591167006

Catacombe, som Nogle kalde en underjordisk Bye. Der er nem­ lig Gange udlmggede i den bløde Steen, hvilke have Udseende af hvælvede Kjeldere med Piller imellem. Paa Siderne af Gangene ere Ophøininger med fiirkanlede, aflange Rum, af saadan Størrelse, al et fuldvoxent Menneske kan ligge i dem; andre ere mindre til halvvoxne Børn. Man paastaaer, at Gangene have i fordums Dage naaet til Valetta, men al de ere bievne tilmurede, fordi nogle Mennesker der ere gaaet ind i dem uden Veivisere, have forvildet sig, og saaledes ere hievne borte. En Person, som hørte til Stedet, gik ned med, men vi fik hver et tændt Lys i Haanden. Om disse Ganges Brug i forrige Tider ere adskillige Meninger; nogle sige, at de have været de Christnes Tilflugtssted i de Tider Saracenerne havde saamegen Overhaand i Middelhavet, og atter andre mene, at de ere ældre, og have været de første Indbyggeres almindelige Boliger. Derfra gik vi til Gitta Vechia, som er en liden men vakker Bye, der har en meget smuk Cathedral-Kirke, som kaldes Si. Paulus, ligesom den ved Hulen. Ved Opgangen til Chorel i samme Kirke, ere tvende udmærkede Sæder, et paa hver Side, det eene for Stormesteren, det andet for Biskoppen. Stedet, hvor Puhlins (som da Paulus var paa Øen, var den øversle Mand) skal være begravet, sees ved det store Alter.------- Der blev os ogsaa viist et Malerie af en Mand til Hest, som de kaldte Vindex Insnlæ*) og sagde, maaske for at sige os en Artighed, al del var vor Landsmand; de gjorde ham til en norsk Greve; men det skal være den normaniske Roger, som med Titel af Greve kom til at herske over Sicilien og erobrede Maltha fra Saracenerne. Efterat have besøgt nogle Mnnkeklostere, loge vi tilbage til Valetta igjen. Langs med Veien løber en Aqnaduct, som lader Vandel løbe ind til Byen. Staden Valetta er vel saa smuk efter min Mening, men ei saa stor som Marseille, undtagen man regner de derhos liggende Byer Floriana, il Borgo eller Citta Vieloriosa, Bormola og Isola, della Senglia, hvilke med Valetta udgjøre saa godt som kun een Bye, da vil Forskjellen ei være stor. Fæstningsværkerne ere stærke deels af Naturen, deels ved Kunst, og paa sine Steder mider Voldene ere Magaziner, hvori haves Formad af Proviant, i Tilfælde af Beleirings Tid. Ordenens Kirke, som kaldes St. Johannes, er stor og eier en Mængde Rigdomme, den holdes for al være den rigeste i Verden,

*) Øens Beskytter.