591167006

sorg ved Understøttelse, Medicin, Cuur og Pleje, hvorom de lige med andre Fattige kunne gjøre sig Haab. Det forventes endog at de, som værdige Trængende fortrinligen ville nyde godt af Fattigvæsenets vel- gjørende Omhue. Men dersom Nogens Forfatning skulde vorde saa slet, at samme ikke kunde blive i Stiftelsen, have Stiftelsens Bestyrere at be­ stræbe sig for, ved Forestilling til vedkommende Authoriteter, at udvirke, at en Saadan maatte vorde indlemmet enten i Vartov eller i det alminde­ lige Hospital for at faae et skikkeligt Opholdssted i sin Alderdom og hjelpeløse Tilstand. § 8. Dersom Sygdom eller Svaghed skulde sætte nogen af Beboerne saa- ledes tilbage, at samme højligen trængte til Understøttelse, og at den af Fattigvæsenet ej saa hastigen kunde erholdes, maa det være Stiftelsens Bestyrere tilladt at komme en Saadan til Hjælp med Penge eller Penges Værd, hvilket for en enkelt Familie ikke maa overstige 8 eller 10 Rdlr, og skulde Flere befinde sig i en ligesaa ulykkelig Tilstand, maa det der gives dem Tilhobe ej beløbe sig til mere end 40 Rdlr. for Aaret. Dog bør hermed sparsomt forholdes, og saavel Billighed som Cassens Behold­ ning spørges til raads. § 9. Pensionen, som bevilges, er fastsat til 40 Rdlr. for Aaret. Den er fortrinligen bestemt til Enker efter Haandværksmestere, som have gjort Mesterstykker, og hørt til et eller andet af de almeennyttige Haandværks- lauge; deels fordi det er sjeldent, at en Haandværksmester er i Stand til at fortjene sig saa meget, at hans Enke kan leve, som en hæderlig Borgerkone, utrængt efter hans Død; deels ogsaa fordi der er ingen særdeles Casse, hvoraf slige Enker kunne haabe at nyde Pension. Og da Hovedhensigten med denne Indretning er, at forskaffe værdige gamle Enker blidere Dage i deres Alderdom, saa maa Pensionen ikke nedsættes for at tildeles Flere. § io. De, som antages til at nyde Pension, maae, som meldt, fornemmeligen vælges iblandt gamle uformuende Laugsmesteres Enker, hvilke a) ej mere kunne tilfulde ernære sig selv, og ingen klækkelig Under­ støttelse have andensteds fra; b) stedse have ført et anstændigt og skikkeligt Levnet, og altid have havt et godt Navn og Rygte; c'l have levet i et christeligt og forligeligt Ægteskab, eller dog saaledes, at ingen gyldig Aarsag til Misforstaaelse har været paa deres Side; d) og har nogen tillige udmærket sig ved god Børneopdragelse, og der­ ved bidraget til at give Staten nyttige Borgere, da bør saadanne have Fortrinet. § 11 . Men da en Pensionssøgendes Opførsel og Trang ej altid er noksom bekjendt, og Velynderes Anbefalinger kunde lede til Partiskhed, saa bør