545467895

træsbemaling. På lågernes øverste rammestykke står de oprindelige numre malet med gul farve, dertil har været hvide emaljerede navne­ skilte, som stadig er i behold. Desværre har det været nødvendigt at aftage dem til opbevaring. Undersøgelsen af pulpiturernes bryst­ ningsværk viste, at de oprindelig har været malet med en hvid cararamarmor med grå indslag. Denne marmorering findes også på prædikestol og lydhimmel, blot er den her ikke overmalet. Rum­ mets dørindfatninger har i et vist omfang undgået overmaling af den hvide marmorering. Orgelfacaden har bevaret sin egetræsådring og forgyldte lister. Vægge og hvælvinger er rige på stukværk i form af gesimser, indfatninger og konsoller. Disse har sammen med de allerede beskrevne murflader været opmålet 2 til 3 gange. Stuk­ værket har tilsyneladende oprindelig stået med hvid farve. Kirken har en del af sin oprindelige belysning i behold. Under buerne mellem hoved- og sideskibe er ophængt messingkroner. Samme udformning, men blot større ses i øverste stokværk over pulpituret. Oprindelig har det været gasbelysning. På en gengivelse i Illustreret Tidende fra før 1900 ses kandelabre anbragt på mur­ pillerne mellem arkaderne, i dag er kun sporene tilbage. På skibets østvæg findes 2 bevarede, muligvis er de magen til de forsvundne. Det store trapperum bag koret indgik også i restaureringen. Det meget høje smalle rum var mørkt og trist. Indgangsrummet har bevaret undervæggens dekorationer, hvorimod trapperummet med und­ tagelse af det ådrede gelænder, var totalt opmålet flere gange. De to trapperum ved tårnet var også med i restaureringen, her var der udelukkende tale om opmaling i fri farvesætning. Inden restaureringen kunne iværksættes var der mange ting, der skulle ligge i faste rammer. Planlægningen og ledelsen af re­ staureringen blev overdraget arkitekt Preben Thorsen, der har mange års erfaring i restaurering af kirker. Arkitekt Steen Andkilde tog sig af den daglige ledelse og tilsyn. Da bevillinger og planlægning var en kendsgerning kunne arbejdet tage sin begyndelse. En meget væsentlig del af restaureringen omfattede malerarbejde. Dertil kom en række andre håndværksfag, bl.a. stod kirkens el­ installationer til et nøjere eftersyn. Restaureringen startede i august måned 1978 og var berammet til at kunne afsluttes i løbet 1979. For at undgå en total lukning af kirken i så lang tid blev arbejdet opdelt i to afsnit. Det første skulle dække koret og den øverste

29

Made with FlippingBook - Online catalogs