591167006

Bogen slutter med Ønsket om Fred til alle Mennesker og følgende Formaning til alle danske:

„Frygter Gud og Kongen ærer som Guds rene Bud os lærer. “

Anmeldelse og Kritik af „Tanker sotn Meningerne angaaende disse Tiders vigtige Tildragelser have givet Anledning til1. „Iris** skriver: Paa Titelbladet af denne Bog læses et Pro Memoria, hvori 2den Del af Værket loves, hvis 1ste Del skulde vinde Bifald; men dette kan næppe ventes, da man nok ved, hvilken Mening Majoriteten i København helder til, og vel maa helde til, siden der skrives saa lidt for den anden Side af Spørgs- maalet. Dertil kommer, at Bogen er for stor, og derved af- skrækkes mange fra at læse, end sige købe den. Og for det 3die vil den ubekendte Forfatter ikke godkende en eneste af de Yndlingsideer, som Tiden har. Adelen tager han i Forsvar; men han undskylder dog ikke den arvelige Adel, undtagen hvis den ikke var forbunden med Privilegier og Forrettigheder. Men en saadan Adel eksisterer ikke, og ligesom man undertiden strider mod en Skygge, saa forsvares her en Skygge. Adel er jo en Udmærkelse, der giver Fortrin, hvor smaa disse undertiden end ere. A. skriver: „Dersom Folket giver en Mand for udviste Tienesler et Begger, en Ring, et Skiold, el Vaaben, som en Erkiendtlighed og Agtelseslegn, saa indseer jeg ikke, hvorfor hans Børn eller hans Død ei skulle kunne beholde og bruge disse Ting, som Mindesmærker og Opmuntringstegn, ligesaa vel som andet Arve­ gods. Imod Sagens Natur tykkes del mig ikke at være; det er ikkun den Demokraterne særegne Misundelse og Mistænksomhed, som forbyder det.“ Her glemmer A., at slige Bægere og Ringe aldrig kan regnes til Hæder for den, der kun har arvet dem; og hvad Skjold og Vaaben angaar, da kunde de jo ved dødelig Afgang ligesaa godt tilbageleveres, som Ordenstegn. Man maa heller ikke mistamke alle Demokrater for Misundelse, der er sikkert mange blandt dem, som just ikke behøver at misunde Adelen. Det kan heller ikke bifaldes, at han ønsker, at Gejstligheden maa faa endnu mere Magt, end den har, i de protestantiske Lande; der er Steder,