DenDanskeMarine_1814-1848_II

FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS OPLÆGNING

336

Hullernes Corrosion ved Spigerhovederne af hvilket som helst Metal, har S ted — giver liden G rund til at møde Anbefaling; a t Zinkens Anvendelse paa Skibe, endog i Nederlandene, hvor det er et indenlandsk P rodukt, ikke er bleven antaget i den kgl. M arine og endog er afskaffet uden Undtagelse ved Handelsskibene; endelig a t den til Skibenes længere Levealder saa nødvendige Kobberforboltning, sam­ menholdt med den Erfaring af Zinkens hastige Corrosion, der er bekendt fra den galvaniske Støtte, ingen G rund giver for, men vel megen imod at an ­ befale Zinkforhudning“— og derm ed faldt Sagen bort. (K. K, Pr, No. 61,62,63). FORHOLDSREGLER UNDER SKIBETS OPLÆGNING. Skibenes Oplægning i N. og S. Ved Skibenes Oplægning i F laadens Leje i Øst og Vest i A a re t 1744 fik man snart Øje for, at deres Stilling tvæ rs paa Strømmen ikke var særlig heldig p aa G rund af Mudderopsamling ved Skibene, og ved kgl. Resol. af 9. F eb rua r 1747 bestem tes, at de oplagte Skibe det ene Aar skulde ligge med S tævnen mod Øst og d et andet A a r mod Vest, Om denne Bestemmelse er blevet ført ud i Praksis, er et Tvivlsspørgsm aal; jeg har ikke truffet paa nogen Bekræ ftelse af det, og Fab rikm ester HOHLEN- BERGS Forslag til Omlægning af Skibene viser, at i en A a rræ kk e havde en saadan Omlægning ikke fundet Sted, I ethvert Tilfælde var Forholdene i 1780'erne blevet saadanne, at F ab rik ­ mester HENRIK G ern er tog Spørgsmaalet op paany og paapegede Nødvendig­ heden af at lægge Skibene i Nord og Syd, da Havnen saavelsom Skibene vilde holde sig meget ren ere i saa Tilfælde, idet Sønden og Norden Vande, i S tedet for som nu at ansæ tte M udder B anker mellem og u nd er Skibene, hvorved Skrogene under Vandet beskadigedes, vilde uden Tvivl selv bidrage til at vedligeholde Havnens Dybde. Men der blev ikke gjort nogen Fo ran ­ dring i Fo rholdene, idet man gik ud fra med de fo rbed rede Opmudrings- maskiner at kunne holde Lejet rent. Men Hensynet til den bedst mulige Konservering af Skibene for Økono­ miens Skyld i Slutningen af A arhund redet bevirkede, at F ab rikm ester H o h - LENBERG tog Spørgsmaalet op paany, idet han paastod, a t ogsaa Overskibet led ved den anvendte Oplægning i Øst og Vest. Ved Skibenes H oved repa­ ration viste det sig nemlig, at Bougen, saavel hvad Klædning som Indtømmer angik, stadig var væ rst m edtaget, hvilket HoHLENBERG tilskrev „den b e ­ kendte opløsende Virkning af Solen, hvis tidlige Somm er-S traaler daglig anfalder det hele Forskib“, og han fortsæ tter (Udskrift af en Betænkning