545467895

Sådan begyndte det A f sognepræ st Mathias J. O lesen

Da Københavns volde i 1852 blev nedlagt som fæstningsanlæg, og Vesterport faldt i 1856, kom byen til at ligge åben ud mod det område, der snart kom til at hedde Vesterbro. Der var her endnu kun spredt bebyggelse. Men med industrialismen og maskinernes tidsalder ændredes billedet hurtigt. Familier fra landet - tit ubemidlede og fattige - søgte til byen i håb om at finde arbejde og skaffe sig en tilværelse. De skulle have noget at bo i, og boligbyggeriet tog fart. Er der i vore dage tale om »bolighajer«, var det ikke anderledes dengang. Der gennemførtes et udpræget spekulationsbyggeri, der ikke tog særlig meget hensyn til bekvemmelighed og hygiejne. Pladsen skulle udnyttes uden skelen til lys og luft i lejlighederne og gode opvækstforhold for bl.a. børn inde og ude. Vesterbro udviklede sig til et udpræget fattigkvarter, hvis befolkning voksede med rivende hast. I slutningen af 1860-erne var indbyggertallet ca. 20.000, i 1880: 26.500 og stadig tiltagende. (1895: 63.600). I materiel hense­ ende levede de fleste i meget små kår, og i åndelig henseende var forholdene også helt utilstedelige. Regeringen og kommunalbestyrelsen havde rigeligt at se til med ord­ ningen af de borgerlige og verdslige forhold både i den indre by og i de nye områder på »broerne«. De åndelige forholds forbedring bl.a. med oprettelse af nye sogne og kirkebyggeri var der kun ringe udsigt til at få fremmet fra den kant foreløbig, selv om konceil- præsidenten i foråret 1868 i landstinget havde udtalt, »at ministeriets opmærksomhed måtte nu i særdeleshed hendrages til ordningen af de kirkelige forhold« (artikel af pastor J. Pienge i dagbladet »Fædrelandet« 15.10.1869). Der var i denne tid i 60-erne og 70-erne vakt et åndeligt røre mange steder i vort land ved den grundtvigske og den indremissionske

7