591167006

vandi dette, at jeg fik Svar, som var efter mit Hoved. Imidlertid kom jeg derved i saadan en Vane med at snakke med mig selv, at jeg siden ikke har kunnet vænne mig af dermed. Sidst i Aaret 1739 reiste mine Forældre (il Hamborg, for at hente en Arv efter den afdøde Hertuginde af Franlzhagen, som var en Faster til min Fader, hvorved dog ikke meget var at hente. Jeg kom imidlertid til Skanderborg hos Oberstinde Brok- dorff. I Aarhus begyndte jeg at lære Latin, men det varede ikke længe; thi den 21de August 1741 døde min Fader af den der i Byen grasserende smitsomme Syge Sprinkler, hvorpaa min Moder, da hun nu var bleven Enke, log ud paa Landet. Imod Udgangen af Aaret 1742 kom jeg til Kjøbenhavn for at være Page hos hendes Durchlauchtighed Grevinde Reventlow, født Prindsesse af Piøen, hos hvem jeg forblev i 2 J/4 Aar, nemlig til Foraaret af 1745. I samme Sommer, medens Flaaden ved Kjøbenhavn var ude, blev jeg virkelig Søe-Cadel og gjorde 1748 min første Reise med Briggen Dokken til Danzig, hvor jeg forblev i 8 Dage. 1749 var jeg alter commanderet om Bord i Fregatten Dokken, der var med i den Escadre, som bragte Kongen til Norge. De øvrige Skibe vare Orlogsskibene Oldenborg, Delmenhorst og Neldehladet, under Commando af Admiral Rosenpalm. Hans Majestæt var paa Oldenborg, og kom Ombord ved Fladestrand og gik i Land ved Laurvigen, hvor ban atter kom ombord; paa Hjemreisen gik ban i Land ved Kronborg. Den 20de Octbr. 1753 blev jeg udnævnt til Second-Lieutenant. Den 30te Januar, som var Prindsesse Lovises Fødselsdag, fik Capitain Fischer Ordre at commandere Fregatten Christiansborg og Capitain-Lieutn. Fontenay Fregatten Dokken, hvilke begge skulde til Vestindien, og jeg fik Ordre til at fare med Fregatten Christiansborg, der afseilede fra Kjøbenhavn den 2den Mai og ankrede den 28de Juli i St. Thomas Havn. Om Eftermiddagen kom adskillige Fremmede ombord til os, hvilke alle vare enige deri, at Landet var meget usundt. Vi svarede dem, at vi nok skulde tage os i Agt; thi vi vilde føre et ordentlig Levnet. De sagde, at det var just den rette Maade til at blive syg; da derimod de, som drak og svirede dygtigt, stod sig bedst; dog maatte ogsaa de alligevel udstaae en Sygdom aarligt. Vi gjaettede, at den Ene maatte være en Doctor, som førte Ordet saameget, og som vilde give os falske Raad for at vi skulde blive syge, eller en Værts­ husholder, som vilde have os til at fortære brav. Vi fik ogsaa