591167006

paa at fortsætte, men forskellige Omstændigheder lmr indtil nu forhindret dels Fuldførelse; han kunde ønske Skriftet betydeligt mere udførligt, men hans høje Alder tillader ham ikke mere at forfatte nogen større Afhandling, og han mener, at det ogsaa, som det er, kan gøre nogen Nytte. Skriftet indeholder 343 Leveregler, af hvilke enkelte her gengives. „Del unge Menneske maa ilide undersøge, om ham fattes noget af det, han burde vide, og da afbjelpe den Mangel, saasnart som muligt, paa del at ban ikke siden, af Frygt for at røbe sin Uviden­ hed, skal skamme sig ved at spørge sig for. Imod vor Overmand bør vi forholde os, som imod en Mand af Ære og Fornuft. Forlornes han derover, er det ikke vor Skyld. Det kan ingen Skam være for en Stand, om der skulde findes et enkelt uværdigt Medlem i den, men dersom Standen forsvarer eller synes at bifalde den Enkeltes slette Handlinger, bliver det den til Skam. Den som er nidkier for Sandheden og den gode Sag, fristes undertiden til at blande sig i Ting, som ere ham uvedkommende, og skaffer sig derved Uvenner; men En vil følge, hvad hans Samvittighed tilsiger ham; en Anden vil, af Frygt for Uvenskab, lade Fem være lige. Vel skal man lade den Sten ligge, som man ei kan løfte, men naar Stenen ligger meget i Vejen, bør man ei gaae fra den, før­ end man fuldkommen er vis paa, at den ikke lader sig flytte, dog see man vel til, al man ikke forløfter sig. For al forstaae en Mand ret, rnaae man gaae ind i hans Idér; thi dømmer man ham efter vore egne, lage vi ofte fejl. En Herre maa ikke overlæsse sin Tjener med Arbeide; thi han maa enten forsømme noget, eller gjøre del slet allsammen. Nogen Forlystelse eller Sinds Opmuntring hører til dagligt Brød, men den maa nydes med Maadehold. Venskab forbinder ingen til at foiraade, hvad tredie Mand har betroet ham. Revselse og Straf bør ikke være Hævn. Man lære Almuesmanden, at endskjøndt hans Stand er ringe, er Menneskets Værd dog ikke ringe, og man bringe ham til at indse, at Menneskets Værd heroer paa hans Opførsel.“