DenDanskeMarine_1814-1848_II

DOKKEN PAA BREMERHOLM

215

D O K K E N E Dokken paa Bremerholm.

N aar Sk ibe i gam le D age sku lde h o v e d re p a re re s, m a a tte d e t for de stø rres V edkomm ende ske p a a V and et, hvilket v a r m eget uheldigt, „formedelst n a a r B jæ lkevægerne, K næ e rn e og B a rk h o lte rn e b liv er borthugget, ligger Skibet løst og søger sin egen Hvile, ta b e r sin F açon og fa ld e r fra sin fø rste Dannelse, saa at B indingen ikke k an væ re af d en K ra ft og S ty rke, a t Skibet k an gøre forsvarlig og tilforladelig T jen este m ed v id e re “ (G eneralkomm issariatets F o re ­ stilling af 7. J a n u a r 1728). D ertil kom , a t Sk ibene let blev u d sa t for Køl­ brydning, hvilket m an sæ rlig fryg tede for de stø rre O rlogsskibes V edkomm ende, da deres E vne til a t p a s s e re D rogden d e rv e d form indskedes. Skulde S k ib en e e fte rse s i B unden , m a a tte de kølhales, hvilket v a r en kostbar F o ran staltn in g dels p a a G ru n d af de mange M ennesker, d e r skulde anvendes dertil, dels v ed S k ib ets fuldstænd ige Tømning og dels v ed selve A rbejdet m ed a t k ræ n g e S k ib e t over, til Kølen kom op over V andets Overflade. Desuden v a r O p e ra tio n en uheldig for Sk ibets Konstruktion, id et d e r gik sto re K raftpaav irkn inger p a a Sk roget, og M a ste rn e led saa stæ rk t, at d e t i A a re t 1753 bestem tes, a t d e r fo ru d en de til Sk ibene h ø ren d e M aster, sted se skulde være et Sæ t af h v e r K lasse i R eserv e , som skulde b ruges til Kølhalingen for paa den M a ad e a t sp a re S k ib en es egne M aster. D et fø rste F o rsøg p a a a t anlægge en T ø rd o k , hvo ri et Skibs H oved ­ reparation k u n d e fo reg a a u n d e r m eget b e d re Forho ld , ud fø rtes af CHRISTIAN IV, som d. 22. S e p tem b e r 1635 gav Sk ibbygm ester SINCLAIR O rd re til at begive sig til et næ rm e re b e te g n e t S ted for at erfa re , „om d e t d e r væ ren d e Tømmer var tjenlig e n te n til vo ris Sk ibes R e p a ra tio n eller og til a t bruge i den Dokke, som i F rem tid en muligt b liv er gjort h er p a a Holmen" (Sjæll. Reg. 1635 S. 343). Derefter fik K ongen R ig sra a d e t til i en Skrivelse af 3. D ecem ber 1635 a t love at tilvejebringe 60—80000 Rdl. til Bygning af en Dok (C h r. IV B reve Bd. III S. 449). „Dokken sku lde væ re 252 A len lang omkring p a a tre n d e S id e r, med 2 R ader Pæ le ru n d t omkring Pæ l v ed Pæl, og en R ad Pæ le ru n d t imellem" (Rent. Regn. 10. Sept. 1636 S. 233), og dens Beliggenhed tvæ rs for Enden af R eberbanen „ind i D y b et" (Chr. IV B reve IV S. 231), d et vil sige der, hvor Smaløen se n e re kom til at ligge.