545467895

vækkelse, som også var ved at finde sin form i hovedstaden. Der var mange, som følte det beskæmmende, at så store menneske­ masser blev så fuldstændig forsømt i kirkelig henseende. Pastor J. Pienge skriver i førnævnte artikel i »Fædrelandet«: »Det i de senere år vakte religiøse liv vil snart på en følelig måde kræve forandring heri, og vil med ret forlange statens og kommunens hjælp til at ændre et misforhold, som vel for tiden gøres mindre skrigende ved den indre missions eller enkelte mænds private bestræbelser, men hvis fuldstændige afhjælpning til sidst må blive et offentlig anliggende. Det er en for længst afgjort sag, at der trænges til flere kirker i København.« Og senere i sammen artikel hedder det: »Hvor i hele den evangelisk-lutherske verden skulle der vel under for øvrigt lige forhold være større trang til en kirke end på Københavns Vesterbro? Det er højst unaturligt, at et helt nyt distrikt eller en hel by er så at sige uden kirke og gudstjeneste, hvilket da især føles af den store, i flere henseende mindre uafhængige, ubemidlede klasse!« Denne artikel i »Fædrelandet« er skrevet efter at nogle indflydelses­ rige mænd på Frederiksberg og Vesterbro var gået i gang med at drøfte et kirkebyggeri i den nye bydel. Denne begyndelse fik sit første synlige udtryk ved et møde den 24. 9. 1868 hos etatsrådinde S. Casse i Frederiksberg Alle 37.

Vesterbrogade med Sorte Hest ved 1800-tallets midte.

8