r blev Skipperboderne. D isse v a r ikke længe i S ta ten s B esiddelse. Ikke alene p a n ts a tte eller solgte K ongerne i d e re s P engefo rlegenhed en k elte af B o d e rn e , m en 1694 blev alle, b a a d e fri og p a n tsa tte , som endnu v a r i K ongen s Eje, solgte v e d Auktion til p riv a te . H vo rledes S k ip p e rb o d e rn e h av e se t ud, k u n n e vi nu ikk e danne os nogen Forestilling om, d a de e r g a a e t til G ru n d e . A lle red e 1690 hærgedes de af en Ild svaade, og u n d e r K øb en h av n s sto re Ild e b ra n d 100 A a r derefter a fb ræ n d te de to ta lt. M en sam tidige Ø jen v id n e r b e sk riv e r dem som „skønne af G ru n d en opm u red e H u se". Nyboder ,1 S køn t N y b o d e r egentlig ikk e v e d rø re r Bremerholm , skal der dog h e r gives en k o rt B esk riv else af d e ts F rem k om st for a t fu ld end e B illedet af CHRISTIAN IV’s Ind sats for M a rin en s K rig sb e red sk ab . Medens Skipperboderne væsentligst var beboet af Befalingsmænd, ansaas det ogsaa nødvendigt at faa de menige, Baadsmændene, anbragt samlede i 1 Uddraget af H. D. LlND: Nyboder og dets Beboere Kbhvn. 1882.