591167006

Lov lil at fortvivle; Danmark vil sikkert endnu engang blive en lykkelig Stat, og ban raader derfor de Unge til at se Tiden an, det vilde ikke være sømmeligt, at lade deres Kundskaber og Evner komme fremmede Stater tilgode, saalænge Fædrelandet havde Brug for dem. Han slutter: „Krigeren bør være modig og kiek; men Hellen sømmer det at være standhaftig i Modgang. Hør ikk*e efter fusentasliske eller overilende Raadgivere; Ihi naar Sindet er oprørt, saa hverken seer man ret eller dømmer rel.“ J. B. Winterfeldt. Winterfeldt om „Dagens Moral1 1807. W. omtaler her en Samtale ban for ca. 40 Aar tilbage havde i et Selskab; Talen drejede sig om Syriens Historie efter del græske Monarkis Adsplittelse. En af Selskabet sagde i den An­ ledning, at saadanne Grusomheder, som da bleve begaaede, vare utænkelige nu paa Grund af den tiltagende almindelige Oplysning, W. svarede hertil: al dersom den kristelige Religion blev ved at aftage saaledes, som den bar begyndt, saa vilde vi snart faa de samme eller lignende Grusomheder igen. Denne Spaadom er opfyldt. — Siden Begyndelsen af den franske Slats Omstyrtning er der begaaet saa mange Uretfærdigheder og Grusomheder, at deu gamle Historie er stillet belt i Skygge derved. Man bør dog være retfærdig og ikke kaste Skylden hverken paa Englændere eller Franskmænd i Særdeleshed, tbi bele Menneskeheden er sunken dybt i moralsk Fordærvelse. Hovedindholdet af den kristelige Moral er som bekendt: „Elsk Gud over alt, og din Næsle som dig selv“ . Den sunde Fornuft bifalder denne Lærdom, som nu anses for gammeldags og ikke passende for Nutidens oplyste Mennesker. Dagens Moral lyder nu saaledes: „Elsk dig selv overalt, bryd dig ikke om Gud og lad det gaae med din Næste som det kan“ . Efter denne Moral handler Stat imod Stat, Folk imod Folk, Mand imod Mand, og man kan næsten sige, Ven imod Ven. W. tvivler ikke om, at der jo endnu tindes mange ærlige og retsindige Mennesker, men de have ingen Indflydelse mere, deres Stemmer overdøves af Mængden; han slutter med følgende: