Kemp&Lauritzen_1882-1932

for at blive ledende maatte opvarm es ved Hjælp af en Gløde- traad af andet Materiale. Tændingen af Lampen tog om trent et Minut. Svigtede Varmetraaden, kunde man i en snæver Vending hjæ lpe sig ved at opvarm e Magnesiatraaden ved Hjælp af en Tændstik. En anden U lem p e var den, at Nernst- lampen ikke kunde frem stilles for h elt smaa Lysstyrker. D et store Fremskridt saa man derfor først, da den af Auer v. W e lsb a ch i 1900 opfundne Metaltraadslampe nogle Aar sen ere kom i praktisk Brug. Der frem stilledes efterhaanden forskellige Typer, m ed Glødetraad af Osm ium , Tantal eller W olfram , efter hvilke Metaller Lamperne fik Navn. Strøm ­ forbruget for disse Lamper er kun V8 af Kultraadslampens. Endelig fandt man i 1913 paa at lade Metaltraaden gløde i Kvælstof, som indførtes i G laspærens hidtil lufttomm e Rum. G lødetraaden kan derved taale en endnu højere Tempera­ tur, og Strøm forbruget gaar yderligere ned, indtil V6 å V7 af Kultraadslampens, eller ca. 0,5 W a tt pr. Norm allys, hvor­ af kommer Lampens æ ldre Betegnelse, H alvwatlampen ; nu benyttes m ere Betegnelsen gasfyldt Lampe. Ved Siden af sin Anvendelse til Belysning, har E lektriciteten sin nærm est tilsvarende Betydning som Drivkraft i E lektro­ motoren. At man i E lek tricitetsforsyningens første Tid ogsaa i denne H en seende stærkt undervurderede den kommende Udvikling, fremgaar af Forhandlinger, der b lev ført i Borger­ repræ sentationen i 1890 vedrørende U dvidelse af den endnu ikke i Drift satte elektriske Station i Gothersgade, hvor da­ værende Borgmester Øllgaard op lyste, at »selvom E lek trom o­ torerne i Amerika har fundet stor Anvendelse, er Anvendelsen af d isse kun endnu i sin B egyndelse i Europa«. Sagen d is­ kuteredes, og man enedes om, at der ikke var Anledning til ved Beregning af Ledn ingernes S tørrelse at tage H ensyn til en even tu el udstrakt B enyttelse af elektrisk Kraft til Motorer.

17