DenDanskeMarine_1814-1848_II

DOKKEN PAA CHRISTIANSHAVN 225 det konstateres, at den ikke e r nogen af Admiral SPÅNS Flydedokke, saaledes at der e r al Sandsynlighed for, at det er Kaptajn L ar s B illes Dok, om hvilken det vides, at han h a r indgivet en Tegning, S pån s F lydedok v a r af Træ og i Modsætning til Nutidens Jerndokke en lukket Kasse, hvorfor A rbejdet i den har væ re t betydelig vanskeligere end i Jerndokkene, d e r har aabne Ender, D er heng ik 200 A ar, inden M a rin en i A a re t 1891 fik sin næ ste F lydedok, og den v a r af J e rn , Dokken paa Christianshavn .1 Efter at Dokken p aa Bremerholm var blevet endelig opgivet i A a ret 1728, saa man sig efter Adm iralitetets Forslag om efter et andet Sted til Anlægget af en Dok; thi en saadan m aatte man have for paa en nogenlunde økonomisk Maade at kunne holde F laaden vedlige. D e svæ rre e r d e t ikk e ly k k e d e s i A rk iv e rn e a t finde, hvad d e r er fore- gaaet i T id srumm et 1728 til 1734, og m an m aa d e rfo r nøjes med, hvad d e r staar i „H afn ia h o d ie rn a “ (S, 221): „P aa d e t S ted, hvor nu D okken er, v ar i forrige T id er en liden K ø lh a ling sp lad s, dog ikkun for F a rtø je r af maadelig Størrelse, saasom V an d e t i d en n e G ra v v a r i d e t hø jeste kun p a a 10 å 11 Fod, Men da højsalig Kong CHRISTIAN d en sje tte b e slu tted e at lade in d re tte en Dokke, b lev e fte r m ange U nd ersøgn ing er denne, ib land t alle S ted er, til fo re­ havende B rug n y ttig st og b ekv emm e st e rag tet, hvo rfo r d enn e G rav A a r 1734 medio O k tob er, nø je b lev u n d e rsø g t og til d en E nde slagen en Dæmning for Søen, for a t k u n n e fa a V a n d e t u d p um p e t og G ru n d en tilforladelig eksam ineret, og siden G ru n d e n v ed U nd ersøgn ingen fan d tes e fter Ø nske, bekvem til det fo rehavende sto re Væ rk, k ø b te Hs, M aje stæ t P lad sen m ed tilhø rende Huse og G runde af E je re n og lod i M a rts A a re t 1735 m ed alvorlig Iver fo retage D okkens Indretning“. — P lad sen tilhø rte R a adm an d K lø CKER, A t d et e r G re v e F rederik DANNESKJOLD SAMSØE, som i D ecem ber 1731, 28 A a r gammel, v a r b le v e t u d næ v n t til D e p u te re t i G eneralkomm issariatet, der h a r fo re ta g e t V alget af P lad sen , e r d e r sto r Sandsynlighed for; thi han var M anden, d e r sk ab te D okken . Valget af S te d e t ses at ligge m idt mellem Kongens F o rslag af 1726: „a t g rav e en Dok i J o rd e n “ og A dm iralitetets Forslag af 1728: „at slaa en Dæmning p a a næ rlig saa dyb t Vand, som man ønskede D okk en s D y b d e “ . N a a r m an valgte d e t ovenfor an fø rte Sted, har 1 Til Udarbejdelse af dette Afsnit er udover de i Teksten anførte Kilder benyttet: Kgl. Resol. — Konstruktions-Kommissionens Protokoller — Dokkens Arbejdsjournaler og Kopibøger fra 1811 — Forskellige Skrivelser i Pakken: Dokken paa Nyholm (Rigsarkivet), 29