591167006

Og videre: „Der skriges og skrives saa meget om Menneskets Rettigheder, og hører man vel til, saa er det meest enhvers egne indbildte Rettigheder man taler paa. Jeg mener: enhver passer nok paa at faa sine Rettigheder, vilde han kim passe saa got paa at ndøve sine Pligter; men da delte ikke skeer, var det nok bedre at skrive om Pligter end om Rettigheder. Dette har Gnds Viisdom i del mindste fundet for rettest; Derfor har han ikke ladet Folket hyde; Du maa ikke lade Dig bestiele eller slaae ihjel: Du maa ikke taale, at nogen belyver eller bagtaler Dig; men han har sagt: Du skal ikke slaae ihiel; Du o. s. v . ------------ Den der har sine Pligter for Øje, vil aldrig fornærme nogens Frihed, aldrig forlange, at nogen skal rette sig efter ham.“ Slutningen af W.s Bog er helliget Gejstligheden, ogsaa her er han uenig med Jacobinerne, der forlanger Adskillelse mellem Slut og Kirke, Præsterne afskaffede m. m. Efter flere Eksempler paa Religionens gode Indflydelse paa Befolkningen saavel i aande­ lig som i moralsk Menseende, skriver W. hl. a.: „Jeg siger ikke Præsterne ere uden Fejl, eller at man aldrig har fundet Ulve i Faareklæder; men jeg siger, al jeg troer, at i det Hele taget findes i Præstestanden, i Forhold til Antal, flere dydige, skikke­ lige og redeligsindede Mænd, end i nogen anden Stand. — — Den chrislelige Religion, i Særdeleshed saaledes som den efter den Augsburgske Troesbekiendelse læres, indeholder intet andet, end at Enhver, endog, den der ikke er Christen, kan med Nytte høre dens Formaninger. Den sigter saa aldeles til almindelig Menneskevel, at en vel indrettet Stats Love maae kunne harmo­ nere med den, saa at en saadan Stat intet taber ved at gjore den herskende. Retsindige Naturalister have endog priset de Christne lykkelige". W. beklager, at den gode gamle Skik, at Husfaderen Morgen og Alten holdt Andagt med Familie og Tjenestefolk, er ved at gaa af Brug, og spørger: „Have Folk da saaledes forelsket sig i Frihed og Lighed, at de holde det for Skam, et erkiende Gud offenlligen for deres Overmand, eller frygte de for at vittige Hoveder skulle drive Spot med deres gammeldags Enfoldighed? — — Dog del er bedre ikke al beede, end at tee sig uanstændigt under Bønnen. — Den sandesle Ære er sielden den meest glim­ rende. — — Den ærlige Mand trøster sig ved, at Gud kjender hans Hjerte, og er ganske rolig, om han endog er miskjendt af Verden".