591167006

eller i Købstæder, hvor baade Føde og Husly er betydeligt billigere end i de store Byer, som Officererne ere henviste til. W. misunder dog ikke Præsterne, tyertimod, han vil kun vise, at Sammenligningen halter, og pointerer i det følgende stærkt, at baade Præster og Officerer bør lønnes saaledes, at de kan leve anstændigt, hvilket for de Hestes vedkommende med den nuvæ­ rende Løn er ganske umuligt. Han indrømmer, at Landets 'Hil- stand og Forholdene i det Hele ikke ere egnede til ny Udgifter, uden at der samtidigt udskrives større Skatter, og han antyder endog, hvorledes han har tænkt sig en saadan paalignet uden al Befolkningen føler det som en Byrde. Skønt W. dengang selv var Ungkarl, er hans Forslag tillige en Anbefaling for Ægteskabet; han foreslaar nemlig, at forandre den saakaldte Rigsdalérskat saaledes, at istedelfor al hver Ind­ bygger betaler 1 Rdlr. — skulle Enkemænd og Ungkarle foruden deres egen Portion tillige belale for Enker og ugifte Kvinder; samt at de Mænd, uden Hensyn til Stand, der har naaet en vis Alder, er i taalelig Stilling, og ikke inden f. Eks. 2 Aars Forløb gifter sig, skal betale en klækkelig Ekstraskat i Forhold til deres Indtægt. W. skænker ogsaa de daværende daarlige Tider en udførlig Omtale og som de væsentligste Aarsager til disse nævner han Forlystelsessyge, Overdaadighed og leven over Evne; han kriti­ serer den voksende Rangsyge og gaar derefter over til — Aarsagen til at der findes saa mange middelmaadige Embedsmænd i for­ skellige Stillinger — han søger denne i, at Forældrene bestemmer, hvad Børnene skal være, uden al tage Hensyn til disses Lyst eller Evne. Han foreslaar, al der en 3—4 Steder i Landet oprettes Skoler, hvor Embedsmænd*) og Adel kunde lade deres Børn op­ lære f. Eks. fra det 10—12 til det 1G—18 Aar, det vilde da være lettere for Forældrene efter Samraad med vedkommende Lærer at afgøre, hvilken Stilling Sønnen bedst egnede sig til. W. kan ikke angive, hvorfra Pengene til saadanne Skoler skal komme, men han tror, at naar først Skolerne har bevist deres Nytte, vil Pengespørgsmaalet løses af sig selv. 1 et af de Skrifter, der kritiserer Adel og Gejstlighed, har W. fundet følgende Sætning „Bønder og Borgere bør være Regeringens kæreste Børn“ og i sin Omtale af denne giver han et Bevis paa

*) Hertil regner W . ogsaa Professorer, Læger, Præster og Officerer.