591167006

bedst [jente med. Ejerne maatte ikke gjøre Regning paa nogen Fordeel, men være fornøjede med Skadesløsholdelse, og trøste sig ved at have gjort en god Handling, og at have opfyldt en Kjærlighedspligt. Tabte de endog noget, hin de de ansee det, som en liden Skat, der for deres eget nfornødne store Rums Skyld var dem paalagt. En Skat, i mine Tanker, vel saa billig, som den, der burde betales for overflødige Vogne, Heste, Hunde og andel mere Unytligt. Man fortæller, at her i Kjøbenhavn ere Borgere saa fornmende, at de ei vide, hvorledes de skulle anvende deres Penge. Hvo af dem, som ikke forsmaaer de Fattiges Velsignelser, kan paa oven- meldte Maade erholde samme, og tillige af andre Retsindige vorde priset og æret. Det blev fortalt, at en Mand havde sagt: „Jeg har6000 Rdlr. liggende, og ved ei, hvorledes jeg skalanvende dem.“ En Anden skal have udladt sig saaledes: „Jeg har kjøbt min Herregaard for dyrt, og kan ikke vente mere end 2 af Hundrede af den Sum, jeg har givet for den, men jeg vil hellere lade mig nøje med denne ringe Fordeel paa en sikker Maade, end faae tiere Renter med Usikkerhed“ . Jeg tænkte at flere velhavende Folk kunde være ligesaa nøisomme og ligesaavel sætte deres Penge imod 2 Procent i en Guard i Kjøbenhavn som i en Herregaard paa Lan­ det, og jeg ytlrede mig desangaaendefor de Herrer Grosserere Niels Brock og Peschier, som hegge bifaldt en, af mig i denne Hensigt foreløbig udkastet Plan, og vare de første, som hver gav Eet hundrede Rigsdaler til Stiftelsens Oprettelse. En af Stadens berømteste Mænd sagde til mig, al det var ikke at formode, at hvo, som bortgav 100 Rdl. som et utiIbagekaideligt Fideikommis, vilde skjølle om 2 Pct. af saa liden en Kapital, hvilket jeg ikke kunde modsige. Planen blev derfor forandret derhen, at disse 2 Pct. skulde opbevares til “Pensioner4 for gamle værdige Enker af Borgerstanden. Flere Velyndere traadte siden til og viste deres Goddædigbed, og takker jeg skyldigst saavel derfor, som for den Tillid, de have viist til min Redelighed. Den Velvillighed, jeg fandt hos saa Mange, opmuntrede mig, og ifølge Stalulerne for Riddere af Dannebrogsordenens ellevte §, som lyder saaledes: Alle de, som i denne Orden antages, skulle være forbundne til at forfegte Ordensherrens, Kongen i Danmark og Norge, hans