591167006

„TRØSTENS BOLIG

OPTEGNELSER

OM

STIFTEREN OG STIFTELSEN

SAMLEDE AF P. PETERSEN P

KØBENHAVN

N. H E R D A H L S B O G T R Y K K E R I

1908

Stiftelsens nuværende Bestyrelse

tilegnet.

FORORD

Dette Skrift er, som Titlen angiver, kun Optegnelser, og bedes læst og bedømt som saadanne. Under min Virksomhed i Stiftelsens Tjeneste blev der navnlig i Førstningen jævnlig rettet Spørgsmaal til mig, Stiftelsen vedrørende, som jeg kun ret mangelfuldt kunde besvare; mit Kendskab til Stiftelsen og dens Historie ind­ skrænkede sig nemlig til, at jeg vidste, Stiftelsen hed „Trøstens Bolig1 og var stiftet af Admiral Winterfcldt. Jeg begyndte derfor at søge efter saadanne Oplysninger, som jeg mente kunde være mig til Nytte, og jo mere jeg for­ dybede mig i dette Arbejde, jo mere voksede min Interesse for det, og det stod efterhaanden klart for mig, at disse Optegnelser burde kendes af Enhver, som nærer Interesse for Stiftelsen, men i Særdeleshed af dennes Beboere. En Fagmand vilde ved Bearbejdelse af Stoffet sikkert have gjort Optegnelserne mere læseværdigc, end jeg har formaaet, men dels faldt det mig vanskeligt at udelade væsentligt af, hvad jeg engang havde fundet og dels forekom det mig, at man for at faa den rette Forstaaélse af den gamle Admirals Ord og Tanker helst maa læse dem i hans egne endog efter Datidens Sprogbrug noget omstændelige Fremstilling. Admiralens Billede, der er fotograferet efter Maleriet, som afsløredes ved 100-Aars Jubilæet, saavelsom de øvrige Billeder her i Bogen ere udførte af Hr .. Fotograf Chr. Christensen, Amagertorv 31.

I NDHO L D

Admiral Winterfeldts Biografi. Brudstykker af W.s Dagbog. Oversigt over W.s Forfattervirksomhed samt Anmeldelse og Kritik af hans Skrifter. Breve fra W. W.s Testamente. Om W.s første Plan til Huse s Opbyggelse. Om „ Trøstens Bolig1 af W. Fundats eller Reglement for „Trøstens Bolig1. Hovedtrækkene af Stiftelsens Udvikling siden dens Oprettelse. Stiftelsens Bestyrere 1805 — 1908. Stiftelsens Velgørere og Velgørerinder. Det Winterfeldt-Vossiske Hospital i Fredensborg. Kilder til Optegnelserne.

Stifteren af „Trøstens Bolig" Admiral Jørgen Balthazar Winterfeldt

født den 1ste Oktober 1732 tilhørte en gammel brnndenborgsk Adelsslægt*) og var Søn af Erik VV. (f.. 1697 d. 1741) Løjtnant ved el jysk Rytteriregiment, og Nille f. Dalhoff (f. 1701 d. 1752). W., der allerede som Barn nærede stor Interesse for Søetaten, kom 1745 paa Søkadelakademiet og blev Sekondløjtnant i Marinen 1753. Han avancerede 1757 lil Premierløjtnant, 1760 til Kaptajn­ løjtnant, blev 1767 Kaptajn, 1778 Kommandørkaptajn, 1789 Kommandør, 1796 Kontreadmial, 1799 Viceadmiral og 1804 virkelig Admiral. W. modtog 1773 Kammerherrenøglen, udnævntes 1801 til Storkors af Dannebrog og 1811 til Ridder af Elephanten samt Dannebrogsmand. Endnu inden W. blev Officer ansattes ban (1750) som Anskultant i Konstrnktionskommissionen og fik særlig Undervisning i Skibs­ byggeri. 1755 ndkommanderedes ban med Fregatten „Christians­ borg" til Vestindien, hvor ban blev syg og var Døden nær. 1756—66 fungerede han som Chef for Galejværftet ved Nivaa; 1760—-61 var han først tjenestegørende i Fregatten „Vildanden", derefter i Middelhavet med Orlogsskibet „Grønland", 1765 om Bord i Linjeskibet „St. Croix" og 1769 i „Juliane Marie" som Adjulant *) Slægten Winterfeldt er en af de ældste Adelsslægter i Mark. Den optræder første Gang 1291, da Adam de Winterfeld nævnes som Vidne i Hertug Bogislav d. 4des Donationsbrev til Byen Greifswald paa Øen Oye. De første Mænd af Slægten vare bosiddende i Uchermark. Omtrent 1330 deler Familien sig i fire Grene, den saakaldte forpommerske, den uchermarkiske, den bagpommerske og den brandenborgske. De tre første ere forlængst uddøde; den fjerde er Slægtens Hovedstamme. Stamsædet for hele den nu blomstrende Slægt, er Dalmin i Kredsen West-Priegnitz i Brandenborg, to Mil nord for Perleberg, paa Grændsen af Mecklenborg- Schwerin. Det nævnes første Gang 1344, da Conrad Winterfeld forlenes med Tiender af Dalmin; 1421 nævnes Hans Winterfeld den Yngre til Dalmin, Stamfaderen til alle nulevende Winterfelder. Hans Søn Didriks Sønnesønnesønnesønssøn er Joachim v. Winterfeld, fra hvem Admira J. B. Winterfeldt nedstammer. (L. Bobé.)

hos Greve Danneskiold Laurvigen. 1771 fik han sin førsle Chefs- komrimncfo, en Bombarderchalnp; da Slruense i December samme Aar opløste Livgarden, og det i den Anledning kom til Optøjer blandt de menige Gardister, vilde W. med Assislance af Matroser gaa imod dem, i Formodning om at ban derved handlede overens­ stemmende med Enkedronning Juliane Maries Ønsker. W. op- traadte ved denne Lejlighed med stor Heftighed, men blev hurtig standset i sit Forehavende af en mere besindig Slandsfælle (Grodtschilling). 1773 blev W. Medlem af Takkelads og Regleringskommissionen, Aaret efter førte han el Presentskib lil Algier og 1775 Orlogs­ skibet „Holsten4 lil Trosvig i Norge, hvor ban forblev som bøjst- kommanderende lil 177b; samme Aar var ban Chef for Linjeskibet „Indfødsretten4 paa Togt til Nordkap. 1776—77 udkommanderedes han som Chef for Orlogsskibet „Slesvig4 bestemt lil Algier; i Nordsøen led Skibet imidlertid Havari og maatte søge Tilflugt i Norge, hvorfra det vendte hjem. 1781—92 var W. Chef for Søkadetakademiel og 1782 ind- traadte han som Medlem af Konstruktionskommissionen. 1783 førte han Linjeskibet „Sophie Frederikke4 i Admiral Moltkes Eskadre, 1788 Linjeskibet „Louise Augusta4 paa en Ekspedition lil Nordsøen med russiske Skibe. Aarel efter var han Chef for Sødefensionen paa Københavns Rhed, underlagt Admiral Schindel. Efter at være fratraadt som Chef for Kadetakademiet opholdt W. sig en Tid i Sachsen; men efter sin Hjemkomst genoptog han sin søfarende Virksomhed, 1794 som Chef for Linjeskibet „Kronprins Frederik4 i Admiral Kriegers Eskadre og 1796 for „Sophie Frederikke4 under Admiral F. C. Kaas, der opererede i Nordsøen sammen med en russisk Eskadre; paa Slutningen af delle Togt blev W. selv Ekadrechef. Som Admiral kom W. ikke lil at spille nogen Rolle, hverken som Eskadrechef eller som Medlem af Centraladministrationen; derimod anvendtes han jævnlig som Præses i de fra Tid til anden nedsalte Krigsretter. I Krigsraadet som General Peymann 6te Sept. 1807 sammenkaldle for at drøfte, om man skulde udlevere Flaaden til Englænderne, var W. tilstede i sin Egenskab af Flaadens ældste Flagmand. Lian foreslog at ødelægge Skibene hellere end at udlevere dem, men Forslaget kunde ikke tages til Følge, da Peymann allerede

forinden i Princippet havde indrømmet Lord Cothcarts Fordring om Udlevering. W. ægtede 19de April 1782 Maria Magdalene le Sage de Fontenay (f. 1749 d. 1820), Datter af Kommandør le Sage de Fonlenay (f. 1G95 d. 1749) og Maria Margrethe f. Tigh (f. 1719 d. 1795). Ægteskabet var barnløst, og W. anvendte en Del af sin Fonnne i velgørende Øjemed; navnlig ved Oprettelse af „Trøstens Bolig“ skabte ban sig et varigt Minde. Sin Plan om Oprettelse af et Hospital for gamle og svage Fattige af Fredens­ borg, Asminderød og Grønholt Sogne opnaaede W. ikke selv al fuldføre; det til dette Formaal bestemte Fond, derved hans Død beløb sig til ca. 1300 Rdlr. samt et Grundstykke i Asminderød, blev senere forenet med en af Kammerraad Voss i samme Øjemed skænket Gaard i Fredensborg, til en Stiftelse mider Navn af: „Det Winterfeldt-Vossiske Hospital". Winlerfeldt nærede stor Interesse for videnskabelige Sysler og optoges 1807 som Æres­ medlem af Videnskabernes Selskab; ban var en overordentlig flittig Mand og bar nedskrevet en Mængde Optegnelser*), som dog nn for det meste ere adsplittede. Han døde den 22de Juli 1821. Naar den nulevende Generation mindes Admiral Winlerfeldt, er det ikke Krigeren, der tænkes paa; det faldt mider W.s lange militære Løbebane ikke i lians Lod at udføre nogen stor Helte- gærning, der kunde kaste Glans over lians Navn som Kriger, og skønt ban indenfor Søetaten steg til den højeste Værdighed, idet han som foran nævnt 1804 udnævntes til virkelig Admiral **), er *) A f Winterfeldts Skrifter kan nævnes: ,Adskillige Tanker som Skrive-Friheden har givet Anledning til. Kbhvn. 1771).“ ,1 „Bibliothek for nyttige Skrifter1* imod Overdaadighed 1772“. ,Tanker som Meningerne angaaende disse Tiders vigtige Tildragelser have givet Anledning til.“ Kbhvn. 1794. ,Plan til Huses Opbyggelse for ganske uformuende Familier, som ei under Fattigvæsenet1*. Kbhvn. 1804. ,Dagens Moral * l „Ny Minerva" 1807. , Jil mine yngre Krigskammerater** | ,Trøstens Bolig, dens Oprindelse og Fremvæxt** 1813. ,Indledning til philosophiske Samtaler for unge Søekrigere.** Kbhvn. 1821. høre **) En Charge der nu kun indehaves af H .M . Kongen i hans Egenskab af Landets øverste Krigsherre.

(let dog ved Fredens Arbejde, at hans Navn er indskrevet i Historien. Af W.s efterladte Dagbog ses, al ban allerede som ganske ung bar yndet at nedskrive sine Tanker og Oplevelser, men det var dog først i den modnere Alder, at han paa dette Omraade traadte frem for Offentligheden. Det synes som om, det er Trykkefrihedens Indførelse, der har lokket W. frem paa Forfatter- banen, thi hans første Arbejder stammer fra 1771—72, og For­ holdene under den slruenseske Periode har utvivlsomt været medvirkende i deres Tilblivelse. W.s første Skrift „Tanker som Skrivefriheden har givet Anledning til“ var maaske det af hans Arbejder, der havde størst Krav paa Opmærksomhed, men Tids­ punktet for dels Fremkomst var nheldigt valgt; Trykkefrihedens Indførelse havde nemlig til Følge, at hvert andet Menneske følte sig forpligtet til at skrive offentligt, og der fremkom derfor en sand Syndflod af Skrifter, omhandlende alt muligt mellem Himmel og Jord; Størsteparten af disse Skrifter havde ikke synderlig Værd, men deres store Antal foraarsagede, at Enkelte af virkelig Be­ tydning druknede i Mængden. Denne triste Skæbne overgik bl. a. W.s Skrift, og derved blev hans gode Forslag til forskellige Reformer aldeles upaaagtede; næsten som Kuriositet kan nævnes, at et af de Spørgsmaal W. her gjorde sig til Talsmand for og som adskillige Gange senere har været drøftet, nemlig Regulering af Gejstlighedens Embeder og Indtægter, endnu venter paa sin Løsning. Naar midtages en rent faglig Piece*) 1790 foreligger fra 1772—94 saavidt vides intet trykt fra W.s Haand, hans militære Tjeneste har rimeligvis ikke levnet ham megen Tid til literære Sysler; de 11 Aar af denne Periode var han nemlig Chef for Søkadetakademiet, og i den øvrige Tid var han flere Gange ud­ kommanderet paa længere Togter med Flaadens Skibe. Øjensynlig mider Paavirkning af den franske Revolution og dens Virkninger paa det øvrige Europa har W. skrevet „Tanker som Meningerne angaaende o. s. v.“ , Bogen indeholder meget virkeligt godt og interessant, men W. er altfor detailleret i sin Fremstilling og det gode er saaledes indsvøbt i intetsigende For­ klaringer, at man kim ved meget omhyggelig Gennemlæsning

*) Piecen er et Forsvar mod et anonymt Angreb paa en Kommission, hvoraf W . var Medlem.

kan faa det frem. At Bogen ikke gjorde mere Lykke, bærer W. vistnok selv en Del af Skylden for, idet han skrev under Mærket „en læg dansk Mand“ ; thi da han personlig var kendt som en ædel, rettænkende Mand og dygtig Officer, er det sandsynligt, at Bogen havde faaet en bedre Modtagelse, hvis han havde skrevet i eget Navn. En paatænkt Forlsættelse af Bogen opgav W., da han mærkede, at Stemningen ikke var ham gunstig, og det synes næsten, som om denne Bogs Skæbne har haft Indflydelse paa hele hans øvrige Forfattervirksomhed; ikke saaledes, al han holdt op med at skrive, men han holder sig herefter mere indenfor de Felter, hvor han har Fagkundskab og Avloritet, og Kriliken faar ikke oftere Lejlighed til at falde over ham. Selv da han 1812 i sit Skrift om „Trøstens Bolig“ atter kommer ind paa de Emner, som han med Forkærlighed behandlede i sine tidligere Bøger, ser Kritiken gennem Fingre hermed og har kun rosende Ord til ham for hans store Arbejde og Omsorg for Stiftelsen. Over alle W.s Skrifter er der noget særegent — mange vil sige ensformigt —, som ved flygtig Gennemlæsning virker trættende, men er man først bleven fortrolig med hans Stil, føler man bag de mange Ord en alvorlig og religiøs Mands Bekymring for at Tidens til­ tagende Overdaadighed, leven over Evne og dermed følgende Onder skal bringe Ulykker over Fædrelandet. Tanken om at grundlægge en velgørende Stiftelse opstod hos W. kort efter den store Ildebrand i København 1795, men først efter et stort personligt Arbejde og en energisk Agitation lykkedes det ham 1805 at faa sin Plan bragt til Udførelse omend i be­ tydeligt mindre Format, end han først havde tænkt sig. Naar man hører, at „Minerva“ og andre Tidsskrifter nægtede at optage W.s Plan, fordi de fandt den for demokratisk, kan man forstaa, hvilket Arbejde han har haft blot med at faa Planen bekendtgjort, og det tjener ham derfor til stor Ære, at han trods alle Gen­ vordigheder fik oprettet Stiftelsen; dennes senere Vækst har vist, at Tanken var sund og god, og Stiftelsen vil sikkert i en uoverskuelig Fremtid staa som et Hædersminde for Admiral Winterfeldt. Endskønt jeg her kun agter at beskæftige mig med W.s For- fatlervirksomhed, hans Arbejde for Stiftelsens Oprettelse og hvad hermed staar i Forbindelse, og ikke skal komme nærmere ind paa hans militære Løbebane, er der dog et Afsnit af denne, som jeg ikke kan undlade at nævne, nemlig hans Virksomhed som

Chef for Søcadelakademiet (1781—92) W. log straks med usæd­ vanlig Energi fat paa at faa indført nogle højst nødvendige For­ andringer og Forbedringer ved Akademiet og indsendte med dette for Øje en hel Række vel gennemtænkte Forslag; som oftest led disse dog den Skæbne, enten at blive henlagte eller at kun mindre væsentlige Bestemmelser bleve godkendte, og i Reglen niaatte han ligefrem fravriste Collegiet de Indrømmelser det gjorde. Den da­ værende Statsminister F. C. Rosenkranfz, der fra 1784—88 stod i Spidsen for Flaadens Styrelse som Oversekretær, var meget uvillig stemt mod alle Reformer og mente ikke, at der var nogen Grund til at omdanne Søcadelakademiet. At det aligevel lykkedes W. at gennemføre forskellige Reformer skyldes udelukkende hans Energi og utrættelige Iver for at opnaa det bedst mulige Resultat paa Akademiet. Ikke tilfreds med de Fordele han opnaaede gennem Collegiet, indsendte- W. i 1787 el langt Forslag, om hvor­ ledes han tænkte sig Akademiet omordnet, direkte til Kronprins Frederik (F. VI), der dengang førte Regeringen paa Kongens Vegne. Kronprinsen havde dog paa den Tid endnu ikke skænket Flaaden sin særlige Opmærksomhed, saa W. opnaaede kun til Dels, hvad han ønskede, men muligt har hans varme Indlæg for Sagen gjort sit til, at Kronprinsen senere omfattede baade Akademiet og Flaaden med saa stor Interesse. Om W.s literære Virksomhed kan med Rette siges, at den har strakt sig fra Vuggen til Graven, hans Dagbog gaar nemlig til­ bage til 1734 (han var da 2 Aar), og hans sidste Skrift udkom 1821, samme Aar som han døde. VV. var en meget ilitlig Skribent, men det maa antages, at en stor Del af hans Arbejder aldrig ere naaede længere end til Skrivebordsskuffen; det der foreligger trykt er ihvert Fald ikke overvældende, og i det følgende vil jeg for­ søge i store Træk at gengive hans Skrifter i den Rækkefølge, hvori de udkom, samt Anmeldelse og Kritik af de vigtigste af dem.

•-----------4 « s r

Brudstykker a f Admiral Winterfeldts efterladte Dagbog.

I. Da jeg omtrent var 2 Aar gammel, havde jeg Børnekopperne, hvoraf jeg uden Tvivl har faaet mine svage Øjne, som ikke altid ville staae mig bi. Jeg lod hele Tiden i min Barndom see en synderlig Inclination til Søe-Etaten, skjøndt jeg neppe vidste, at den var til. Jeg havde en hel Flaade af Papiir, og mit største Skib var en Træskoe, hvilket sidste jeg gjerne vilde miste, naar det kun tjente til det almindelige Bedste; thi jeg havde hørt for­ tælle, at Papiir blev gjort af gamle Klude, og at der i Sjælland var en Papiir-Mølle. Jeg ladede da denne min Træskoe med alle de Klude, baade af Linned og Uldent, som jeg kunde faae fat paa, udpyntede i Fløyels Klæder en Styrmand, som skulde fare med Skibet, og da dette var eqviperet og havde faaet en Mast med 3 Bardoner, en for, en agter og en ved hver Side (anden Slags Takkelage forstod jeg ikke) saa vilde jeg sætte det i Rendestenen, naar det engang havde regnet stærkt; og da Rendestenen løb ud i Søen, haabede jeg, at Skibet nok skulde kunne gaae den rette Gours til Papiir-Møllen, hvor Folk skulde blive forundrede og glade over den Skat, som de tik, uden at vide hvorfra den kom. Jeg turde vel ikke aabenbare dette mit Forsæt for Nogen, af Frygt for at blive udleet; men det kildrede mig ret i Sindet, hvergang jeg forestillede mig, hvorledes jeg skulde surprenere disse Godt-Folk. Om denne Expedition gik for sig eller ikke, kan jeg dog ei erindre. Saasom jeg var eneste Barn, havde jeg ingen Børn at lege med, men jeg maalte altid spørge og svare mig selv, hvorved jeg

vandi dette, at jeg fik Svar, som var efter mit Hoved. Imidlertid kom jeg derved i saadan en Vane med at snakke med mig selv, at jeg siden ikke har kunnet vænne mig af dermed. Sidst i Aaret 1739 reiste mine Forældre (il Hamborg, for at hente en Arv efter den afdøde Hertuginde af Franlzhagen, som var en Faster til min Fader, hvorved dog ikke meget var at hente. Jeg kom imidlertid til Skanderborg hos Oberstinde Brok- dorff. I Aarhus begyndte jeg at lære Latin, men det varede ikke længe; thi den 21de August 1741 døde min Fader af den der i Byen grasserende smitsomme Syge Sprinkler, hvorpaa min Moder, da hun nu var bleven Enke, log ud paa Landet. Imod Udgangen af Aaret 1742 kom jeg til Kjøbenhavn for at være Page hos hendes Durchlauchtighed Grevinde Reventlow, født Prindsesse af Piøen, hos hvem jeg forblev i 2 J/4 Aar, nemlig til Foraaret af 1745. I samme Sommer, medens Flaaden ved Kjøbenhavn var ude, blev jeg virkelig Søe-Cadel og gjorde 1748 min første Reise med Briggen Dokken til Danzig, hvor jeg forblev i 8 Dage. 1749 var jeg alter commanderet om Bord i Fregatten Dokken, der var med i den Escadre, som bragte Kongen til Norge. De øvrige Skibe vare Orlogsskibene Oldenborg, Delmenhorst og Neldehladet, under Commando af Admiral Rosenpalm. Hans Majestæt var paa Oldenborg, og kom Ombord ved Fladestrand og gik i Land ved Laurvigen, hvor ban atter kom ombord; paa Hjemreisen gik ban i Land ved Kronborg. Den 20de Octbr. 1753 blev jeg udnævnt til Second-Lieutenant. Den 30te Januar, som var Prindsesse Lovises Fødselsdag, fik Capitain Fischer Ordre at commandere Fregatten Christiansborg og Capitain-Lieutn. Fontenay Fregatten Dokken, hvilke begge skulde til Vestindien, og jeg fik Ordre til at fare med Fregatten Christiansborg, der afseilede fra Kjøbenhavn den 2den Mai og ankrede den 28de Juli i St. Thomas Havn. Om Eftermiddagen kom adskillige Fremmede ombord til os, hvilke alle vare enige deri, at Landet var meget usundt. Vi svarede dem, at vi nok skulde tage os i Agt; thi vi vilde føre et ordentlig Levnet. De sagde, at det var just den rette Maade til at blive syg; da derimod de, som drak og svirede dygtigt, stod sig bedst; dog maatte ogsaa de alligevel udstaae en Sygdom aarligt. Vi gjaettede, at den Ene maatte være en Doctor, som førte Ordet saameget, og som vilde give os falske Raad for at vi skulde blive syge, eller en Værts­ husholder, som vilde have os til at fortære brav. Vi fik ogsaa

slrax efter at vide, at vi ikke havde taget fejl, thi den Ene var en Chirnrg, den Anden en Procurator, og den Tredie en Værts­ husholder, af hvilken Aarsag vi ei heller reflecterede meget paa hvad de havde yttret. 1 Begyndelsen af November var jeg meget syg, og da Muligheden af at døe (helst i disse Lande, hvor det er saa snart hestilt) faldt mig strax i Tankerne, saa tog jeg den Beslutning, hvor faa Kræfter jeg end havde, at skrive et Brev til Geheimeraad Flolstein, vor Over Krigs-Secretair ved Søe-Etaten og erindre ham deri om det, jeg havde begjæret af ham, da vi gik ud, nemlig at søge Kongen om at bevise mig den Naade, at betale min Gæld. hvis mit Gods ei strækkede. Jeg forseglede det og gjemte det i min Kiste for at det, hvis jeg døde kunde blive ham leveret. Vi tik der den græsselige Historie at høre om Lissabon og andre portugisiske Slæder, som havde laget Skade ved Jordskjælvet, og hvorved 22000 Mennesker vare omkomne. Jeg erindrede mig det Stød af Jordskjælv, som vi mærkede den 1ste November 1755 i St. Thomas, noget efter Kl. 5 om Efter­ middagen. Vandet steg op paa Veien som løber langs Stranden, og faldt igjen saa hastigt, at Fiskene ei kunde følge, men blev liggende løse paa Strandbredden; delte var Tilfældet adskillige Gange, det var just samme Dag da Lissabon følte Jordskjælvet, men omtrent 12 Timer tidligere, og langt stærkere, thi hos os skete der ingen Skade. II. Under vort Ophold i Vestindien havde vi mistet endeel Folk, ialt 25 Mand, og Fregatten Dokken havde omtrent mistet 30 Mand. Antallet af Besætningen paa Fortet var ogsaa smeltet betydeligt sammen: kun meget faa af de Soldater, vi overbragte vare endnu i Live, og de vare mueligt døde alle, hvis ikke en Forandring i Begravelses-Maaden, var bleven gjort, ifølge hvilken, istedet for at der i Førstningen, ligesom i Kjøbenhavn, marscherede en Commando Soldater med Gevæhrer, for at give 3de Salver over Liget, og det i den varmeste Tid Kl. 11 om Formiddagen, nu kun fulgte saa mange med, som vare fornødne for at begrave den Døde og istedet for den Honneur af 3 Salver blev kun givet et Kanonskud fra Fortet. Søe-Officiererne havde ikke Aarsag til at klage over Stedets Usundhed, da vi levede alle temmelig

uordentligt, og befandt os dog meget vel. Næsten enhver Familie gjorde et Bal eller Gjæstebud for os, undertiden havde vi 3 og 4 Indbydelser til en Dag, ogdandsede næsten hver Aften, til Klokken 2, 3 om Natten. Man kan heraf see, at Indvaanerne vare meget artige mod os, men jeg gad dog .ikke leve med dem for stedse. — Den 30te Mai 1756 om Aftenen kom vi til Ankers paa Kjøben­ havns Rhed. For kort Tid siden, da Garden til Hest, som skulde have Vagt, vilde ride over Holmens Bro, til Slottet, gik Broen i Stykker, og endeel Gardere mistede Livet. Gud har da be­ synderlige!) holdt sin Haand over Kongen, som tilligemed Dron­ ningen kjørte Aftenen i Forvejen over Broen. — Den 3die April 1760 fik jeg Ordre til at fare med Fregatten Wildmanden som Næstkommanderende, under Capitain Kriegers Commando. — Paa denne Reise blev jeg overbeviist om, at det er et urigtigt Ord­ sprog, at naar man er Kulien forbi, saa har man Laas for Katte­ gattet. — Den 3die December 1760 fik jeg Ordre at fare med Orlogsskibet Grønland, førende 50 Kanoner, under Kapitain Fischers Commando. Et Selskab af Lærde, bestemte til at reise til Arabien, Egypten og Palæstina, skal vi efter Ordre tage ombord og landsætte i Constantinopel; men De tage mærkeligt Feil, som troe, at Orlogsskibet er udrustet alene for at seile med dem til Levanten; de maa enten troe, at denne Arabiske Expedilion er af overmaade stor Vigtighed, eller og kjende de ikke noget til hvad et Orlogsskib koster at bolde i Søen. Orlogsskibet Grønland lettede og gik under Seil den 7de Januar 1761 fra Kjøbenhavn; 3de Gange lettede Skibet fra Helsingørs Rhed og tvende Gange var det endog forbi Skagen, men maatte stedse formedelst Storm af N. VV. gaae tilbage til Helsingøer, først den 12te Marts passerede det Skagen for 3die Gang, og Dagen efter Lindersnæss, hvorpaa det gik norden om England og passerede Gibraltar den 24de April. Den 13de Mai kom vi til Ankers ved Marseille, hvorfra vi efter 20 Dages Ophold afseilede, tilligemed 3 danske Coffardie-Skibe, som skal gaae til Levanten under vores Convoy. Den danske Agent og Consul paa Maltha, Joseph Habeln, som har reist i Frankerig tilligemed Capitain Laub, hvilken har været i fransk Tjeneste, og der var bleven fangen af Engellænderne, men frigiven paa sin Parol, gik med os til Maltha, hvor han, ifølge Ordre fra Danmark, skulde begive sig ben, for at gaae til Søes med Galleierne der. Den 14de Juni løb vi ind i den store Havn ved la Valetta paa Maltha.

III. Maltha er el behageligt og seeværdigt Sted, kun ikke af de frugtbareste, saasom hele Øen næsten ikke bestaaer af andet end af en kalkagtig Steen; men ved det yndige Klima, ved at hente Jord fra Sicilien og ved Flid frembringes der de herligste Frugter, saasom Appelsiner, Figner og især Pommeranlzer. Dagen efter vor Ankomst til Øen havde alle Officierer og Cadelter forladt Skibet, undtagen de Vagthavende, for at gjøre Opvartning hos Stormesteren, som modtog os i sit Palais. Da vi kom ind i Salen, hvor han gav os Audience og havde hilset, salte lian sin Hat paa Hovedet, hvilket Commandeur-Capt. Fischer ligeledes gjorde. Syv af hans Eqvipager førte os til Palaiet og tilbage igen. Om Eftermiddagen havde vi igjen nogle af hans Equipager til vor Disposition, med hvilke vi kjørte ud paa Landet for at see Gitta Vechia. Vi stege ud ved den berømte Pauli Hule, som ligger lige udenfor Cilta Vechia og omtrent 2 Mile fra Valetta. Apostelen Paulus siges at have opholdt sig der i den Vinter han var paa Maltha. Oven over Hulen er hygget en meget smuk Kirke, fra hvilken man gaaer ned i samme, og hvor Apostelens Statue staaer i Marmor. Jorden er hvid, blød og kalkagtig: der gjøres Krukker og andet Pottemagerarbeide af den. Mallheserne sige at Vand eller Viin, som har staaet i slige Krukker, er godt at drikke, naar man skulde have faael Gift, eller var bleven hidt eller stukken af noget giftigt Dyr, saavelsom og for Feher, og adskillige andre Sygdomme. Men man maa da vel anbefale sig til Apostelen Paulus og have en stærk Troe dertil, da det ellers neppe er nogen Lægedom. En anden underlig Ting, som bliver paastaaet, er, at naar man bort­ tager nok saa megen Jord af Hulen, skal man dog Dagen efter ikke savne den. — Overalt paa Mallha tindes et Slags Stene, hvoral nogle havde Lighed med Slange-Øjne og andre med Slange- Tunger, om hvilke der siges, al de have været Øine og Tunger al de Slanger, som i Apostelens Tid vare paa Øen og bleve for­ vandlede til Stene ved det, at Apostelen forbandede alle da­ værende giftige Dyr, saa at der siden den Tid ingen har kunnet opholde sig paa Øen. Man har og den Mening der, at disse Stene har den samme Egenskab, som forbemeldte Jord, hvorfor Øjnene bæres i Ringe, indfattede saaledes, at Stenene berøre Huden; Tungerne hænges i et Halshaand ned paa Brystet. Ikke langt fra St. Pauli Hule gaaer en Trappe ned til en Souterrain eller

Catacombe, som Nogle kalde en underjordisk Bye. Der er nem­ lig Gange udlmggede i den bløde Steen, hvilke have Udseende af hvælvede Kjeldere med Piller imellem. Paa Siderne af Gangene ere Ophøininger med fiirkanlede, aflange Rum, af saadan Størrelse, al et fuldvoxent Menneske kan ligge i dem; andre ere mindre til halvvoxne Børn. Man paastaaer, at Gangene have i fordums Dage naaet til Valetta, men al de ere bievne tilmurede, fordi nogle Mennesker der ere gaaet ind i dem uden Veivisere, have forvildet sig, og saaledes ere hievne borte. En Person, som hørte til Stedet, gik ned med, men vi fik hver et tændt Lys i Haanden. Om disse Ganges Brug i forrige Tider ere adskillige Meninger; nogle sige, at de have været de Christnes Tilflugtssted i de Tider Saracenerne havde saamegen Overhaand i Middelhavet, og atter andre mene, at de ere ældre, og have været de første Indbyggeres almindelige Boliger. Derfra gik vi til Gitta Vechia, som er en liden men vakker Bye, der har en meget smuk Cathedral-Kirke, som kaldes Si. Paulus, ligesom den ved Hulen. Ved Opgangen til Chorel i samme Kirke, ere tvende udmærkede Sæder, et paa hver Side, det eene for Stormesteren, det andet for Biskoppen. Stedet, hvor Puhlins (som da Paulus var paa Øen, var den øversle Mand) skal være begravet, sees ved det store Alter.------- Der blev os ogsaa viist et Malerie af en Mand til Hest, som de kaldte Vindex Insnlæ*) og sagde, maaske for at sige os en Artighed, al del var vor Landsmand; de gjorde ham til en norsk Greve; men det skal være den normaniske Roger, som med Titel af Greve kom til at herske over Sicilien og erobrede Maltha fra Saracenerne. Efterat have besøgt nogle Mnnkeklostere, loge vi tilbage til Valetta igjen. Langs med Veien løber en Aqnaduct, som lader Vandel løbe ind til Byen. Staden Valetta er vel saa smuk efter min Mening, men ei saa stor som Marseille, undtagen man regner de derhos liggende Byer Floriana, il Borgo eller Citta Vieloriosa, Bormola og Isola, della Senglia, hvilke med Valetta udgjøre saa godt som kun een Bye, da vil Forskjellen ei være stor. Fæstningsværkerne ere stærke deels af Naturen, deels ved Kunst, og paa sine Steder mider Voldene ere Magaziner, hvori haves Formad af Proviant, i Tilfælde af Beleirings Tid. Ordenens Kirke, som kaldes St. Johannes, er stor og eier en Mængde Rigdomme, den holdes for al være den rigeste i Verden,

*) Øens Beskytter.

næst den i St. Lorelto, li vor det berømte Marie Billede staaer. Hvælvingen er ypperligt malet og Gulvet bestaaer næsten blot af Marmor-Ltgstene. Lige for Choret hang en Lysekrone af Sølvf større end nogen af dem, jeg endnu har seet af Messsing, den skal være foræret til Kirken af de forrige Stormestere, og have kostet 30,000 Daler. Stormesteren pleier lil visse Tider at gjøre Foræringer til Kirken, men kun af den halve Værdie som denne Lysekrone var af. 1 et lidet Kapel, ved Siden af det store Altar, var en Lampe, som tilligemed Kjæden, hvori den hang, var af Gnid, hvilket veiede ialt 300 Pund. Overalt sees intet andet, end hvad kostbart er, især i nogle Kamre, i hvilke Kirkens Skatte, Reliquier og endeel Prydelser forvares; allene Værdien af endeel Bispe-Huer, hvoraf nogle ere saa tunge af Gnid og Ædelstene, at de, som skulle bære dem, maae have stærke Halse, beløber sig lil en høist betydelig Summa. Blandt disse er en Hue, som holdes uskatteerlig, blot for een Stens Skyld, for hvilken en Jøde skal have bliden 15000 .Piastere. Der gjemmes ogsaa prægtige Tavler til at sætte for Alteret, tilligemed en Sol af Gnid, og af saa flint Arbejde, at det seer ud som de fineste Kniplinger; den forekom mig at være 3 Qvarteer i Diameter og bruges i Proces­ sionen, naar Iloslien ombæres. Ligeledes blev os foreviist en Sølvpenge, der var een af de 30, som Judas solgte vor Frelser for. Af de forrige Stormesteres Epithaphier sees en heel Deel inde i Kirken, og endskjøndt de alle ere godt udarbeidede, er der dog et i Besynderlighed, hvorpaa der sidder tvende bagbundne Moluer af sort Marmor, som er el fortræffeligt Billedhuggerarbeide. Under Kirken i Kjælderen staaer endeel Marmor-Ligkister, hvori Stormestere og nogle Riddere ligger begravne. Væggene baade i denne Kirke saavelsom i Gathedral-Kirken i Citta Vechia og i Si. Pauls Kirke ved Grotten vare behængte med skjønne og kost­ bare Tapeter, hvilke dog kun blive brugte lil store Høitider. Nogle af vore Landsmænd syntes, al al den Kostbarhed var ilde an­ vendt; men vi var ikke alle af den Mening; jeg for min Part, hvorvel jeg ikke er Gatholsk, og er forvisset om, at den sande Gudsfrygt bestaaer ikke i del Udvortes, maa dog lilstaae, al prægtige Kirker behage mig. Langt fra er det min Mening, at all det Gnid og Sølv man kan skrabe sammen, skulde anvendes dertil; jeg mener blot, al det er usømmeligt al pryde og zire sine egne Huse som Slotte og at lade Guds Huus forfalde og ligne den fattigste Hytte.

IV. Hospitalet paa Mallha forsømte jeg al faae at see, men Hr. Tybring, Skibs-Præst, bar fortalt mig endeel af Indretningen. Det er egentligen for Maltheser-Ridderne, men modtager dog ogsaa andre Folk. Paa begge Siderne i Værelserne staae Senge med Omhænge, og ved hver Seng er en Tavle, hvorpaa Doctoren an- tegner hvad Sj)ise Patienten skal have. Drikke og Spise-Karrene, saavelsom Skeer, Knive og Gafler vare af Sølv. For nærværende Tid 1701 er der 350 Syge, men der kan modtages mange flere. Der var og et Opfostrings-Hims, paa hvis Mimr er et Hul som et lidet Vin­ due, i hvilket der er en opstaaende himl Rulle, som kan dreies rundt, og er saa stor, at den opfylder Hullet; den er aaben paa den ene Side ligesom et Skilderhuus. Naar nogen vil bave et Barn ind i Huset, lægge de det i denne Rulle, hvis aabue Side vender ud ad, og dreie derpaa Rullen om, saa lage Folkene i Huset imod Barnet, uden at have seet hvem der har bragt det.-------Det Malthesiske Flag er næsten ligt del danske; Forskjellen er kim, at i Maltheser- Flaget skiller Korset Flaget i 4 lige Deele, derimod i det Danske staaer det paa 1/ 3 af Flagets Længde. Officiererne paa Orlogs­ skibene havde perlegraae Uniformer med røde Opslager. Sol­ daternes ere forskellige; de, som gjøre Vagt hos Stormesteren, have røde Munderinger, af samme Farve er Stormesterens Liberie, hvorpaa der er Snorer med Kors og llalvmaaner i, eller det Malthesiske Vaaben. 1 den lille Have er en Øe, hvorpaa der er et Castel, som kaldes Emanuel; paa denne Øe er ogsaa Quarantaine- Indretningen, som efter Mallhesernes Sigende kan rumme 3000 Mand. Paa denne Øe ligger vor Landsmand, Commandeur Li'ilzow begraven, og over hans Grav paa en i Muren indsat hvid Marmor-Plade sees en lang latinsk Inskription.V. V. Commandeur-Capitain Fischer havde et forunderligt Besøg en Morgenstund af en Italiensk Marquis, som var Officiel" i Pavelig Tjeneste; han gav sig ud for en Dansk Adelsmand, og kaldte sig Baron af Lister. — Een af samme Marquis's Forfædre skal have beværtet salig Kong Frederik den 4de paa hans udenlandske Reise i Rom, og derfor af samme Konge være bleven benaadet for sig og sine Efterkommere med bemeldte Titel. — Om Morge-

nen den 26de Juni 1761, passerede vi imellem Øerne Cerigo og Cerigollo og kom ind i Archipilago. — Den 13de Juli gik vi til Ankers, 1 Miil sønden for Tenedos, da vi ikke kunne stoppe Strømmen. Om Morgenen kom et Farloy fra Tenedos, med et Brev til Commandenren fra en Dansk Dragoman eller Tolk, som vor Minister i Konstantinopel Conferentsraad Gælder havde udsendt for at komme os i Møde. Han havde allerede ventet paa os i 2deMaaneder ved Dardanellerne. Dagen efter kom Dragomanen, hvis Navn var Paul Lorab, selv ombord fra Dardanellerne. Ministeren Gælder (efter hvis Betænkninger Commandenr Fischer havde faaet Ordre i visse Henseender at rette sig) var af den Mening, at det ikke var godt, al Orlogsskibet kom til Constantinopel af følgende Grunde: 1) fordi der var Pest; 2) fordi Tyrkerne paastaae større Æres- beviisninger, naar man ikke er i noget særdeles Ærinde til Porten, end nogen Nation, uden Skam for sit Flag, kan beqvenmie sig til at give; 3) ere Orlogsskibene ei synderlig velkomne naar de ei med­ bringe Presenter til Sultanen. CofTardie-Skibet, som vi havde under Convoy, seilede derfor alene op til Constantinopel. Om Eftermiddagen kom en Aga ombord med el talrig Følge; han var en gammel meget riig Mand, en stor Deel af Tenedos var hans Eiendom, foruden store Besiddelser paa den Asiatiske Kyst; han lod sig hadere i den øverste Kahyt, hvor han var alene, med Viin og Sylleløy; hvorpaa han tog fra Borde igjen, uden at see sig videre om i Skihel, og lod sig sætte i Land ved Tenedos; ved hans Bortgang blev han saluteret med 9 Skud. En af Tyrkerne, som var i hans Følge, vilde ikke drikke Viin, end- skjøndt den blev ham buden, fordi det er imod Mahomets Lov; men han var derimod saa føielig, at han gabede, og lod saa megen Viin tyide i sig af en af Agaens Sønner, at han blev aldeles drukken inden han gik fra Bord. Mod Aften kom en Barque til Borde, og modtog det lærde Selskab, som vi havde med os, tilligemed deres Bagage for at bringe dem til Constan­ tinopel. Dette lærde Selskab bestod af 5 Personer, nemlig: Professor Haven, Sprogkyndig og Historiker, Professor Forskjel, Naturkyndig og Botaniker, lngenieur Lieutenant Niebuhr, Astro­ nom og Mathemaliker, Doctor Cramer, Medikus og Botaniker, Hr. Bauerfeind, en Maler. De fulgte alle med Skibet fra Kjøbenhavn, undtagen Professor von Haven, som formedelst sil svagelige Helbred ikke kunde taale

Uleilighederne af en Søetouer Vinter Dage, af hvilken Aarsag han reiste til Marseille og kom der til os. De fik, efter en forhen udvirket Tilladelse, en Matros af Skibets Besætning, som fulgte godvilligen med dem. — — Den 15de August kom vi til Ankers paa Smyrna Rhed; da vi kom opseilende saluterede de paa Rheden liggende Coffardie- Skibe, hvis Antal var temmelig stort, da der var for det meeste af alle Nationer. — Der er G Europæiske Consuler i Smyrna, og der er ingen Slæder, hvor Gonsulerne ere mere i Anseelse end i Tyrkiet, men i Særdeleshed i Smyrna; naar de gaae nogensteds hen i Ceremonie, gaae alletider nogle Dragomaner og Janitscharer foran; naar de komme paa Rheden blive de saluterede af alle Skibene. Byen er stor og bygget deels paa en Slette ved Søen og deels som et Amphitheater op ad et Bjerg, hvor man seer øverst oppe Mure af et gammelt Kastel hvilket formedelst Poly- carps Henrettelse som har fundet Sled der, er mærkværdigt; der drives en overmande stærk Handel i Smyrna, af hvilken Aarsag man finder mangeslags Folk der. — Hver Slags saasom Grækere, Armenianere, Tyrkere, Jøder og Europæere eller Franker, som de almindeligvis kaldes, have deres visse Quarlerer eller Dislricter hver for sig. — Europæerne hoe alle i en lang Gade, som derfor ogsaa kaldes Franke-Gaden. Den gaaer langs med Stranden, og de fleste paa den Side af Gaden som er nærmest Søen, saa deres Baggaarde og Pakhuse vender ud til Bolværker, ved hvilke Far­ tøjer kan lægge til. Husene i denne Frankegade ere paa lo Etager; den øverste gaaer et Stykke længere ud end den underste hvilket foraarsager, da Gaden er meget smal, at man mageligt kan springe tvært over Gaden, nemlig fra et Vindue i et Huns til et Andet. Tyrkerne beboe den Deel af Byen, som ligger paa Bjerget, fordi de have den Troe at, ifølge en Tradition, skal Smyrna engang forgaae ved Jordskjælv, og de mene at være sikkere paa Bjerget end nedenfor, isærdeleshed for Oversvømmelse som de formode vil blive Tilfældet, naar slig Naturbegivenhed skulde indtræffe.------- Der er vel næppe mange Slæder i Verden, hvor man lettere kan lære en heel Deel forskjellige Sprog end i Smyrna, da der er saa mange forskjellige Nationer samlede og som omgaaes saa meget med hverandre. Hollænderne ere dog nok den Nation, som taler de fleste Sprog; man hører i deres Selskaber Italiensk, Hollandsk, Engelsk og Fransk i hinanden, og blandt Levanterne som have givtet sig med dem, findes de,

som foruden bemeldte Sprog tale Tyrkisk og det almindelige Græske. — Religionsøvelsen er frie for alle, Katholikerne have endog Klostre. Særdeles vakkre forekom mig Tyrkernes Begravelsessteder, hvilke paa nogle faa nær, som ere oppe paa Bjerget, ere alle paa den østre Side af Byen, hvor den store Landevei gaaer ind i Asien. Der er store afdeelte Pladser som ere beplantede med Cypresser. Ved Enden af Gravene ere hvide Marmor-Stene op- reiste, dels med udhugne Turbaner ovenpaa og deels foruden med Inscriptioner. Disse hvide Stene mellem Cypresser er et herligt Syn. — Turbaner er ikke en Dragt, som alene bruges af Tyrkerne, men de hæres af de andre Levantiske Folk tillige, dog maae enhver ikke hære dem som lyster. Ingen uden Tyrker maae hære grønne eller røde, de grønne maae kun bæres, efter hvad man sagde mig, af dem, som stamme ned fra Mahomed eller af dem, som havde gjort Pillegrims- reiser til hans Grav. Den grønne Farve holdes i Særdeleshed i Agt hos Tyrkerne. Janitscharernes Turbaner ere mørkstribede, Grækernes og Armenianernes ere almideligen blaae. — Fruentim- mernes Dragt er eens blandt Grækerinder og Tyrkinder, de have begge et Klæde om Hovedet, som skjuler hele Ansigtet paa Øinene nær. Janitscharerne ere el nødvendigt Folk for at holde Styr paa Pøbelen, som er meget uforskammet, af hvilken Aarsag der er stedse nogle commanderede til Ambasadeurers, Ministrers og Consulers Tjeneste. — En Europæer vilde resiquere meget ved at gaae allene i det Tyrkiske Qvarteer. Man maae vel forundre sig over at en eneste Mand kan beskytte mange, men disse Janit- scharer ere i saadan Anseelse, at 100 Mand af Pøbelen løber sin Vei for een. — — En Mængde Frugter bringes daglig til Byen, i Særdeleshed Vand-Meloner og Vindruer; man sagde mig, der kom saadan en Mængde, at man gjerne kunde lade Orlogsskibet Grønland dermed; dog i den Henseende troer jeg at man tog Munden for fuld; der kommer en Slags Viin fra Øerne i Archipilagus, som kaldes Scopolis, hvilken mange finder be­ hagelig, men mig forekom den som Medicin. Heden er paa den Aarstid meget stærk, og vilde være utaalelig, hvis ikke der daglig indtraf Søevind, hvilken kjoler særdeles; om Natten er der næsten bestandig Landvind.

VI. Om Eftermiddagen Kl. 4 (i Okt, 1761) da vi vare omtrent 8 Mile sønden for Sardinien og seilede med Vinden Nord efter, kom en svær Seiler os imøde, for hvilken vi gjorde klart Skib. Kl. 6 passerede bemeldte Seiler os til Luvart; det var et engelsk Orlogsskib paa 84 Kanoner. Han boldt plat af, løb os agter om, og dreiede til i Læ af os. Da han passerede, praiede han og bad om Tilladelse at sende en Officier ombord, hvilket blev ham tilstaaet. Efter at bemeldte Officier havde gjort de almindelige Spørgsmaale, som Krydsere pleje at gjøre, og erholdt Svar derpaa, bad han Commandeur Fischer at blive liggende noget endnu, da han vilde gaae ombord og afgive Rapport, og tillige spørge, om hans Chef vilde have noget mere at vide, hvilket Commandeur Fischer lovede paa de Vilkaar, at han maatte skynde sig og ei komme til noget af vore Coffardieskibe, hvorpaa Lieutenanten tog fra Borde. Det engelske Skib heed Schrewsbury, ført af Kapitain Pallisser. Slrax efter saae vi et Fartøi, som salte af fra Orlogs­ skibet og roede hen mod vore tvende Coffardieskibe, nemlig Ga- liolen og Snouen, hvilke begge laae agter ud for os. Da vi laae opbrast, bakkede vi alle tre Mersseil, for at komme til al sakke, som var den korteste Maneuvre, der kunde gjøres, for at komme Skibene til Assistense, hvis del gjordes behov; men vi kunde ikke sakke hurtig nok, hvorved Farløiet blev borte for os, da det næsten var bleven aldeles mørkt. Paa samme Tid kom et andet engelsk Fartøi, med en Officier, og roede os agter om; det lod til, at han ogsaa vilde til Coffardieskibene; hvorpaa Commandeur Fischer raabte til ham og truede med at skyde paa ham, hvis han ikke forandrede Cours. Noget efter kom de tvende Coffardie­ skibe, opseilende til Luvart af os. Commandeuren bebreidede dem, al de ikke før havde søgt at komme paa deres Post, og forbød dem at give deres Documenter fra sig, og at lade Frem­ mede komme ombord; tillige befalede han dem, at hvis nogen skulde forsøge derpaa, da at afværge det saa meget som muligt, og ved Signal give ham del tilkjende. De svarede, at de Engelske allerede havde været ombord og fralaget dem deres Documenter. — Lieutenant Briand blev derpaa sendt ombord paa del engelske Orlogsskib, for at spørge Capitaiuen, hvorfor han havde sat et Fartøi ombord i Coffardieskibene, og med hvad Ret han havde frataget dem deres Papirer. Capitain Pallisser had Lieutenant Briand at blive, da han just var ifærd med at skrive et Brev til

Commandeuren, som vilde indeholde Svar paa de gjorte Spørgs- maale; men da Lieutenant Briand saae at et Farløi blev stærkt bemandet og armeret, spurgte ban, hvad det skulde betyde. Man erholdt til Svar, at et af Skibene skulde besættes, hvorfor ban ikke vilde blive efter Svaret, men gik strax fra Borde og meldte Commandeur Fischer det Passerede. I det samme saae vi Snouen, som var noget forud for os al bolde af og ligge i Læ af del en­ gelske Skib, hvoraf vi strax bleve overbeviste om, at det rnaatte være erobret, endskjøndt hverken Skipperen havde givet os noget tilkjende ved Signal, eller vi havde bemærket Fartøiet, som havde taget det. Da vi kom opbrast, kunde vi ikke hastigt nok komme til al skyde Fart, for at afskjære Snouen, og forhindre at den laae sig under Schrewsbury’s Kanoner, hvorfor Commandeuren befalede, at der skulde skydes et skarpt Skud efter den; men da vi laae i Affalding kunne vi ikke baxe saameget som behøvedes, saa at der ei heller blev noget af. Det omtalte Brev, som Lieute­ nant Briand skulde have haft med sig, blev sendt ombord med en engelsk Officier. Indholdet var, at Capitain Pallisser meenle, at ban ikke havde gjort andet, end hvad der var tilladt som Krydser i Krigstid. Kl. 10 kaldte Commandeuren Olficierne sam­ men og boldt Krigsraad; ban foreviste os den Kongl. Instrux; det blev bestemt, at en Officier for det første skulle sendes om­ bord til Capitain Pallisser for at tilbagefordre Galiotens og Snouens Papirer. Lienlenanl Juel blev sendt ombord; da ban kom tilbage, meldte ban Commandeuren, at Capilainen havde svaret, at hvad Galioten angik, da vilde ban nok tilbagelevere Papirerne, men angaaende Snouen kunde ban ikke give noget bestemt Svar, før­ end ban havde gjennemlæst dens Papirer, og iilføiede, al ban ikke havde taget Snouen som en Priis, men alene besat den indtil videre. — Straks eller sendte Capitain Pallisser Galiotens Papirer ombord, tilligemed et Brev til Commandeur Fischer, hvori ban tilkjendegav ham, al ban agtede at beholde Snouen, og anførte, at ban meente, at han havde Ret dertil, ifølge de Tractater, der vare sluttede mellem England og Danmark. Krigsraadet blev samlet for at bestemme hvad der skulde gjøres; der var ingen Post i Instruxen, som nøie passede til denne Omstændighed; Be­ falingen lød paa al forsvare Convoien, men lier handledes ikke om at forsvare, men al angribe og tilbageerobre. Vi vilde gjerne have Snouen igjen; men der var ingen Rimelighed i at del kunde skee. Med Magt kunne vi intet udrette, da det engelske Skib var paa 84 og

vi kun paa 50 Kanoner, og ved Underhandling havde vi ei heller faaet udrettet mere; af hvilken Aarsag det blev besluttet, at lade den Steen ligge, som ikke kunde lettes, og bestræbe os for at forsvare de tvende Skibe, vi endnu havde tilbage. Vi bleve lig­ gende paa Siden at hinanden til Kl. 3, da vi satte Seil til og hver styrede sin Gours. — Jeg kan ikke nægte at jeg holder mere af Fred end Ufred, men i dette Tilfælde er jeg dog af den Me­ ning at vi burde have vovet en liden Dyst med del engelske Or­ logsskib, ihvorvel der var intet andet for os at hente, end blodige Pander. Der blev ogsaa ventileret derom i Krigsraadet; men det som var vort Ønske med, var vor Pligt imod, og følgelig blev der intet af den Sag. Jeg ønskede oprigtigt, da Snouen var taget, og endnu laae paa Siden af os (skjøndt jeg tilslaaer, at Ønsket var ikke fornuf­ tigt, ei beller turde jeg tale derom af Frygt for at blive anseet for en en Praler) at Kapitain Pallisser ogsaa maatte have faaet isinde at tage et af de andre tvende Coffardieskibe, og at bemeldte Skib i saa Fald vilde iagttage sin Skyldighed, med at give os Advarsel derom, thi saa havde ban været Angriberen, vi derimod Forsvareren, og hvordan end Udfaldet var blevet, saa havde In- struxen været til vor Fordeel; men det skulde nu ikke saa være. Mærkeligt er det, at alle Omstændigheder havde ligesom for­ enet sig om, at vi ikke kunne forhindre, hvad der passerede. — Mørket faldt paa, Skipperen opfyldte ikke sin Pligt som ban burde; vi kunne ikke komme til at skyde efter Snouen, og livad der meest bidrog til den uheldige Sag var, at da Lieutenant Briand gik fra Borde af det engelske Orlogsskib for al meddele Corn- mandeur Fischer, at en armeret Slup skulde ombord paa et Skib, vilde ban roe foran om Orlogsskibet, men i det samme braste det fuldt og faldt af. Lieutenant Briand, som næsten var kommen forud, maatte lade sig sakke og gaae agter om. Hvor liden den Tid end var, som blev spildt, var det dog nok for at Capitain Pallisser kunde fuldføre sil Forsæt, forinden Commandeuren blev underrettet derom. Vi løbe ind til Cagliari og ankrede om Afte­ nen paa Rheden. Strax efter gik det engelske Orlogsskib Glouchester paa 50 Kanoner under Seil derfra. I Forbiseilingen praiede han os og spurgte om vi havde seet noget til Orlogsskibet Scbrevvsbury. Jeg tænkte ved mig selv, Jo, vi kan ikke sige andet. — — Den følgende Formiddag var Lieutenant Juel og Lieutenant Kofoed om­ bord paa Galiolen, for at tage endelig og skriftlig Erklæring af

Skipperen over, hvorfor lian, forleden Aften da det engelske Or­ logsskib var hos os, gav sine Documenter fra sig og ikke havde adlydt sit Signal-Brev, sin Instrnx og de ham ofte givne Paa- mindelser, og Undskyldningen blev, at han var bleven narret og forbløffet. Den 7 de December, just som vi vare seilTærdige til, ifølge ankommen Ordre, igjen al gaae ind i Levanten og alene ventede paa Posten saavelsom paa nogle Regninger fra Consnlen, fik Commandenr-Capilain Fischer Befaling, til at levere Comman- doen over Skibet til Kapitain-Lientenant Hans Arenfeldt, som var Næstcommanderende ombord, og at reise hjem til Kjøbenbavn, for at forsvare sin den 7 de October sidstleden brugte Opførsel, da Snonen blev borttagen. Vor Afseiling blev derover opsat. Den 12te log Commandenr Fischer fra Borde til Marseille, for at reise over Land til Kjøbenbavn, og erholdt Olficierernes skriftlige Beretninger om hvorledes Alt var gaaet til, saa vidt de havde seet, samt Udlog af Journalen og Andel, som kunde tjene til Oplysning i den Sag, ban var hjemkaldt for. — Til den Under­ retning jeg gav, hvilken ikke er af synderlig Vigtighed, efterdi min Post var paa underste Batterie, hvor jeg ikke kunde see Alt hvad som skete, føiede jeg et Forsvar for mig selv, hvortil jeg er bleven foranlediget af en, i Capitain-Lieutenant Arenfeldts be­ komne Ordre at imodlage Skibets Commando, anført Punkt, som, om just ikke ganske dadler vort, i det i omtalte Begivenhed om­ bord holdte Skibs eller Krigs-Raad, fattede Beslutning, saa dog giver noget nær tilkjende, at Admiralitetet tvivler paa, at vi have gjort Ret.

Oversigt over Winterfeldts Forfattervirksomhed samt Anmeldelse og Kritik a f hans Skrifter.

Adskillige Tanker, som Skrivefrilieden har givet Anledning til. Kjøbenliavn 1771.

Som Følge af Trykkefrihedens Indførelse fremkom der et Utal af Skrifter, der kritiserede alt bestaaende, hvadenten det var godt eller daarligt, og ganske særligt gik det en Tid ud over Gejstlig­ heden og Officerstanden. Et af disse Skrifter beskylder Præsterne for utilbørlig Nærighed, Mandel med de hellige Handlinger m. m. og fordrer en Del gejstlige Embeder afskaffede og en Nedsættelse af Indtægterne for de øvrige. — Et andet Skrift log Parti for Præsterne, men kun for med desto større Kraft at kaste sig over Officererne, som efter Forfatterens Mening burde afskaffes, da de ikke gør mindste Nytte, men kun ligger Staten til Byrde, foraa r- sager højere Skatter o. s. v. W .’s Bog er el Indlæg i denne Stiid, og han tager baade Gejstligheden og Officerstanden varmt i Forsvar. Han har bragt i Erfaring, at ved de store Kirker i Hovedstaden ere Præsierne ofte overlæssede med Arbejde, saa at man istedet for at afskaffe Præsteembeder snarere burde oprette nogle ny. Han foreslaar endvidere, at den Skik, at betale Præsten for Bryllup, Barndaab og Begravelse, afskaffes; til Gengæld kunde der paalignes en Skat, som væsentlig kom Præsterne tilgode, og hvis man samtidig regulerede Lønnen for alle gejstlige Embeder, tror han, at de fleste Klager over Præsterne vilde ophøre. At sammenligne Præster med Officerer, som forsøgt i et af Skrifterne, kan W. gaa med til med Hensyn til Nytten, thi han mener, at begge ere uundvær­ lige, men naar Talen bliver om Lønnen, hører Ligningen op, idet (forudsat ens Løn) en Præst ikke tilnærmelsesvis behøver saame- get til Klæder som en Officer og for Størstedelen bo paa Landet