591167006

Uleilighederne af en Søetouer Vinter Dage, af hvilken Aarsag han reiste til Marseille og kom der til os. De fik, efter en forhen udvirket Tilladelse, en Matros af Skibets Besætning, som fulgte godvilligen med dem. — — Den 15de August kom vi til Ankers paa Smyrna Rhed; da vi kom opseilende saluterede de paa Rheden liggende Coffardie- Skibe, hvis Antal var temmelig stort, da der var for det meeste af alle Nationer. — Der er G Europæiske Consuler i Smyrna, og der er ingen Slæder, hvor Gonsulerne ere mere i Anseelse end i Tyrkiet, men i Særdeleshed i Smyrna; naar de gaae nogensteds hen i Ceremonie, gaae alletider nogle Dragomaner og Janitscharer foran; naar de komme paa Rheden blive de saluterede af alle Skibene. Byen er stor og bygget deels paa en Slette ved Søen og deels som et Amphitheater op ad et Bjerg, hvor man seer øverst oppe Mure af et gammelt Kastel hvilket formedelst Poly- carps Henrettelse som har fundet Sled der, er mærkværdigt; der drives en overmande stærk Handel i Smyrna, af hvilken Aarsag man finder mangeslags Folk der. — Hver Slags saasom Grækere, Armenianere, Tyrkere, Jøder og Europæere eller Franker, som de almindeligvis kaldes, have deres visse Quarlerer eller Dislricter hver for sig. — Europæerne hoe alle i en lang Gade, som derfor ogsaa kaldes Franke-Gaden. Den gaaer langs med Stranden, og de fleste paa den Side af Gaden som er nærmest Søen, saa deres Baggaarde og Pakhuse vender ud til Bolværker, ved hvilke Far­ tøjer kan lægge til. Husene i denne Frankegade ere paa lo Etager; den øverste gaaer et Stykke længere ud end den underste hvilket foraarsager, da Gaden er meget smal, at man mageligt kan springe tvært over Gaden, nemlig fra et Vindue i et Huns til et Andet. Tyrkerne beboe den Deel af Byen, som ligger paa Bjerget, fordi de have den Troe at, ifølge en Tradition, skal Smyrna engang forgaae ved Jordskjælv, og de mene at være sikkere paa Bjerget end nedenfor, isærdeleshed for Oversvømmelse som de formode vil blive Tilfældet, naar slig Naturbegivenhed skulde indtræffe.------- Der er vel næppe mange Slæder i Verden, hvor man lettere kan lære en heel Deel forskjellige Sprog end i Smyrna, da der er saa mange forskjellige Nationer samlede og som omgaaes saa meget med hverandre. Hollænderne ere dog nok den Nation, som taler de fleste Sprog; man hører i deres Selskaber Italiensk, Hollandsk, Engelsk og Fransk i hinanden, og blandt Levanterne som have givtet sig med dem, findes de,