545467895

6815 kr. - 216 familier blev hjulpet, ligesom der blev uddelt 8516 portioner varm middagsmad og 158 barselskvinder blev hjulpet. Plejeforeningen fik ikke alene straks stor social betydning, men den knyttede menighedens medlemmer sammen i et aktivt arbejde, skabte sammenhold, og den var i de første år det centrale i menigheds­ arbejdet. I 1886 fik plejeforeningen sit eget hus i Valdermarsgade 27. Ved indvielsen holdt pastor Harald Stein indvielsestalen, hvor grundlaget og de principper for arbejdet blev fastlagt, som senere er blevet fulgt. Stein talte ud fra ordet i Markus 6,34: »Jesus ynkedes inder­ ligt over den store folkeskare, Thi de var som får, der ingen hyrde har. Og han begyndte at lære dem.« Stein sagde: »Den gode hyrde, Jesus, forbarmede sig først over sjælene, men dernæst ynkedes han også over den timelige nød. Og når vi nu samles til indvielse af dette menighedens hus, da vil jeg gøre rede for, hvorledes vi, som skal virke herinde, vil komme de fattige i hu. Først: Vi vil komme de åndeligt forarmede i hu. De der som den fortabte søn gik den lange vej bort fra deres faders hus. Og så skal vi tjene de mindste brødre i menigheden. Vi siger Gud tak, fordi alle samfundsklasser flokker sig om kirken, men når vi ser ned ad disse endeløse gader og op ad disse tårnhøje huse, så glemmer vi ikke, at der her bor tusinder og atter tusinder, som aldrig søger Guds hus, aldrig hører Guds ord. Vi takker Københavns Indre Mission for søndagsskolen og gårdmission. Her må vi også tage arbejdet op. Thi den sandhed må mere og mere bane sig vej, at kirken ikke tjener sin herre ved at vente på og modtage dem, der kommer af sig selv, men kirken må opsøge de vildfarne og nøde dem til at gå ind. Til dette formål er dette hus bygget, og dertil skal denne sal tjene. Tre dage om ugen råder plejeforeningen selv over salen til menighedsarbejde. Fire dage om ugen udlejes salen til Indre Mission til børnegudstjeneste, møder og missionsarbejde, og dem, som gårdmissionærerne henter ind fra gaden eller værtshusene, og som hellere kommer, når en lægmand indbyder, end når en præst kalder dem til kirke. Og så vil vi komme de timeligt fattige i hu og lette lidt på det tryk, der hviler over mange hjem. Den bevidsthed må mere og mere trænge sig frem, at menighedspleje er en menighedssag. Menigheden må frem for alt arbejde personligt med fattigplejen.

18