591167006

„Hvad skal nu en retskaffen Mand i saadan egoistisk For­ dærvelses Tid gjøre? Han kan ej allid vælge de Folk, han maae leve i Samqvem med. Vil han ikke finde sig i at vorde krænket og haanet, maa han enten gane ud af Verden, eller vorde Egoist og i Nødsfald Skielm med andre. Jeg beklager den Svage, som vælger det sidste. J. B. Winlerfeldt.

Winterfeldis Rapport til Kronprinclsen om Begivenhederne i 1807.

Kjøbenhavn den 8de September 1807.

Allerunderdanigst Rapport. Da jeg Søndagen den 0te September i den mest kritiske For­ fatning blev kaldet til Hovedkvarteret og samledes der med Stadens og de tilstedeværende af Statens fornemste Mænd, var Tiden saa kort, at ingen ret motiverende Beraadslagning kunde have Sted. Man maalte blot sige, om man fandt Hr. Generalmajor Peymanns Forslag antageligt eller ikke, og siden angive Grunde for sin Mening. Disse Grunde, allernaadigsle Konge, tinder jeg mig skyldig at nedlægge for Deres Majestæts Fødder, men for at være lydelig maa jeg begynde min Forklaring fra de foregaaende Dage. Da jeg Tirsdag Eftermiddag den Ilte Avgust tik forskjellige paa Landet anordnede krigerske Tilberedelser at vide, rejste jeg om Onsdagen ind til Byen og blev der underrettet om, hvad her i denne Henseende var foregaaet og foregik. Jeg saa vel som de øvrige Admiraler vare satte ud af Virk­ somhed, og jeg ansaa mig blot som en Mand og Indbygger i Staden og tilbød min Tjeneste saa vel Hr. Generalmajor Peymann som Hr. Generalmajor Bielefeldt og Kammerherre Kommandør Bille. Andre gjorde det samme. Dog de behøvede ikke vor Tjeneste. Jeg saa mig om og fandt Forsvarsaustalterne til Sø­ siden saa gode, som de efter Omstændighederne i mine Tanker kunde være, og Officererne og Mandskabet paa Roflolillen viste et Mod og en Kjækhed, som gjorde baade dem og Nationen Ære, men til Landsiden har jeg altid troet og troede endnu, at Kjøben­ havns Fæstningsværker ikke vare de hedste.