591167006

I „Penia" for 1813, hvor Bogen anmeldes, skrives: Søetatens Ældste, den højlig agtværdige elskede Olding, Hans Excellence Hr. Admiral J. B. Winterfeldt, Ridder af Elephanten ni. m. meddeler i dette Skrift Publikum Efterretning om en Stif­ telse, der skylder ham sin Tilværelse, og for hvilken han i mange Aar trolig har virket, en Stiftelse, der har saa velgørende en Hen­ sigt, at hver ædel dansk Borger maa ønske dens Udvidelse og Efterlignelse. Højlig maa vi beklage, at adskillige af vore meget gavnlige Stiftelser ikke kraftigere ere bievne ophjulpne, selv ikke i de bedre Tider, da der ikke havde været udfordret saa stor en Sum, for at sikre dem Varighed og forskaffe dem en ikke altfor indskrænket Virkekreds. Vi har et Selskab, der belønner tro Tyende, et andet der antager sig Fruentimmer, hvis Kaar ikke svare til deres Opdragelse, og det sande Borgerdydsværk, Understøttels- selskabet, der ved Laan og Gav'er hjælper trængende Borgere og Borgerinder: Men har nogen af disse, eller andre slige velgørende Selskaber vakt den Opmærksomhed eller fundet den almindelige Deltagelse, som de fortjene? Vi har en Trøstens Bolig, men staar den ikke endnu alene? er den saa understøttet, at den kan yde den Trøst, dens ædle Stifter ønskede? — Den Nationalaand, der ved enkelte Lejligheder har yUret sig og som viste sig saa skøn, saa hæderlig ved rund Gavmildhed mod 2den Aprils kvæ­ stede og faldnes Efterladte, og i den senere Tid mod vore fangne Brødre i England. Denne Nationalaand synes at true os med at ville forsvinde for den Ængstelighed, den Egoisme, den Kræmmer- aand, der alt mere og mere udbreder sig. Velgørenheds Alter staar øde og tomt, men at det ikke er af Mangel paa Evne, vidner de kostbare Klædedragter, de glimrende Ekvipager, de overdaadige Gæstebud, de uophørlige Lystture og Sværmen paa Theatret og Fjelleboden om. For at faa Penge til Overdaad og Forlystelse maa man sørge for, at den Fattige ikke skal bo altfor billigt, men nøde ham til at betale hver Tomme af sil snævre Rum saa dyrt som muligt. Derfor staar Oldingens „Trøstens Bolig" som et Hædersminde for ham, men som et bebrejdende Tegn for Eder