591167006

„Kritik og Antikritiku skriver om „Tanker som Meningerne angaaende disse Tiders o. s. v.“ Forfatteren, der er os ganske ubekendt, bar sendt os to Titel­ blade, el som til et afsluttet Værk (hvis Bogen ikke vinder Bifald) og el lil 1ste Del (hvis den vinder Bifald), da der i saa Tilfælde kommer en 2den Del. Forfatteren er Menneskeven, ban foragter ingen, men ønsker alles Vel, men især elsker ban billige Bønder, tapre Soldater og retskafne Præster. Vi vilde ønske, al ban havde udeladt de sidste; det kan lel paadrage lians Bog Foragt og ham selv Navn af overtroisk og dum, hvis denne aabenhjærtige Be­ kendelse skulde komme vore unge Revolutions- og Reformations- genier for Øre. Han holder den monarkiske Regering for den bedste, den aristokratiske for taalelig og den demokratiske for slet, fordi el rent Demokrati er utænkeligt, idet Almuen i sin Helhed aldrig kommer til at regere, men kun enkelte dristige og frem­ trædende Mænd. Vi bifalder, at den monarkiske Regering er den bedste, nnar Monarken regerer selv, hverken enkelte Personer eller hele For­ samlinger faar for megen Myndighed, og enhver Undersaat har lige Adgang til Yndest, Ære, Embeder og Fordele, alt efter hans Bekvemhed og Fortjenester, og vi ere i alt væsentligt enige med Forfatteren, undtagen i det arvelige Adelskab, hvor det fore­ kommer os, at Fordom har været for meget medvirkende; iøvrigl har det været os en Fornøjelse at læse det grundige og nyttige Skrift, hvis Fortsættelse vi oprigtigt ønske. I „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere1^ Kbhvn. 1795, 1ste Bind, tindes følgende: „Jeg kender ikke mange danske Skrifter, der ere saa aldeles overflødige, som den i „Kritik og Antikritik“ No. 2 og 3 anmeldte Bog (Tanker, som Meningerne angaaende disse Tiders vigtige Tildragelser tiave givet Anledning lil), som her kaldes „velskreven, nyttig, grundig" o. s. v. Saa meget end denne Bog smigrer Gejstligheden, saa stor Føje finder jeg til at paaanke den, og det af en Grund, som Recen­ senterne synes at have overseet. Skulle vi danske, protestantiske Gejstlige da altid undgælde vore Forfædres Synder, fordi disse