545467895

med ind i menighedsfællesskabet. Menigheden har svært ved at lukke sig op - åbne sig ud mod hele den øvrige sognemenighed, der hører til på nøjagtig samme måde og på samme betingelser som de, der ved sig at høre til kernemenigheden. Men hvordan skal kernemenigheden åbne sig op? Ser man på de til­ bud, der i vid udstrækning tilbydes menighederne af møder, ja, så må det indrømmes, at lige meget hvor interessante de enkelte mødetilbud end kan være, så har langt de fleste af disse tilbud overhovedet ikke noget at gøre med de problemer, der optager og berører mennesket af i dag. Langt de fleste emner, der tages op i menighedskredsene peger ganske simpelt bagud og væk fra det, der rører sig blandt danskerne i 1980’erne. Der er en skærende modsætning mellem tilslutningen til menighedsmø­ derne og den kirkelige interesse i det hele taget. For der er bestemt ingen tvivl om, at mange i overordentlig stor udstrækning interesserer sig for, hvad der sker i og omkring kirken. Det kommer helt klart til udtryk ved samtaler med mennesker i forbindelse med de kirkelige handlinger. Man forbløffes ofte i positiv retning - og det er ikke kun sensationssa­ gerne, der har hele menighedens interesse. Udsendelser i radio og tv af religiøs art er overordentlig meget aflyttet. Der er således en skærende modsætning mellem befolkningens reli­ giøse interesse og den tilslutning, vi ser til gudstjenesterne og menigheds­ møderne rundt om i vore sogne. Vi må således ændre ved de tilbud, vi giver. Ændringerne må selvføl­ gelig ske uden, at vi ændrer vort mål for forkyndelse. I første række bør vi som kirke direkte yde et tilbud om en eller anden form for ekstra kon­ takt i forbindelse de kirkelige handlinger. Det er selvfølgelig prøvet før en række steder og med forskelligt resultat. Kommer der kun få til mø­ derne i den anledning, ja, så skal vi af den grund ikke fortvivle, men der­ imod tænke på, at det er til det enkelte menneske, vi skal gå med bud­ skabet. Vi må aldrig glemme eller svigte det enkelte menneske på mas­ sernes bekostning. For det er nok dette, der får os til at opgive, når vi prøver noget nyt, og vi rent umiddelbart ikke straks får den store til­ slutning og succes. I anden række må vi, som antydet ovenfor, i alvorlig grad tage indhol­ det og formen for vore menighedsmøder op til revision. Mange menig­ hedsmøder planlægges ud fra de visen, havd kan vi få, hvad er billigst og nemmest. Ofte uden tanke for om det overhovedet har interesse uden­ for en meget snæver kreds. Men hvad skal vi tilbyde i stedet for det, vi

49