DenDanskeMarine_1814-1848_II

NYHOLM 1690—1697

146

Kongen resolverer, at han vil give Generalløjtnant SCHACK og Admiral SPAN O rdre til at udsøge en Plads hertil og tilskriver d. 2 5 . M arts s. A. de to nævnte, at han formener, at en saadan Plads b ed st vil udfindes „i det nye W erch over F laaden til Christianshavn, som ved Udfyldning kunde anvendes til anden N y tte“, og giver dem Befaling til, at de tager en Ingeniør og om behøves andre P ersoner til at udfærdige en Plan, som skal forelægges til Kon­ gens Approbation. P lanen blev udfæ rdiget og fik kgl. A pp robation d. 8. April 1690 og saa ud som i hosstaaende Figur, hvoraf fremgaar, at Øen forbandt Bastionsrækken med B atteriet „Neptunus“ og strak te sig p aa den vestlige Side mellem de to faste Punk ter: B atteriet Neptunus og d et gamle B atteri og kom saaledes til at danne den østlige Begrænsning af „Hukken". Om Aarsagen til, at SPAN væ lger det nævn te Sted, sltønt Kongens An­ visning snarere synes at gaa i Retning af Opfyldning sønden for Flaadens Leje, mellem dette og Christianshavn, faar man ikke Oplysning, man har kun Formodninger at støtte sig paa, En saadan Formodning er, at de haa rde Isvintre, som man havde i Midten af 1680erne (se M eddelelser om Isforholdene i danske F arvande i Aarene 1690—1860 af C. J. H. SPEERSCHNEIDER), har fremkaldt Ønsket om at have en Forbindelse over Jo rd til F laadens Oplagssted, saa at man ad den Vej kunde faa Gods ud til Skibene, endnu m edens Is gjorde Vejen over Havnen ufarbar, hvilket navnlig havde Betydning om Fo raaret, n aa r Skibene skulde ekviperes. A t Sam tiden har anset SPAN som Ophavsmand til Nyholms Anlæg kan fremgaa af en Bemærkning i Biskop BIRKERODS Dagbog (1658—1708), der siger, at Orlogsskibet Prinsesse Louise blev af Bankestokken Spanholm i Vandet udskudt. Om Admiral SPAN har haft den ovenstaaende Hensigt med Øen, eller allerede p aa det T idspunkt har haft den Plan, som han senere udførte, kan ikke afgøres, men den planlagte Opfyldning blev i ethvert Tilfælde kort Tid efter anvend t i et Øjemed, der skulde faa en afgørende Indflydelse p aa dens Udvikling, For de p aa Bremerholm byggede store Orlogsskibe v a r Forholdene for deres Afløbning ikke gunstige, idet Farvandets B redde v a r saa ringe, at man ikke kunde anbringe Slagbeddinger d e r, hvilket bevirkede Uheldet med Norske Løve (se S. 148); for at stoppe Skibene under Afløbning maatte der anbringes Tømmerflaader, og dog havde man det Uheld, at da Christianus Quintus løb af Stabelen d. 23, Oktober 1683, gjorde den nogen Skade paa Knippelsbro; og paa Grund af Havnens Tilmudring m aatte Admiralitetet i 1683, da et nyt Skib skulde løbe af Stabelen, anmode om to Muddermaskiners