545467895

Det blev bestilt allerede 1877, året før kirkens påbegyndelse. En del af forklaringen på, at billedet ikke var færdigt til indvielsen, er sikkert den, at der til så stor en opgave må udføres talrige studier og forarbejder. Dernæst ville maleren være helt sikker på, at væggen, hvorpå bil­ ledet skulle males, var helt tør. Der er desværre talrige eksempler på, at nogle kunstnere ikke har taget disse forhold i betragtning. At Olrik har fået belønningen har bl.a. konservatoren haft mulighed for at se under behandlingen af billedet ved den nylig afsluttede restaurering, hvor billedet bl.a. blev renset. Ifølge dr. phil. E. Høst-Madsen »blev billedet malet i somrene 1882 og 83. Forud gik en heftig strid, idet man nødig ville have stillads ind i kirken i halve år ad gangen, så kort tid efter at den var blevet færdig og i orden, og man foreslog stik imod den oprindelige aftale at male billedet på lærred og spænde det ud på væggen. Men Olrik stod stejlt på aftalen, og heldigvis sejrede han.« Høst-Madsen oplyser videre, at en række personer, som har været modeller i maleriet dog uden at være direkte portrætter er identi­ ficeret. Listen over disse personer er at finde i en årsberetning: Set. Matthæus kirke 1948-49, udkommet i 1950. (Missionstrykkeriet Kbh. V.) I lighed med kirkens arkitektur har maleriet også sin rod i Italien. Billedets opbygning kan lede tanken hen på den store renais- sancemaler Raffael fra 1500-tallet. Det er især hans maleri »Christi forklarelse« der kan minde noget derom. I menighedssalen i Valde- marsgade hænger et lille billede, som forestiller Olriks altermaleri, det kunne være et udkast. Indskriftpladen fortæller, at det er en gave fra medarbejdere i Set. Matthæus menighed 1880-1889 til biskop Harald Stein. Spørgsmålet er blot, om billedet ikke snarere er en kopi af Olriks store billede. Som generalprøve på det endelige maleri malede Olrik det samme motiv - blot mindre -, det hænger i Set. Peders kirke i Næstved. Som allerede nævnt var tiden stærkt optaget af forskellige stil­ efterligninger og teknikker. Brygger Jacobsens Jesuskirken i Valby, indviet den 15. november 1891, er et godt eksempel i arkitek­ tonisk og dekorationsmæssig henseende. Takket være hans store interes­ se for bl.a. italiensk kunst og ikke mindst hans økonomiske bag­ grund blev der skabt meget fremragende ting. Jacobsen lod bl.a. indskrive en italiensk stukkatør ved navn Odorico til at udføre

23