545467895

del af skibet. For at hindre støv og snavs i at brede sig over hele kirken blev der på tværs af rummet rejst en væg af kraf­ tigt plastfolie. Det blev således muligt at anvende den nederste del af kirken til gudstjenesten. Stilladserne dækkede nu hele første afsnit, og planen var at færdiggøre malerarbejdet i koret inden restaureringen af det store alterbillede. For at billedet ikke skulle lide overlast blev det dækket med plastfolie. Maleren kunne nu gå i gang med at afvaske limfarvelagene. Den overdådige mængde af stukværk kunne være blevet et problem. En afvaskning af dette ville være umådelig tidkrævende. Heldigvis kunne man nøjes med at støvsuge og afrense enkelte partier af løstsiddende farvelag. Mens stilladset stod måtte problemet med belysning af alterbilledet bringes i orden. Den eksisterende lysbue i tøndehvælvet var ikke tilfredsstillende. Desuden fik billedet lys fra 2 projektører anbragt til hver side på korvæggen. Den form for belysning var ikke god. Hensigten var derimod at opnå et jævnt, blødt og mere ensartet lys over billedet. Ved en sådan belysning ville maleriet få mulighed for at tone frem med de partier, det selv fremhæver. Arbejdet var nu så langt fremme, at væg- og stukfarve kunne afsættes. Det var tanken at male alle vægge og hvælv i en lys sandstensfarve. Alt stukværk skulle males med en tonet hvid farve. Det viste sig imidlertid, at korets vægge af synsmæssige grunde måtte være nogle toner mørkere end kirkens øvrige vægge. For­ klaringen var ganske enkelt den, at den lyse vægfarve op til det relative mørke alterbillede ville give udseende af, at vægfarven her var lysere end på de øvrige vægge. Ved at gøre den nogle toner mørkere ville man ikke kunne se nogen forskel. Det samme gjaldt naturligvis stukfarven. Tildækningen af alterbilledet kunne nu fjernes. Maleriets overflade blev systematisk gennemgået for eventuelle løstsiddende farvepartier Det viste sig, at der kun var ganske få. Den allerede nævnte forsidesikring af tyndt papir havde til formål at hindre farvelaget i at gå tabt, samtidig blev det derved muligt at føre en kanyle fyldt med lim ind imellem farvelagets bagside og pudsoverfladen for derved at fæstne farvelaget. Det skete ved at presse farveskallerne mod under­ laget. Efter kort tid kunne forsidepapiret og den overskydende lim forsigtigt fjernes. Derefter blev billedet renset, og ganske små skader

30

Made with FlippingBook - Online catalogs