545467895

Industri på Vesterbro. Eickhoffs Fabrik. (Lithografi af J. Thorsoe)

lerede fra begyndelsen var altfor stort, kunne man vel sige, at Vester­ bro nu var sikret kirkelig betjening; men hvad med den nød og fattigdom, der fandtes her - hvordan skulle man stille sig til den? Nogle ville vel sige, at det var Gud, andre, at det var tilfældet, der kom den nye kirke til hjælp, da den første sognepræstblev Harald Stein. Han var født i 1840, og var tidligt blevet klarover kirkens uafrystelige ansvar overfor samfundets svage og små. Som præst ved den Danske Diakonissestiftelse havde han allerede i 1872 bragt denne institution ud af et dødvande og søgte med iver at rette befolkningens opmærksomhed mod diakoniens sag. I 1875-76 holdt han 8 foredrag under titlen: »Hvad vil den Indre Mission?«. Foredragene blev holdt i Københavns Indre Missions lille lejede baggårdslokale i Østergade, men var rammen end beskeden, rummede foredragene både udsyn og fremsyn. Under indtryk fra talrige rejser i Europa fremmanede han billedet af en kirke og menighed, der skulle tage sig af dem, der levede på livets skyggeside. Ikke kun med store ord, men med helt konkrete anvisninger på, hvorledes

36

Made with FlippingBook - Online catalogs