545467895

rigelige gaver, men selvom man fornuftigt anbragte en del af disse midler i værdipapirer og lignende, så er det indlysende, at de 35 kr., en obligation på 1000 kr. med 3V2% i rente kan afkaste årligt, var et væsentligt tilskud til en families økonomi i 1920 - mens de samme penge fra den samme obligation ikke rækker langt idag. Men derfor er arbejdet stadig rammen om drift af vuggestue, selvom dennes økonomi idag hviler på det offentlige tilskud, ikke på menighedens offervilje. Der findes mange mindre legater, der kan hjælpe og lindre lidt eller tjene til opmuntring for svært stillede, ligesom juleuddelingen gennem årene søges af mange, for hvem netop juletiden er svær at komme igennem. Vi bør kun glæde os over, at nøden ikke længere er så stor og fortvivlende som dengang kirke og menighedspleje var nye, og derfor strækker midlerne vel også til en tid endnu. Men faldet i indtægter og stigninger i ud­ gifterne ved selve dette at have ejendommen på Valdemarsgade er en belastning, når menighedsplejen stadig skal leve op til sit navn og kunne hjælpe udadtil. Men hvad er der tilbage for diakonien idag, hvor det offentlige indtil videre har overtaget forsorgen på stadig flere områder? Ja, eftersom diakoni betyder tjeneste - og kristendommen vil lære os, at vi altid sættes i tjeneste af kirkens Herre, må vi stadig have til opgave at være noget for dem, der har det sværest. Men netop v æ r e noget for mennesker, mere end at udtænke udgiftskrævende projekter - for de store midler har kirken ikke idag! Vi må skabe fællesskab, ikke-kun ved gudstjenesten, men også uden for den. Vi har allerede en del aktiviteter, hvor der er plads til flere. Der er de ældres møder, der nu finder sted 2 gange månedlig, ligesom der er julefest og skovtur hvert år. Udover ældremøderne er der to måned­ lige aftenmøder i menighedssalen, hvor alle er velkomne. Men hvorfor ikke tage madpakken med i kirke hver søndag, så gudstjenesten efter­ fulgtes af et hyggeligt frokostbord? Eller man kunne ønske en trofast stab af medarbejdere, der kunne påtage sig fast at besøge ensomme men­ nesker i alle aldre - eller kunne tage sig af de børn, der ikke er plads til i vuggestuer og børnehaver, selvom forældrene har stærkt brug for det. Ja, vi kender også de alvorlige problemer, der i en tid med truende ar­ bejdsløshed rejser sig, når et barn bliver sygt - og de udearbejdende for­ ældre ikke må aflevere det i vuggestue eller børnehave, men har een dag til at sørge for pasning! Også her kunne man tænke sig frivillige med-

40

Made with FlippingBook - Online catalogs