591167006

man har Lyst og Evne til; men denne Frihed ophører, saasnart der paa Jorden ere to Mennesker saa nær sammen, at deres Foretagender komme i Kollision; thi dersom den ene vil have en Ting frem, som den anden søger at hindre, saa maa een af dem give efter og finde sig i, at hans Frihed standses". — Et andet Sted siger W .: „Mennesket viser hestandigen Lyst lil at være frit og at have sin Villie, og hader al Tvang, og Pligt er ham ubehagelig, naar den ikke kommer overens med hans Til­ bøjelighed. Derfor seer man mange Godgjørende, og faa virkelig erkjendtlige, mange Gavmilde, som ugjerne betale deres Gjeld. Det første gjøre de med Lyst, fordi det er frivilligt; del sidste er dem modbydeligt, fordi del er Pligt". — Under Behandlingen af „Frihed og Lighed" omtaler W. ogsaa de tre Regeringsformer, Monarki, Aristokrati og Demokrati, og gengiver Eksempler bande fra det gamle Testamente den gamle græske og romerske- og den nyere Tids Historie paa hver enkelts Fortrin og Mangler; han ind­ rømmer, at bnade den aristokratiske og den demokratiske Regerings­ form under visse givne Betingelser kan være brugbare, men under lige Forhold tror han, at den arvelig-monarkiske er den hedste, fordi den giver Staten mest Fasthed og Værdighed udadtil og har de største Betingelser for at skabe mest Ro og Tryghed indadtil. Fra Re­ geringsformerne gaar W. over til Aristokrati, Gejstlighed og Adel­ skab; navnlig det sidste faar en grundig Behandling og man mærker straks, at han her føler sig hjemme, hans Argumenter ere klarere og mere overbevisende, men af Frygt for at blive mis- forslaaet bliver han ivrig, og hans Forklaringer blive ofte saa ud­ førlige, at man undertiden har Vanskelighed ved at følge Traaden mellem disse og Sagens Kærne. Der er vistnok fra anden Side rettet skarpe Angreb imod Adelen, thi W .’s Analyse og Forklaring af Adelskab former sig flere Gange som Forsvar imod et person­ ligt Angreb, skønt han gør sig umage for at holde alt personligt borte og kun omtaler Standen. W. begynder med, al Ordet „Adel" kommer af „Ædel" og kan altsaa, hvorledes man end lager det, ikke betyde noget ondt-, ved Adelskab forstaar han iøvrigl kun Arveadel, og han henven­ der sig særligt til de Demokrater, der ikke kender Forskel paa Adelskab og Aristokrati. Han siger hl. a.: „Adelskab er ikke Aristokratie uden i de Lande, hvor Adelen samles paa en Rigs­ dag eller en saakaldt Herredag, og der har Sæde og Stemme som en Rigsstand, eller ogsaa at den har udelukkende Rettighed