545467895

man forvente støtte fra de offentlige myndigheder. Udvalget var klar over, at Vesterbros beboere ikke havde økonomisk evne til selv at bære omkostningerne. Der var jo også spørgsmålet om aflønning af både præster og kirkebetjeningen. Endelig var der problemet med at finde og erhverve en egnet byggegrund. Det selvbestaltede og udvidede udvalg gav sig i lag med drøftelserne af alle disse spørgsmål, for sagen trængte sig på. En lang række møder blev afholdt i etatsråd J. Jetsmarks hjem, Vesterbrogade 26, og sognepræsten ved Frederiksberg kirke, provst P. E. Hall var ivrig for sagen, idet han personlig følte det nødvendigt, at hans store sogn snarest fik i hvert fald een kirke mere. Efter at medlem af udvalget arkitekt, professor Nebelong på opfordring havde gjort nogle beregninger og var kommet til det resultat, at en kirke med plads til 1500 ville kunne bygges for ca. 100.000 rigsdaler indbefattet grundkøb, indbød man til et offentlig møde om sagen på Den kgl. Skydebane. Det var den 19. november 1869. »Hensigten med dette møde var at komme til kundskab om, hvorvidt sagen fandt almindelig og alvorlig tilslutning«. Forsamlingen indså godt, at Vesterbro havde et påtrængende behov for en kirke. En deltager mente dog, at der snarere var brug for flere præster i første omgang, og at kirkebyggeriet burde overlades til de offentlige myndigheder, når der var sket en sognedeling, der måtte medføre, at de kirkelige forhold blev ordnede. En anden deltager, pastor J. Pienge, forfatter til føromtalte artikel i »Fædre­ landet«, foreslog, at man i stedet for en stor, monumental kirke burde bygge flere mindre kapeller og bedesale, som kunne anbringes mere bekvemt for beboerne. Endelig var der den betydelige byggesum, som forsamlingen var noget betænkelig ved. Udvalget havde herefter mest lyst til helt at opgive sagen, da deltagerne i mødet - 152 - var så fåtallige, så det ikke vidnede om stor interesse for sagen hos beboerne. På forsamlingens opfordring lovede udvalget dog at overveje sin stilling. Resultatet blev imidlertid, at man opgav at gå videre. Sagen fik dog ikke lov til at dø hen. Ideen med en basar blev taget op igen, og en ny komite med kammerjunker J. Holten som for­ mand lod basaren afholde i april 1870. Overskuddet herfra ca. 2600 rdl. dannede sammen med indkomne bidrag grundstammen i et kirkebyggefond. Denne komite havde også i juni 1870 samlet ca.

10