591983113

Rådhuspladsen set fra Dagmarhus

foran rådhuset, men ønskede adgangen til det forsænkede areal i niveau med det omkringlig­ gende fortov. I Nyrops øvrige del af forslaget til pladsen foran rådhuset havde han ønsket at understrege pladsdannelsens karakter ved at lade opføre en mur fra rådhuset til Tivoli. Rådhushaven skulle ikke indgå i pladsen. Ved realiseringen af planen blev denne mur erstattet af et gitter og en hjør­ nepavillon. I 1954-55 blev gitter og pavillon fjer­ net, så H. C. Andersens Boulevard kun efterlod et ganske smalt åbent anlæg langs rådhuset. Over mod Vartov havde Nyrop forestillet sig en biblioteksbygning, så rådhuset kunne få forbin­ delse til den eksisterende bebyggelse og ikke lig­ ge alt for isoleret. Ingen af disse planer blev gennemført. Rådhuspladsens uregelmæssige form og dens meget forskelligartede bebyggelse har altid ef­ terladt indtrykket af en urolig og uharmonisk plads. I 1931 og 1932 udførtes en mindre regulering af Rådhuspladsen baseret på et projekt udarbej­ det af stadsarkitekt Poul Holsøe. Det eneste be­ varede fra reguleringen er trærækken foran Pa-

placeret omtrent på samme sted, hvor Nyrop havde bygget udstillingsbygningen i 1888 til Den Nordiske Industri- og Landbrugsudstil­ ling. I 1905 blev rådhuset indviet, og pladsen foran rådhuset var da blevet anlagt som en »muslingeskal«, medens den anden halvdel af pladsen var blevet anlagt som en stor trafikp­ lads med en omstignings- og udfletningsø som den centrale del (jfr. kort 2). Muslingeskallen var blevet til på baggrund af Nyrops studier af pladsen foran rådhuset i Sie- na. Da terrænet skrånede ganske svagt fra det nuværende Dagmarhus’ hjørne ned mod rådhu­ sets front, besluttede Nyrop at overføre motivet fra Siena med en forsænket plads foran rådhu­ sets hovedindgang. Hvor pladsen i Siena opta­ ger og formidler det omgivende terræns meget forskellige højdeforhold, lod Nyrop muslinge­ skallen udgrave for at understrege rådhusets rej sning. Kritikken mod dette anlæg meldte sig, allerede inden rådhuset var indviet. Nyrop erkendte, at muslingeskallen ikke var helt fejlfri. I »Arkitekten« nr. 26, 1942 side 147 er en del af hans svar på kritikken gengivet. Han fastholdt tanken om en forsænket plads