545467895

ende af Vesterbro, når alle handlinger skulle anmeldes til og indføres i kirkebøgerne i Set. Matthæus kirke. Men kirkesalen fyldtes hver søndag og støttedes af mange gaver. Fra nytår 1904 udskiltes sognet dog som Set. Matthæus kirkens 4. sognedistrikt, og man arbejdede med ikke mindre end to fremtidige sogne indenfor distriktets rammer, nemlig Mariakirkens sogn og Eliaskirkens sogn. Da disse sogne skulle ud­ skilles samtidig med Eliaskirkens indvielse, stod Mariakirken endnu ikke helt færdig, og man fik tilladelse til at benytte kirkesalen som sogne­ kirke indtil d. 1. maj 1909, hvor kirken i Istedgade endelig kunne indvies. Eliaskirken Dagen efter at Set. Mariæ kirkesal var indviet, købte Kirkefondet grunden til Eliaskirken, og et stort arbejde med indsamlingen til den nye kirke tog sin begyndelse. Denne indsamling og dermed Eliaskirkens tilblivelse er uløseligt knyttet til Johan Fibigers navn. Med utrættelig nidkærhed og opfindsomhed organiserede han den store indsamling, der bevirkede, at kirken var gældfri, da den indviedes 17. maj 1908. 333.000 kr. var indsamlet ad privat vej - et utroligt beløb dengang. Arkitekten var den berømte Martin Nyrop, der som bekendt også tegnede Københavns rådhus. Eliaskirken er Kirkefondets hovedkirke og har gennem årene dannet rammen om en stor og trofast menighed. Utallige er de arrangementer og festligheder, der i årenes løb har fundet sted her, ikke mindst i den store krypt under kirken. Her lejede Køben­ havns kommune sig ind og lavede folkekøkken i 1918, og omkring befrielsen i 1945 var kirken og krypten atter i brug som bespisningssted. Kristkirken Denne kirke er ingen kirkefonds-kirke, men er opført af midler ind­ samlede fra Danmarks præster. Grunden skænkedes af kommunen, og pengene til kirkens inventar fremkom ved en indsamling blandt præste­ koner, præstedøtre og -sønner. Arkitekten var professor Valdemar Koch, der havde tegnet Apostelkirken og indrettet Set. Mariæ kirkesal Med dens hvide kridtsten, høje tårn og loggia med slanke søjler er den en af de mest karakteristiske i bydelen. Sognet udskiltes fra Set. Matt­ hæus sogn d. 24. april 1900 og kirken indviedes d. 6. maj samme år. I 1920 havde sognet ikke mindre end 20.382 indbyggere, men dette blev afhjulpet, da Enghave sogn udskiltes i 1923.

44