591167006

Brudstykker a f Admiral Winterfeldts efterladte Dagbog.

I. Da jeg omtrent var 2 Aar gammel, havde jeg Børnekopperne, hvoraf jeg uden Tvivl har faaet mine svage Øjne, som ikke altid ville staae mig bi. Jeg lod hele Tiden i min Barndom see en synderlig Inclination til Søe-Etaten, skjøndt jeg neppe vidste, at den var til. Jeg havde en hel Flaade af Papiir, og mit største Skib var en Træskoe, hvilket sidste jeg gjerne vilde miste, naar det kun tjente til det almindelige Bedste; thi jeg havde hørt for­ tælle, at Papiir blev gjort af gamle Klude, og at der i Sjælland var en Papiir-Mølle. Jeg ladede da denne min Træskoe med alle de Klude, baade af Linned og Uldent, som jeg kunde faae fat paa, udpyntede i Fløyels Klæder en Styrmand, som skulde fare med Skibet, og da dette var eqviperet og havde faaet en Mast med 3 Bardoner, en for, en agter og en ved hver Side (anden Slags Takkelage forstod jeg ikke) saa vilde jeg sætte det i Rendestenen, naar det engang havde regnet stærkt; og da Rendestenen løb ud i Søen, haabede jeg, at Skibet nok skulde kunne gaae den rette Gours til Papiir-Møllen, hvor Folk skulde blive forundrede og glade over den Skat, som de tik, uden at vide hvorfra den kom. Jeg turde vel ikke aabenbare dette mit Forsæt for Nogen, af Frygt for at blive udleet; men det kildrede mig ret i Sindet, hvergang jeg forestillede mig, hvorledes jeg skulde surprenere disse Godt-Folk. Om denne Expedition gik for sig eller ikke, kan jeg dog ei erindre. Saasom jeg var eneste Barn, havde jeg ingen Børn at lege med, men jeg maalte altid spørge og svare mig selv, hvorved jeg