StudenterSangforeningen_1839-1889

190 Svendborgturen 1877. arbejdet, end naar Folk gik til og fra, saa Musikdirektøren aldrig med nogen Sikkerhed vidste, hvem han kunde gore Regning paa ved Kon­ certerne. Tillige vedtoges det at lægge mere Vind paa et Studenter­ repertoire end paa et Koncertrepertoire, samt at mindst een af Prøverne om Maaneden skulde fortsættes under Form af selskabelig Sammenkomst. Det hjalp imidlertid ikke rigtig; naar ikke bestemte Anledninger kræver bestemt Arbejde, er det næppe muligt i en By saa fuld af Adspredelser som Kobenhavn at samle Folk til regelmæssige Moder. Koncerternes An­ tal og normale Rækkefølge blev dog ikke brudt; Efteraarskoncerten 25. Nov. 1875 var helliget G. J. Hansens Minde, idet den ene Afdeling var sammensat af lutter Hansenske Kompositioner og Koncerten gaves til Fordel for Hartmanns-Legatet, hvis Renter tilfaldt Hansens Enke. I Januar 1876 d ø d e A x e l L i e bma n n , og Sangforeningen udførte Mindesangen ved hans Grav af P. Hansen og J. P. E. Hartmann; vi havde kun kort haft Lejlighed til at glædes ved de rige Evner, der her sænkedes i en tidlig Grav. Aarene 1876— 78 frembyder i øvrigt kun lidet af Interesse; 1876 en lille Skovtur paa to Dage til Frederiksværk, 1877 en storre Pinsetur til S v e n d b o r g , af hvis smukke Minder vi blot skal fremhæve Sejl­ turen paa Svendborg Sund og den vellykkede Udflugt til Taasinge med en gemytlig familiær Frokost rundt omkring, hvor det bedst kunde falde sig, og derefter Køreturen til Valdemarsslot, i hvis Theatersal der im­ proviseredes en lille Koncert, og til Bregninge Kirketaarn, det bekendte storartede Udsigtspunkt. Den sidste Dag var der naturligvis Koncert og Bal. Efter dette samledes man atter i den tidlige Morgenstund i store Skarer ude paa Ghristiansminde, alle Baldamerne kom efterhaanden derud efter at have været hjemme for at ombytte Baldragten; de aller fleste kom slet ikke i Seng den Nat, men Størsteparten vandrede lige fra Chri- stiansminde til Jernbanestationen. — Det kan maaske synes, at Referatet af denne Tur er noget kortfattet, men det har sin i Værternes Ojne for- haabentligt ndskyldelige Grund deri, at det afhørte Vidne havde været saa forelsket, at han ikke huskede, om Sejlturen havde været Sondag eller Mandag, om Frokosten blev spist om Formiddagen eller om Eftermid­ dagen, eller overhovedet noget som helst andet, end at »hun« havde været noget af det sødeste, han i sit Liv havde set, og at han lige nær var blevet i Svendborg hele sit Liv, hvis han ikke havde skullet op til phi- losophicum et Par Dage efter. Kun een Episode af Hjemrejsen bor ikke forbigaas i Tavshed, efter­ som den viser, med hvilken rorende Troskab Sangforeningens Medlemmer er knyttede til hinanden; brister et Led af Kæden, kan de tilbageblevnes