591167340

ny Lov for Kassen, i hvilken Optagelsen som Medlem var gjort afhængig af, at de paagældende senest et Aar efter deres Ansæt­ telse indmeldte sig, ligesom det bestemtes, at de Postbude, som var ansatte efter 1. Oktober 1889, og som, naar denne Lov traadte i Kraft, ikke var Medlemmer af Kassen, kunde optages som saa- danne, naar de senest 8 Maaneder derefter meldte sig til Opta­ gelse og betalte Indskud og Kontingent fra Ansættelsesdagen. Denne Lov approberedes af Generaldirektoratet den 21. Marts 1896, og Adgangen til Optagelse som Medlem af Kassen stod saaledes fremdeles aaben; men Tilgangen standsede ganske af sig selv, idet ikke el eneste Postbud senere indmeldte sig. I den ny Lov bestemtes det endvidere, at Medlemmer, som paa Grund af Alder eller Svagelighed blev afskedigede, skulde være kontingentfri, og endelig ophævedes den i 1881 som Tillæg til den ældre Lov vedtagne Bestemmelse om en forhøjet Begra­ velseshjælp, idet Postbudene stiftede en særlig Begravelseskasse, hvortil Adgangen stod aaben for alle Postbude, uanset om de var Medlemmer af den ældre Enke- og Begravelseskasse. Skønt Kassen ingen Tilgang af Medlemmer havde, medens liere af de ældre døde eller paa Grund af Afgang fra Tjeneste blev kontingentfri, voksede Kassens eller rettere dens 1. Afdelings Formue stadig, hvortil Aarsagen, som tidligere bemærket, var det i Aarene 1872— 1889 indtraadle store Antal yngre Medlemmer. 1. Afdelings Formue forøgedes fra 1889 til 1900 med ca. 31,000 Kr. og udgjorde ved Udgangen af sidstnævnte Aar i Obligationer 83,000 Kr. og kontant 3850 Kr. Der dannede sig da bos Med­ lemmerne eller et Flertal af disse den Mening, at man med en saa stor Kapital raaatte kunne tilvejebringe et større Udbytte, naar Kapitalen anvendtes til Erhvervelse af en Stiftelsesbygning. Hertil sigtende Lovændringer blev gentagne Gange vedtagne paa Generalforsamlinger, men opnaaede ikke at blive approberede af Generaldirektoratet for Postvæsenet, der i den Anledning udtalte, at den Maade, hvorpaa Kassen var stiftet, samt hele den Udvik­ ling, den i Tidens Løb var undergaaet, tydede hen paa, at det stadig havde været Tanken, at Kassens Formue skulde bestaa i ubetinget sikre rentebærende Papirer, som ikke kunde medføre Bisiko for Kassen, hvad ikke kunde siges at blive Tilfældet ved Formuens Anbringelse i en Ejendom, hvilket ved forandrede Kon­ junkturer og Forhold kunde bringe Tab.