591167006

den Ensidighed, hvormed han lil Tider behandler forskellige Spørgs- maal. Han siger nemlig: „at hvad Bønderne angaar, er han enig med Forfatteren, ligeledes med Hensyn til Skrædere, Sko­ magere, Bagere, Bryggere, Minere og Tømrere m. fl.; — men om Galanterikræmmere, Perlestikkere, Hyreknske, Haarskærere o. lign. fortjener Regeringens særlige Omlm er han ikke overbevist om. W. slutter med at sige, at han godt véd, der kan siges meget baade for og imod de i hans Skrift omtalte Forslag, men Menin­ gen er heller ikke, at de skal tages til Følge, som de ere, men kun at faa en Forhandling indledet. W .’s Skrift „Om Overdaacidighed“ er nærmest kun en Forteg­ nelse over Nødvendigheds- og Luksus Artikler, som han for Over­ sigtens Skyld inddeler i følgende 4 Hovedklasser. A. Ting, vi nødvendig behøve, dem Naturen har nægtet os, og vi derfor maae tage hos Fremmede. B. Ting, vi nødvendig behøve, og tager hos Fremmede, fordi vi ey giøre dem selv, men som vi baade burde og kunde giøre, helst da vi have de tleste dertil behøvende Ting selv, og derfor kalder disse overflødige, indtil vi selv forsyner os dermed. G. Ting, vi gierne kunde undvære, som unødvendige, følgeligen og ere overflødige. D. Ødselhed i egne Produclers Forbrugelse, som ventelig bør henregnes lil Overdaadighed. Fortegnelsen omfatter en Mængde Artikler inddelt i nævnte Klasser og W. har adskillige Steder tilføjet Bemærkninger om, hvorledes Forholdene ere, og hvorledes de efter hans Mening burde være. W. mener, at Misforholdet mellem vor Udførsel og Indførsel væsentlig skyldes Mangel paa Nationalfølelse og Energi, og advarer indtrængende imod at købe hos andre, hvad vi selv kan fremstille. — — Under Klasse „D“ peger han særligt paa „den umaadelige Forbrugelse af Brændeviin, som medtager saa meget Rug, Hvede og Korn, og volder at manges Liv forkortes, at Brødet og Mad-Vahre blive dyrere end de burde, og hindre saaledes „alle gode Anlægs Fremgang og Landets Opkomst4*, — endvidere paa del overflødige Forbrug af Kød, Flæsk og Smør,